Arrangementer i Parkinsonforeningen

Oprettet d. 06.01.2021

Med de nye corona-restriktioner fra den 6. januar - herunder stramningen af forsamlingsforbuddet til max 5 personer og øget afstand på 2 meter for alle - og risikoen for en kommende stigning af smitten på grund af den nye britiske mutation holdes alle arrangementer i Parkinsonforeningen digitalt eller udskydes indtil tidligst 1. marts. Vi opfordrer til, at kredse og klubber/cafeer følger samme linje og så vidt muligt afholder digitale møder og arrangementer. Sekretariatet står naturligvis til rådighed med bistand i forhold til tekniske spørgsmål til brug af fx zoom-platformen.

Vi følger udviklingen og kommer med en ny melding, hvis situationen ændrer sig, og vi bliver nødt til at fortsætte lukningen yderligere ind i foråret.

Med hensyn til generalforsamlinger har forretningsudvalget givet dispensation, således at de kan afholdes indtil 1. juli. Det er desuden muligt at afholde generalforsamlinger digitalt, helt eller delvist, såfremt den enkelte kreds bestyrelse beslutter sig for dette.

Husk at den vederlagsfri fysioterapi ikke er lukket, eftersom det er en del af sundhedsvæsenet.