Kompensation i hjemmet

Ved at 'klikke' på et af de røde emner herunder, kan du springe direkte til det ønskede emne. Ellers kan teksten også læses kronologisk.

Boligændringer

Efter Servicelovens § 116 stk. 1 skal kommunen yde hjælp til indretning af din bolig, hvis indretningen eller ændringerne er nødvendige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig.

Hvis indretning af din bolig ikke er tilstrækkeligt til at gøre boligen egnet som opholdssted for dig, kan kommunen efter Servicelovens § 116 stk. 4 i ganske særlige tilfælde yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig. Det er her en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker dine behov.

Hvem er omfattet
Personer som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis der er tale om hjælp til anskaffelse af en anden bolig, så er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne omfattet. Der er ingen aldersgrænse og der er heller ingen begrænsninger i forhold til indkomstforhold. Dog kan personer, som modtager social pension efter ”gammel ordning”, ikke få hjælp til boligskift med mindre de samtidig har en hjælperordning (Borgerstyret Personlig Assistance, se nedenfor).

Formålet med bestemmelsen er at medvirke til, at du og din familie kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation. Samtidig skal hjælpen medvirke til at gøre dig mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan ydes hjælp til boligændringer hvad enten du bor i leje-, andels- eller ejerbolig.

Der kan normalt ikke gives hjælp til boligindretning, som er iværksat før bevilling foreligger. Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande, hvorimod forskelligt tilbehør evt. kan gives som hjælpemiddel eller som forbrugsgode.

Det skal nævnes, at kommunen kan visitere til en handicapegnet bolig efter almenboligloven, uanset om man er berettiget til økonomisk støtte til flytningen.

Hvor skal du søge
Du skal søge om boligindretning i kommunen. Når kommunen skal tage stilling til en ansøgning om boligindretning, skal den foretage en samlet vurdering af dine behov, af din funktionsnedsættelse, af hvordan du klarer din dagligdag samt af hvordan du ønsker at indrette din tilværelse. Du kan bede kommunens ergoterapeut om at aflægge besøg i hjemmet hos dig.

Afgørelser om mindre ændringer af den eksisterende bolig kan som oftest træffes på grundlag af dels en ansøgning, dels de helbredsmæssige oplysninger. Dette gælder f.eks. ved fjernelse af dørtrin, opsætning af greb på badeværelse og ved trappe etc.

Til toppen

Hjælpemidler og forbrugsgoder

HJÆLPEMIDLER
Efter Servicelovens § 112 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper følgerne af din funktionsnedsættelse eller hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan gøre din hverdag nemmere eller er nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.

Hvem er omfattet
Personer som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er ingen aldersgrænse og der er heller ingen begrænsninger i forhold til indkomst- og formueforhold.

Intentionen med lovgivningen er, at hjælpemidler skal medvirke til, at du kan føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad være uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Du kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken leverandør du vil have hjælpemidlet fra, men du kan højst få det beløb, der svarer til prisen på det hjælpemiddel, som kommunen vurderer, er det billigste og bedst egnede. Hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det som du ønsker at anskaffe, så har du ikke ret til selv at vælge leverandør. Det er vigtigt ikke at købe hjælpemidlet, før man har søgt, idet der normalt ikke ydes hjælp fra kommunen, hvis man allerede selv har anskaffet sig hjælpemidlet. Du kan få betalt det fulde beløb til reparation og udskiftning af dit hjælpemiddel efter behov, men ikke udgifter forbundet med drift og vedligehold.

Hjælpemidler kan eksempelvis være stok, rollator, kørestol eller ortopædiske fodindlæg.

FORBRUGSGODER
Efter Servicelovens § 113 skal kommunen yde hjælp til forbrugsgoder, når forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper følgerne af din funktionsnedsættelse eller hvis forbrugsgodet kan gøre din hverdag nemmere eller er nødvendigt for at du kan udøve et erhverv. Forbrugsgodet dækkes kun med 50 procent.

Hvem er omfattet
Personer som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er ingen aldersgrænse, og der er heller ingen begrænsninger i forhold til indkomst- og formueforhold.

Forbrugsgoder er ikke fremstillet til borgere med nedsat funktionsevne, men omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen. Men der er situationer, hvor et almindeligt forbrugsgode kan afhjælpe følgerne af et handicap, og i de tilfælde kan man søge om støtte. Dog kan man ikke få hjælp til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, som eksempelvis computere og vaskemaskiner. Forbrugsgoder kan eksempelvis være hvilestole og senge. Definitionen af, hvad der indgår i sædvanligt indbo, vil naturligvis ændre sig i takt med udviklingen af forbruget i samfundet.

Du kan kun få hjælp til forbrugsgoder, hvis udgiften overstiger 500,- kroner Hvis der er behov for flere forbrugsgoder samtidigt, så er det den samlede udgift, der gælder i forhold til grænsen på 500,- kroner Som udgangspunkt får man kun dækket halvdelen af udgiften til forbrugsgodet. 

Hvor skal du søge
Du skal søge om hjælpemidler og forbrugsgoder i kommunen. Du kan tage kontakt til voksen- handicapafdelingen eller hjælpemiddelafdelingen, som derefter typisk vil sende en ergoterapeut ud for at vurdere dit funktionsniveau og dit behov for hjælp. Denne kan også give råd og vejledning.

Vær opmærksom på, at hjælpemidler til behandling eller i forbindelse med arbejde, bevilges efter anden lovgivning og derfor skal søges andre steder. Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret.

Til toppen

Socialpædagogisk bistand

Efter Servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, såkaldt socialpædagogisk bistand, som kan bidrage til at du kan leve et liv på egne præmisser.

Hvem er omfattet
Socialpædagogisk bistand kan ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor.

For parkinsonramte kan der opstå kognitive forandringer, som kan gøre det vanskeligt at overskue sin situation - eksempelvis økonomien, at læse post, at fastholde sociale netværk og opretholde strukturen i hverdagen. I sådanne situationer kan denne bestemmelse eventuelt anvendes. Formålet med hjælpen er at støtte dig til selv at træffe valg og til at få indflydelse på din egen situation.

Hvor skal du søge
Du skal søge i kommunen, formentlig i Voksen- eller Handicapafdelingen.

Til toppen

Hjemmehjælp

Kommunen skal efter Servicelovens § 83 tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til mennesker, som på grund af midlertidig eller varig nedsat funktionsevne ikke selv kan udføre opgaverne. Hvis man har en kronisk sygdom som Parkinsons sygdom, og dermed et varigt behov, er hjemmehjælpen gratis.

Hvis der er en rask partner i hjemmet, kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til praktiske opgaver, men du kan få hjælp til personlig pleje, hvis du har et betydeligt behov for det.

Du kan vælge mellem kommunens egne hjemmehjælpere eller medarbejdere fra de leverandører, som er godkendt af kommunen, eller du kan selv vælge en person til at udføre opgaverne, f.eks. din ægtefælle. Kommunen skal herefter godkende personen og træffe aftale om opgavens indhold og aflønning.

Under ferie, besøg eller ophold f.eks. i sommerhus i en anden kommune, kan der ydes hjemmehjælp til personlig pleje af den midlertidige opholdskommune efter aftale med din bopælskommune.

Hvis kommunen har udmålt dit behov til mere end 20 timers hjemmehjælp om ugen, kan du få et kontant tilskud til aflønning af hjælp, du selv ansætter efter Servicelovens § 95.

Uanset hvilken ordning du vælger for hjemmehjælp, har kommunen tilsynspligten og ansvaret for at opgaverne løses forsvarligt, og kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau for hjemmeplejen skal offentliggøres.
Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad du kan forvente af hjælp. Serviceniveauet skal dog fraviges i de tilfælde, hvor dit behov nødvendiggør det. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at ændre serviceniveauet, og det ændrede serviceniveau medfører ændringer i din ret til ydelser, har du et krav på en ny afgørelse baseret på en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i din funktionsevne og særlige behov.

Til toppen

Hjælperordning

Borgerstyret personlig assistance (BPA)
Efter Servicelovens § 96 skal kommunen tilbyde at yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse.

Hvem er omfattet
Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et omfattende behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse og hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp mv. Samtidig skal du kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne, dvs. at du skal kunne udarbejde arbejdsbeskrivelser og lave vagtplaner, afholde personalemøder m.v. for dine hjælpere. Du skal også kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre du indgår aftale med eksempelvis en nærstående eller et firma om, at tilskuddet overføres den nærstående, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Udgangspunktet for hjælpen er, at den skal dække både indenfor og udenfor hjemmet. Den skal også kunne dække hele døgnet, men der er ikke noget til hinder for, at du får udmålt et mindre antal timer. Udmålingen sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Det kan også være, at du ønsker at være alene nogle timer, eller at en pårørende kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne nogle timer.

Hvor skal du søge
Du skal søge om BPA i kommunen, formentlig i Handicapafdelingen.
 

Til toppen

Afløsning og aflastning

Efter Servicelovens § 84 stk. 1 skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, der passer en plejekrævende person i hjemmet. Efter Servicelovens § 84 stk. 2 kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold i f.eks. en plejebolig til personer, der i en periode har et særligt behov for pleje.

Personkreds
Bestemmelsen er rettet mod ægtefæller eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er en stigende erkendelse af den store belastning, som pårørende til plejekrævende personer er udsat for og at pårørende har behov for at få tid til sig selv.
Afløsning gives ved, at der kommer en hjælp i hjemmet og aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dagcenter og nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

For at få afløsning eller aflastning er det vigtigt, at du som pårørende beskriver behovet overfor kommunen og hvorfor det ikke er forsvarligt at lade din sygdomsramte ægtefælle være alene hjemme. Hjælpen gives uafhængigt af, om man opfylder betingelserne for at få hjemmehjælp. Der kan også være behov for et aflastningsophold på institution/plejehjem, hvor man betaler for de ydelser, man modtager, eksempelvis mad og vask af sengelinned. Aflastningsopholdet kan etableres, hvis du skal på ferie, på kursus eller lignende situationer.

Personkredsen for midlertidigt ophold i plejebolig jf. bestemmelsens stk. 2 kan eksempelvis være personer, der bor alene og som har været udsat for en ændring i deres helbredsmæssige situation. Den enkelte kommune lægger selv sit serviceniveau for aflastningen og kommunen har ikke pligt til at tilbyde et ophold, således som tilfældet er ved den første bestemmelse.

(Denne tekst er skrevet af Kirsten Hoff, socialrådgiver i foreningen, i forbindelse med udgivelsen af en brochure om offentlige støttemuligheder.)

Til toppen