Økonomisk kompensation

Ved at 'klikke' på et af de røde emner herunder, kan du springe direkte til det ønskede emne. Ellers kan teksten også læses kronologisk.

Merudgifter

Efter servicelovens § 100 skal kommunerne yde dækning af nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse, såfremt merudgifterne er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne.

Hvem er omfattet
Personer, der er mellem 18 år og folkepensionsalderen, er omfattet af bestemmelsen, dog ikke hvis du modtager førtidspension efter den gamle førtidspensionsordning fra før 2003. Det er en betingelse for at få merudgiftsydelse, at du har en varigt nedsat funktionsevne. Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse. Lidelsen skal også medføre, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, som eksempelvis handicapbil eller fleksjob.

Efter Ankestyrelsens praksis bliver der endvidere ved vurderingen af, om en person tilhører personkredsen, lagt vægt på, om ophør med en del af eller den samlede medicinske behandling, vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse.

Hvis du har flere lidelser lægges den samlede vurdering af funktionsevnen til grund ved spørgsmålet om berettigelsen til merudgifter. Du skal således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse, men hver lidelse skal være varig.

Formålet med merudgiftsydelsen er, at du skal kunne leve en så normal tilværelse som muligt sammenlignet med andre på samme alder og i samme livssituation.

Merudgifter kan for eksempel ydes til
Medicin, fodpleje, udgifter til befordring til arbejde, til uddannelse og til behandling, til fritidsaktiviteter, til handicaprettede kurser, udgifter til daglige eller nødvendige håndsrækninger, praktiske opgaver som snerydning, vinduesvask, malerarbejde, ekstra udgifter til forsikringer, ekstra varmeudgifter, udgifter til ekstra tøjvask eller særlig personlig hygiejne som følge af sygdommen. Merudgifterne kan omfatte løbende udgifter såvel som enkeltudgifter.

Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at dine merudgifter beløber sig til 6.000 kroner årligt svarende til 500 kroner pr. måned. Har du merudgifter for mere end denne grænse, får du et basisbeløb på 1.500 kroner om måneden. Hvis du har udgifter for mere end 1.500 kroner om måneden stiger støtten.

Hvor skal du søge
Du skal søge om hjælp til merudgifter i kommunen. Typisk er det voksen-handicapafsnittet, der behandler disse ansøgninger. Kommunen anvender som hovedregel et samtaleskema, som benævnes funktionsevnemetoden. Ved hjælp af dette skema og samtalen med dig vil kommunen vurdere, om du tilhører målgruppen for merudgifter. Du er velkommen til at kontakte Parkinsonforeningens socialrådgiver for at drøfte, hvad der er vigtigt at få beskrevet, når man har Parkinsons sygdom.

Til toppen

Helbredstillæg

Efter pensionslovens § 14a kan der ydes almindeligt helbredstillæg og udvidet helbredstillæg til sundhedsydelser. Efter det udvidede tillæg ydes udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling.

Hvem er omfattet
Folkepensionister og førtidspensionister med pension efter ”gammel ordning”, som har en formue under 75.500 kroner og som har en tillægsprocent over 0. Den personlige tillægsprocent beregnes én gang om året og fremgår af din pensionsmeddelelse. Den bygger på dine indkomstforhold.

Formuen opgøres på baggrund af din og din evt. ægtefælles eller samlevers likvide formue. Den likvide formue består af indestående i pengeinstitutter og værdipapirer. En såkaldt ”nedsparingsaftale” med bank eller kreditforening vurderes også som likvid formue.

Tilskud til medicin ydes til det billigste synonyme lægemiddel. Hvis du vælger et dyrere lægemiddel, skal du som udgangspunkt selv afholde merudgiften.

Helbredstillægget kan dække op til 85 procent af dine egne udgifter til ovenstående sundhedsydelser, hvis din personlige tillægsprocent er 100 procent. Hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100 procent, nedsættes helbredstillægget forholdsmæssigt.

Hvor skal du søge
Du skal søge i kommunens pensionsafdeling.

Til toppen

Personligt tillæg

Efter pensionslovens § 14 kan der ydes personlige tillæg til folkepensionister og førtidspensionister med pension efter ”gammel ordning”, hvis økonomiske vilkår er særlig vanskelige.

Hvem er omfattet
Personligt tillæg ydes efter en konkret individuel vurdering af pensionistens samlede økonomi ved at sammenholde pensionistens nettoindtægter og rimeligt begrundede udgifter. Hvis du er samlevende, skal der ved ansøgning om personligt tillæg ikke ske en samlet vurdering af dine og din samleverens indtægter, udgifter og formue, da der ikke er gensidig forsørgelsespligt.

Der må ikke umiddelbart lægges vægt på, om du er selvforskyldt i en økonomisk vanskelig situation, f.eks. ved bortgivelse, uforsvarlig økonomi mv. Der kan ikke gives afslag på at søge eller få et tillæg alene ud fra den personlige tillægsprocent.

Der lægges vægt på den likvide formue, som hurtigt kan realiseres. Bankindestående, obligationer, aktier og pantebreve betragtes som likvid formue. Der er ikke nogen vejledende formuegrænse, men formuen skal vurderes individuelt i forhold til ansøgningens størrelse og karakter. Den enkelte kommune kan selv vedtage retningsgivende formuegrænser for likvid formue til brug for trangsvurderingen, men der skal dog altid foretages en individuel konkret vurdering, og der skal være mulighed for at fravige den retningsgivende formuegrænse.

Eksempler på bevillinger som personligt tillæg kan være tilskud til briller, flytteudgifter, reparation, beklædning til særlige anledninger og rekreation. Endvidere kan der ydes varmetillæg som personligt tillæg. Her er der dog tale om et maksimum for forbruget og om en egenbetaling. Hør nærmere herom i kommunen.

Hvor skal du søge
I kommunens pensionsafdeling.

Til toppen

Bistands- eller plejetillæg

Bistandstillæg eller plejetillæg kan tilkendes førtidspensionister efter den ”gamle pensionslov”, hvis man har et vedvarende behov for hjælp til personlige fornødenheder eller har behov for overvågning i et væsentligt omfang og kommunen vurderer, at hjemmehjælpen ikke kan dække behovet. Ansøgeren kan så købe den nødvendige hjælp for tillægget, som skal søges, inden man bliver 65 år. Tillægget kan bevares ved overgang til folkepension, hvis man stadig opfylder betingelserne.

(Denne tekst er skrevet af Kirsten Hoff, socialrådgiver i foreningen, i forbindelse med udgivelsen af en brochure om offentlige støttemuligheder.)

Til toppen