Ansøg om forskningslegat

Forsker du i Parkinsons sygdom eller drømmer om at gøre det? Så ansøg om et forskningslegat senest 15. august 2024 kl. 9.00.

Der kan søges om midler til forskningsprojekter inden for basalforskning, klinisk forskning samt forskning i rehabilitering og pårørendes vilkår. Herudover er i 2024 afsat en særpulje på 500.000 kr. til forskningsprojekter inden for rehabilitering til mennesker med parkinson og pårørendes vilkår.

FORSKNINGSRÅD: Se medlemmerne i forskningsrådet

I 2024 forventes uddelt i alt 4 mio. kr. Sidste år søgte 33 forskere om et forskningslegat, og der blev uddelt legater til 23 forskere for samlet 4 mio. kr.

Parkinsonforeningens forskningslegater søges via det elektroniske system efond. Ansøgningen kan sendes, når dokumenter er korrekt uploadet, og alle oplysninger er korrekt angivet, herunder digital godkendelse fra leder og evt. medansøgere. Søges støtte til klinisk assistent eller ph.d.-stipendiat, anbefales det, at hovedvejleder ansøger.

Vejledning til efond kan læses, når du er logget ind i systemet. Systemet registrerer dig, når du logger ind for første gang.

Ansøgere får besked i begyndelsen af oktober 2024. Legatoverrækkelse finder sted 2. november 2024 i Høje Taastrup ved foreningens protektor, grevinde Alexandra.

Oplysninger: Marie Louise Kjølbye, mlk@parkinson.dk eller direktør Astrid Blom, ab@parkinson.dk

ANSØG NU: Du kan ansøge om forskningslegat her

LÆS MERE: Retningslinjer

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.