Baggrund

PUW (www.unitywalk.org) er en græsrodsorganisation, der blev dannet i USA i 1994 af patienter, pårørende, støttegrupper og venner, som enten havde Parkinsons sygdom eller på anden måde var berørt af denne. Hovedformålet med den amerikanske PUW er at skabe et forum for fællesskab og opmærksomhed om sygdommen, samt skaffe økonomisk støtte til forskning med henblik på at fremme behandlingen af Parkinsons sygdom.

I løbet af de seneste år er PUW vokset fra 200 til over 10.000 deltagere.

3 parkinsonramte fra initiativgruppen omkring den første danske Parkinson Unity Walk deltog i PUW i New York den 16. april 2011, dels for at opleve stemningen ved samværet om ”parkinsonsagen”, og dels for at opnå konkrete erfaringer med arrangementet og lære om organiseringen af sådan et arrangement. 

Siden har der med stor succes været afholdt 7 walks i København og 1 i Sindal.