Det får du ud af et medlemskab i Parkinsonforeningen

På denne side får du et overblik over de muligheder og tilbud, du kan gøre brug af med et medlemskab i Parkinsonforeningen. 

Hvis du vælger at blive medlem af Parkinsonforeningen, kan du blandt andet gøre brug af foreningens mange tilbud om rådgivning, støtte, foredrag, netværk og information om sygdommen.

Rådgivning
Foreningen tilbyder vores medlemmer professionelt og gratis telefonisk rådgivning. Vælger du at blive medlem, kan du derfor få rådgivning fra: Socialrådgiver, neurolog, sygeplejerske, fysioterapeut, talepædagog, ergoterapeut, diætist, psykolog og specialist i atypisk parkinson.

Kredse/Klubber
Hvis du opretter dig som medlem, bliver du tilknyttet en lokal kreds/klub. Her kan du deltage i lokale arrangementer af både faglig og social karakter. Erfaringen viser, at både de parkinsonramte og pårørende kan have stor glæde af at mødes med andre i samme situation og udveksle erfaringer. Husk at ægtefæller og pårørende også skal være medlemmer for at deltage i f.eks. kurser og arrangementer. 

Netværksgrupper
Som medlem vil du også have mulighed for at deltage i nedenstående netværksgrupper, hvis formål det er at skabe et trygt forum, hvor ligesindede medlemmer kan være sammen og udveksle erfaringer og tanker.

  • Netværk for yngre med parkinson dvs. under 55 år
  • Netværket ENE for enlige med parkinson
  • Klub for efterladte - Kornblomsterne: En netværksgruppe af forhenværende pårørende, der har mistet sin partner til Parkinsons sygdom.
  • Duodopa-netværk: I Duodopa-netværket udveksler Duodopa-brugere og deres pårørende erfaringer om dagligdagens udfordringer, fremtiden, tilskud, bevillinger og meget mere.
  • DBS-netværk: DBS-netværket er en gruppe for DBS-opererede, deres pårørende og de, der overvejer operationen.

Parkinson Nyt
Som medlem modtager du medlemsbladet Parkinson Nyt 4 gange årligt. Medlemsbladet indeholder artikler om Parkinsons sygdom, gode råd til at leve et godt og aktivt liv med sygdommen, nyheder, forskning, inspiration fra andre parkinsonramte og pårørende, nyt fra din lokalkreds, foreningstilbud, invitationer til kommende arrangementer og meget mere.

Nyhedsbreve
Der bliver løbende udsendt nyhedsbreve fra foreningen med opdaterede relevante nyheder. Derudover udsendes også en E-avis med sidst nyt om parkinsonforskning.

Ved blive medlem vil du samtidig støtte foreningens vigtige arbejde med at varetage parkinsonpatienters og pårørendes interesser overfor politikere, myndigheder og andre aktører – og du støtter forskning i parkinson i kraft af Parkinsonforeningens legatuddeling og forskningsformidling.

Bliv medlem her