Yrsa lever i nuet, men tænker også på eftertiden

Oprettet d. 19.12.2019

Parkinsonforeningen er gået sammen med 36 andre velgørende organisationer i samarbejdet Det Gode Testamente. Igennem samarbejdet vil vi fortælle om de muligheder, der er for at støtte velgørenhed, når man laver testamente. Du kan læse mere på hjemmesiden www.detgodetestamente.dk, hvor du også kan få gode råd og vejledning til at lave testamente. På hjemmesiden kan du fx også få kontakt til over 200 advokater, som samarbejder med Det Gode Testamente og tilbyder gratis og uafhængig rådgivning. I denne artikel kan du møde Yrsa, der har betænkt velgørende organisationer i sit testamente.

I en hyggelig lejlighed i Aalborg bor Yrsa Mortensen. Yrsa er et socialt menneske, der godt kan lide at møde og hjælpe andre, og hun er derfor med i mange foreninger. I sit testamente har hun valgt at tilgodese velgørende organisationer.

Elsker at rejse og opleve
Yrsa er enebarn og hendes forældre døde for mange år siden. Alligevel føler hun sig på mange måder stadig som en del af en familie. – Jeg er aktiv i mange foreninger, og det har givet mig en masse venner og nogle tætte veninder, som jeg hygger med og oplever ting sammen med.
Yrsa elsker også at rejse og gør det tit. – Jamen jeg går meget op i at arrangere ting for venner og veninder, og jeg elsker, når de kommer og siger ”Yrsa, skal vi tage dér og dér hen”. Det kan vi da godt, og så begynder jeg at bestille hoteller og arrangere, hvad vi skal opleve.

Det der med at støtte organisationer, det er en god ting
Det har altid ligget naturligt for mig at hjælpe til, hvor jeg kan. Der er så mange områder, hvor der er brug for hjælp, så derfor synes jeg, det er vigtigt at betænke velgørende organisationer i testamentet.
Mange kan godt føle, at det er svært at vælge mellem sagerne, og det har da også været vanskeligt for Yrsa. – Men så kiggede jeg tilbage på det, der har betydet noget for mig og min familie, og så er det blevet de ting, jeg har valgt at støtte.
Yrsa har fordelt sin arv ligeligt mellem tre organisationer og giver et godt råd med på vejen. – Jeg vil anbefale, at man kigger på, hvad man har lavet gennem livet – finde det vigtigste og så tage det videre i testamentet.

Det haster med at skrive testamente
Yrsa oplever, at mange venner og veninder har svært ved at få taget sig sammen til at skrive testamente.
Det er dejligt at få gjort, og jeg tænker ofte på, gid andre også ville gøre det. Flere af mine veninder siger stadigvæk, at de skal have skrevet testamente, men de udsætter det, fordi det er svært at tage sig sammen til at komme op til advokaten. Og han koster jo også penge. Jo, jo, men for det første kender du ikke dagen i morgen. For det andet er det ikke sjovt, hvis arvingerne skal skændes om det hele. Så de penge er givet godt ud.

Det med alder er en svær ting
Jeg forsøger hele tiden at leve i nuet, og jeg synes jo ikke, jeg er blevet så gammel, som jeg er blevet. Men når jeg kigger på andre og deres børn, så kan jeg jo godt se, at jeg er blevet noget ældre. Selvom jeg ikke bryder mig om det, så hænger jeg jo ude i det sidste led. Men så giver det en god følelse at have skrevet velgørenhed ind i mit testamente.

Fra tanke til handling – det er enkelt

4-ENKLE-SKRIDT-GRAFIK - Kopi.png

 

 

Få gratis råd af Det Gode Testamente
Det Gode Testamente er et samarbejde bestående af 36 velgørende organisationer, der giver dig inspiration, vejledning og gratis advokatrådgivning, hvis du ønsker at betænke en god sag i dit testamente.

Prøv arvetesten
Arveloven er ikke helt enkel, og mange bliver overrasket over, hvem der arver, og hvem der ikke gør.
Prøv arvetesten og se, om det er relevant for dig at skrive testamente.

Prøv arvetesten her https://bit.ly/36OSONX