Vil du synge i parkinsonkor?

Oprettet d. 12.08.2020

Parkinsonforeningens lokale kreds på Fyn indledte i efteråret 2019 projekt, Syng med Parkinson. I alt har 35 personer med parkinson og deres pårørende deltaget i koret én gang om ugen. Resultater fra projektet viser, at deltagerne har oplevet stor glæde ved at deltage i koret. 

Kredsen planlægger en landsdækkende uddannelse af korledere og til dette formål ønsker de at vide, hvor stor interessen er for at gå til parkinsonkor. Målet er, at der i 2021 kan oprettes kor rundt i de enkelte landsdele, fx i de større byer, i samarbejde med lokale oplysningsforbund. Der vil i lighed med andre aktiviteter i oplysningsforbund typisk være en vis egenbetaling.

Der er udarbejdet et skema for interessetilkendegivelse, som du meget gerne må udfylde, hvis du ønsker at deltage i et parkinsonkor. Det er IKKE en tilmelding, men blot en måde at få viden om, hvor mange der er interesset i at synge i kor, samt hvor I landet der er størst interesse. 

LÆS MERE: Interessetilkendegivelse