Stillingsopslag: Projektleder til videns- og kompetencecenter for rehabilitering

Oprettet d. 16.01.2020

Parkinsonforeningen og Sano søger en projektleder til videns- og kompetencecenter for rehabilitering til mennesker med Parkinsons sygdom. 

Centret har som overordnet opgave at understøtte og udvikle den samlede rehabiliteringsindsats til mennesker med Parkinsons sygdom og har i dag 1,5 medarbejdere.

Parkinsonforeningen har siden 2011 i samarbejde med Sano (Gigtforeningens rehabiliteringscentre) udviklet specialiserede rehabiliteringstilbud til målgruppen. Tilbuddene er finansieret af sats- og sundhedspuljemider, foreløbig frem til og med 2022. Fokus er fremadrettet at styrke vidensniveauet om parkinson blandt kommunale medarbejdere og fremme forskning i området samt at understøtte fastholdelse af en høj faglig kvalitet i det specialiserede rehabiliteringstilbud.

Projektlederen vil få følgende opgaver: 

  • Udvikling og afholdelse af kompetenceudviklingskurser til kommunale medarbejdere, fysioterapeuter, psykologer mfl. om Parkinsons sygdom og rehabilitering samt rådgive kommunalt sundhedspersonale i forhold til specifikke patientproblemstillinger inden for rehabilitering
  • Sikre overblik over eksisterende forskningsbaseret viden på området
  • Vedligeholde dialog og netværk med de neurologiske afdelinger og forskere, der er knyttet til forskellige forskningsinstitutioner mhp ex. universitetstilknytning
  • I samarbejde med Sano udvikling af rehabiliteringstilbud, så de fortsat bygger på den højest mulige evidens 
  • I samarbejde med Sano udbrede viden om SanoBasen, der indeholder kvalitetsdata, som kan gøres til genstand for forskning.
     

Den ideelle kandidat har

  • En kandidat- eller mastergrad inden for det sundhedsfaglige område
  • Viden om og erfaring med rehabilitering og det    kommunale sundhedsområde
  • Kendskab til Parkinsons sygdom • Gerne kendskab til kompetenceudviklingstiltag og sundhedsvidenskabelig forskning
  • Gode formidlingskundskaber skriftligt og mundtligt.

Du er desuden selvstændig med et stort drive og med lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde. Du er ambitiøs, udviklingsorienteret og resultatorienteret, og du er god til at navigere i et univers med mange interessenter og med mange bolde i luften.

Vi tilbyder 
En attraktiv stilling på 37 timer om ugen med mulighed for at præge udviklingen inden for parkinson-rehabilitering. Gode kolleger i Parkinsonforeningen og på Sano.

Du refererer til Parkinsonforeningens direktør og Sanos sundhedsfaglige chef og vil have base både i Parkinsonforeningens sekretariat i Høje Taastrup og på Sano i Skælskør.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2022 med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfrist og kontaktinfo 
Send din ansøgning til ab@parkinson.dk senest den 14. februar 2020. Vi forventer opstart den 1. april 2020. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til regional overenskomst.

Du kan læse hele stillingsbeskrivelsen her

PDF-ikonDu kan læse hele stillingsbeskrivelsen her

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte direktør for Parkinsonforeningen, Astrid Blom, på telefon 6072 6313 eller sundhedsfaglig chef på Sano, Annie Abildtrup, på telefon 2149 5481.