Parkinson Unity Walk 2014

Oprettet d. 29.05.2014

Vejret viste sig fra sin bedste side lørdag den 24. maj, da Københavns solbeskinnede gader og parker dannede rammen om den tredje Parkinson Unity Walk på dansk grund.

Ruten gik fra Nytorv til Kongens Have, og forrest gik trommeorkestret Slagkraft, som med stor ihærdighed sørgede for, at ingen forbipasserende kunne undgå at bemærke de flere end 600 mennesker, der sammen gik for parkinsonsagen. Både vejskilte, metroudgravninger og lygtepæle blev taget i brug som tromme - og det med hjælp fra bl.a. foreningens protektor Grevinde Alexandra samt prinserne Nicolai og Felix, der alle gav fine trommesoloer, forbipasserende billister og ikke mindst de mange voksne og børn, der gik med i optoget.

Programmet startede kl. 12.00 på Nytorv, hvor Camilla Nørgaard stod klar på scenen som dagens konferencier. Til daglig arbejder Camilla som sportsvært på TV2 og nyhedsvært på News, og denne lørdag blev hun officielt annonceret som ny parkinsonambassadør.

LÆS MERE: Camilla Nørgaard ny ambassadør

Fra scenen bød hun velkommen til Grevinde Alexandra, der i sin tale lagde vægt på glæden ved fysisk aktivitet og behovet for, at vi alle står - og går - sammen. Med sig havde hun både ægtefællen Martin Jørgensen samt prinserne Nikolai og Felix. Derefter overrakte Frank Hvam en cykeltrøje fra TeamFox Brainstormers til Camilla på scenen. Samme morgen var han i front, da TeamFox Brainstormers bakkede op om walken ved at cykle en prolog, der startede i Holte og sluttede 30 km. senere ved Nytorv. 

LÆS MERE: Billed Bladet præsenterer video med Grevinde Alexandra

I Kongens Have stod Camilla igen klar til at byde velkommen og binde dagens mange indslag sammen på bedste vis. Første indslag var Sebastian Dorset, der gik på umiddelbart efter ankomsten og fra scenen rapporterede om sine oplevelser undervejs i walken.

Landsformand Jorry Højer holdt en kort velkomsttale, hvorefter dagens store musikalske hovednavn, På Slaget 12, indtog Kongens Have med velkendte melodier, der tiltræk nysgerrige publikummer fra nær og fjern.

Efter koncertens første del sørgede parkinsonambassadør Anne-Mette Rasmussen, for at sætte gang i festen med dans og fitness fra scenen. Samtidig kunne Anne-Mette med stolthed annoncere, at Parkinsonforeningen igen til efteråret arrangerer Ballroom Fitness danseuger for parkinsonfamilier på Club La Santa med Anne-Mette selv og Elisabeth Dalsgaard som instruktører. Med sig have Anne-Mette en lille gruppe parkinsonramte, der deltog på 'La Santa-opholdet 'tidligere i 2014. Også tv-værten Lisbeth Østergaard var med på scenen, da hun tidlige på ugen annoncerede, at hun ville gå med i walken for at støtte sin far Ole, der har Parkinson. 

LÆS MERE: Dans under solen

LÆS MERE: Lisbeth Østergaards far har Parkinson

Dagens sidste indslag var en varm tak på scenen til de mange deltagere, sponsorer, frivillige ildsjæle og hjælpere, som gjorde Unity Walken 2014 mulig. Vi ses igen i maj 2015!

logo PUW.PNG

(Foto: Lars Bo Iversen)