Ny træningslejr i Spanien

Oprettet d. 11.11.2019

For 3. år i træk har en gruppe frivillige arrangeret en træningslejr i det skønne Spanien, denne gang den 17.- 25. april 2020. Er du motiveret for at komme i bedre form, blive inspireret og inspirere andre til nye træningsformer, så har du her en unik mulighed.

Gruppen bag har forhåndsreserveret 40 pladser på Finca Naundrup som ligger i Calahonda. Stedet er smukt og roligt  placeret i et skovområde to km fra stranden, mellem Fuengiola og Marbella i det sydlige Spanien. 

SE MERE: Finca Naundrup 

Stedet har sovepladser med eget bad og toilet til 78 personer ialt og der er restaurant, bar og pools.

På hvert værelse skal der være minimum en med parkinson. Det er en forudsætning, at du er selvhjulpen og kan færdes i kuperet terræn, men ellers du er selvfølgelig velkommen til at deltage i træningslejren med en hjælper.

Finca Naundrup er ejet af Jane og Peter Naundrup, som i 10 år har drevet dette træningscenter. På stedet er der mulighed for et utal af aktiviteter bl.a.  Basketball, beachvolley, fodbold og et crossfit-område hvor man kan udøve et rigt udvalg af træningsformer, herunder boksning, dans, tabata, yoga osv.

I nærområdet kan man desuden leje tennis-, squash-,  og padelbaner, og for dem der har lyst, er der mulighed for et slag golf på den nærliggende 9 hullers golfbane eller leje en cykel. Som en eksklusiv mulighed kan man gennem dette sted leje havkajakker og padleboards.

Som de tidligere år deltager Jette G. Andersen som holdets egen instruktør i forskellige træningsformer, i løbet af ugen.

Gruppen bag rejsen har aftalt en særpris på 6.000 kr.

Prisen inkluderer 8 overnatninger, fly fra København, 2 stk. indchecket bagage, halvpension (morgenmad og aftensmad) og transfer til og fra hotellet. Dertil er der 5 minibusser til rådighed i hele perioden. Enkeltværelse koster 20€ ekstra pr. nat. Tilkøb af frokost koster 300 kr. for hele opholdet.

Flytiderne

  • Afgang fra København 11.20 med ankomst til Malaga 15:00
  • Afgang fra Malaga 10:15 med ankomst til København 14:05

Man flyver med Norwegian. Transfer tilden er ca 30 minutter.

For at deltage, skal du selv booke rejsen hos Holstebro rejsecenter på telefon 5360 0535. Tal med Jacob Landtved og henvis til "Parkinson træningslejr". Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, og der er deadline 1. januar 2020 - men skynd dig, for efterspørgslen er stor.

Har du spørgsmål,  er du velkommen til at skrive til gruppen bag: Brian Guldbrandt Brian.guldbrandt@gmail eller Sus Nilsson  susanne.nilsson@ymail.com.