Mailproblemer: Derfor ser du måske ikke mails fra os

Oprettet d. 09.10.2020

Vi har i de seneste måneder flere gange oplevet, at de mails vi sender vi fra Parkinsonforeningen, ender i spam-indbakken hos modtagerne. Det er selvfølgelig problematisk og skaber misforståelser.

Der har særligt været eksempler, hvor modtagere med mailadresser, der ender på @gmail.com, @post.tele.dk og @privat.dk, ikke har modtaget mails.

I første omgang skyldtes problemet, at @parkinson.dk domænet (i lighed med flere andre foreninger i Danske Handicaporganisationer) ved en fejl var havnet på en liste over ”farlige” domæner. Dette skulle dog ikke være tilfældet længere.

Men for nogle modtagere kan mailprogrammet alligevel have markeret, at mails, der kommer fra @parkinson.dk, er ”farlige”, selvom det ikke er tilfældet.  For at være sikker på at modtage mails fra Parkinsonforeningen kan det derfor være nødvendigt at rette på indstillingerne i sit mailprogram.

Sådan kan du rette fejlen i dit mailprogram
For at ”lære” sit mailprogram, at mails fra parkinson.dk-adressen ikke er farlige, kan man afprøve følgende.

Hvis man benytter Outlook, kan man højre-klikke på mailen i ’Uønsket post’ mappen og vælge ’Uønsket post’ -> ’Blokér aldrig afsenderens domæne (@example.com)’ og derefter trække mailen over i indbakken, hvor man har fuld råderet over den. Så sker problemet ikke igen.

Lignende funktion findes også i Gmail, som mange benytter sig af. Her skal man markere en mail i SPAM-mappen, hvorefter der dukker en mulighed op, hvor man kan indikere, at mailen er OK nede i bunden.

Alle mailprogrammer har denne funktion indbygget, men den specifikke opsætning kan se anderledes ud. Vi vil derfor opfordre til, at man tager kontakt til sin mailudbyder, hvis man oplever problemer.