Kom og syng gospel

Oprettet d. 27.10.2014

Træn din stemme, din rytme - kom og syng!

Mange har lyst til at synge gospel. Nu har du chancen. Ganske gratis får du en hel dag med en af Danmarks bedste instruktører. Det er Parkinsonforeningens lokale kreds Frederiksberg/København, der tilbyder denne event lørdag den 8. november fra kl. 10.00-16.00 under ledelse af gospelinstruktør Lars Jochimsen, kendt fra bl.a. gospelfestivallen i tivoli.

Vi tjekker ind fra 9.30-9.55, så vi er klar l. 10.00.

Det foregår i Adventskirken, Sallingvej 90. 2720 Vanløse. 10 min. fra Vanløse Metro og s-togsstation. I kirken er alt i ét plan, handicap toiletter. Kørestolsbrugere kan sagtens deltage.

Kender du personer med Parkinson, som du kan fortælle om denne event, så er det fint - og husk, at det er for alle fra 16 år og opefter. De behandlere, som har med diagnosen at gøre - kom endelig!

Tilmelding til Birgit Sæhl på telefon 6178 2293, sms eller mail på birgitsaehl@yahoo.dk. Den eneste udgift, du har, er til sandwich (Laks, skinke med ost eller tunsalat), sodavand (Cola, Nicoline, Fanta, Sprite, Faxekondi, kildevand) og kringle. Dette købes for 70 kr. og indbetales til Arbejdernes Landsbank Reg. nr. 5326 på konto. 000243823, når du tilmelder dig.

Alle kan være med. Alle kan synge!

Der lægges vægt på, at alle er aktive deltagere i arrangementet. Alle parkinsonramte samt familie kan deltage. Men også jer, der bare har lyst og gerne vil være med, fordi I elsker at synge eller fordi I gerne vil øve det.
 

 

(Foto: www.jochimsen.nu)