Kendt badmintonspiller har mindre udbredt arvelig variant af parkinson

Oprettet d. 04.09.2020

Den tidligere OL-guldvinder og nuværende præsident for det Internationale Badminton Forbund, Poul-Erik Høyer, fortæller i forskellige medier i denne uge om, at han har Parkinsons sygdom.

Han fik diagnosen for fem år siden, da et scanningsbillede bekræftede, at der var tale om parkinson.

Poul-Erik Høyers far havde også parkinson, og selvom man generelt ikke betegner parkinson som en arvelig sygdom, så kan arvelige faktorer have betydning i nogle situationer, ligesom der findes mindre udbredte arvelige former for parkinson.

Efter Poul-Erik Høyer har fortalt om sin parkinson, har vi fået flere spørgsmål om parkinson og arvelighed. Derfor gennemgår vi herunder sammenhængen og den generelle risiko for at få parkinson for at opklare de spørgsmål, man kan sidde med.

Hvad er risikoen for os alle for at få Parkinsons sygdom?
Risikoen for befolkningen som helhed for at få Parkinsons sygdom er 1-2‰, over 50 år stiger risikoen til 1 % og over 85 år til 3 %.

Hvis en søskende har Parkinsons sygdom, stiger risikoen til 5-6 % og hvis en forælder og en søskende har Parkinsons sygdom stiger risikoen til 20-25 %. Dette er ikke specielt for Parkinsons sygdom, men gælder også for andre kroniske neurologiske sygdomme.

Slægtninge til patienter, der får parkinson i en tidlig alder (dvs. under 66) år har øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.

Slægtninge til patienter med sen debut af Parkinsons sygdom har ikke øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.

Er Parkinsons sygdom arvelig?
Man må skelne mellem familiære (arvelige) former for Parkinsons sygdom og sporadisk forekommende Parkinsons sygdom.

Familiære former for Parkinsons sygdom udgør ca. 5-10 % af de sporadiske former. Årsagen til de familiære former er en genetisk defekt (en defekt i vores arveanlæg, dvs. en mutation), som kan nedarves af de næste generationer. Der findes en lang række gener med mutationer, som kan medføre familiær Parkinsons sygdom, men det er værd at understrege, at sammenlagt udgør de familiære former ikke mere end 5-10 % af samtlige med Parkinsons sygdom.

LÆS MERE: Få mere viden om arvelig parkinson her

Sporadisk Parkinsons sygdom uden familiær ophobning skyldes formentlig en kombination af en disposition dvs. en genetisk modtagelighed og miljøfaktorer, hvor især pesticider (sprøjtegifte) er under mistanke.

Poul-Erik Høyer: Det bliver mit livs største kamp
Det er altså en relativ sjælden form for parkinson, Poul-Erik Høyer i disse dage har fortalt åbent om, at han har, til medierne. I et interview med Go’ morgen Danmark på TV2 bliver Poul-Erik Høyer spurgt, om han kan bruge noget af den jernmentalitet, han har opbygget i sit virke som topidrætsmand, i sin kamp imod parkinson.

Ja, det kan jeg godt. Jeg kan komme på ordet ”stædighed”, og det kan godt være, at det er lidt sjovt, men når du har været topidrætsmand, så er der et eller andet der siger til dig: ”Aldrig giv op!”. Der er altid noget at kæmpe for, og det er den filosofi, jeg går ind med – og der er jeg nok ret stædig. Jeg ved ikke, hvor jeg har det fra, men det er netop en af de egenskaber, jeg tror, der er rigtig gode at have, når jeg nu skal i den måske største kamp, jeg får i min karriere. Det er kampen mod parkinson.” siger Poul-Erik Høyer til TV2.

Parkinsonforeningen ønsker Poul-Erik masser af kampgejst og vilje til at stå imod Mr. parkinson. Vi ved, han har den, fra alle de store resultater, han har givet os på badmintonbanen.