Hvordan skal pårørende inddrages?

Oprettet d. 22.10.2014

Danske Patienter og Videnscenter for brugerinddragelse (ViBIS) sætter i disse uger fokus på, hvorfor patientinddragelse og inddragelse af pårørende er vigtigt. Hver onsdag lanceres en film, som er med til at belyse området.

I denne uge kan du møde Marie Lenstrup, der er gift med John, der for omkring 10 år siden fik konstateret Parkinson og demens. I dag er han så ramt af sin sygdom, at han netop er flyttet på plejehjem. I de seneste år har Marie passet John på fuld tid og er nu slidt ned.

Dette fortæller Marie i filmklippet, som også forsøger at belyse, hvad det er, pårørende ved om patienten, som andre ikke kan tænke sig til? Og hvorfor sundhedsvæsenet bør bruge tid på de pårørende, når det er patienten, der er syg.

SE FILM: Danske Patienter og ViBIS

Vil du vide mere om livet som pårørende? Marie Lenstrup har tidligere redigeret og samlet boget At leve ved siden af Parkinsons sygdom, der er udgivet af Parkinsonforeningen. I bogen fortæller pårørende om deres tanker, erfaringer og oplevelser af livet med en parkinsonramt ægtefælle eller forælder – blandt andet om at håndtere at få diagnosen, at skabe en god hverdag, og at tackle de uundgåelige kriser.

KØB BOG: At leve ved siden af Parkinsons sygdom

LÆS MERE: For pårørende