Gallamiddag aflyses desværre

Oprettet d. 04.09.2014

Det er desværre ikke lykkedes at stable den planlagte gallamiddag på benene på Bornholm den 4. oktober. Derfor er Parkinsonforeningen i samarbejde med Finn Basel og Henrik Krogsgaard nødt til at aflyse arrangementet.

"Vi er frygtelig kede af det. Vi har ikke kunnet finde en rigtigt stor stjerne, som har kunnet være trækplaster for showet. Det er trist, for det var en rigtigt god idé", fortæller tilrettelægger Finn Basel, der tidligere har arrangeret tre gallaforestillinger for Parkinsonforeningen i henholdsvis København, Herning og Sønderborg.

Finn Basel og Henrik Korgsgaard, lokalambassadør på Bornholm, har dog ikke helt opgivet ideen om at lave show på Bornholm, men er nu i tænkepause med projektet.

Landsformand Jorry Højer beklager meget, at arrangementet nu må aflyses på trods af en enorm indsats fra lokale frivillige, Finn Basel og Henrik Krogsgaard.