Fleksjobreformen til debat

Oprettet d. 28.03.2012

PARKINSONFORENINGEN I RADIOENS P1 ONSDAG DEN 28.  MARTS

Parkinsonforeningen forudser, at fleksjobreformen vil have negativ effekt i forhold til parkinsonramte. I indslaget fortæller foreningens socialrådgiver Kirsten Hoff, hvorfor foreningen ikke er tilfreds med den nye reform.

Eksempelvis er et af regeringens formål er at tilskynde personer på fleksjob til at arbejde mere. Men problemet med fleksjobbere med en fremadskridende, progredierende sygdom er, at disse personer lever med en sygdom, der med tiden bliver værre. I indslaget udtaler Kirsten Hoff blandt andet det ikker er muligt for parkinsonramte at forbedre deres arbejdsevne, da Parkinsons sygdom er en sygdom, der med tiden vil udvikle sig - derfor vil arbejdsevnen kun blive dårligere.

En anden konsekvens ved reformen vil være, at mange parkinsonramte vil opleve en nedgang i lønniveauet. Samtidig frygter foreningen , at parkinsonramte vil få sværere ved at få et fleksjob i fremtiden. Reformen lægger op til, at personer med fleksjob i fremtiden skal være ansat i 12 måneder på særlige vilkår, før personen kan komme i et fleksjob. Dette kan betyde, at personer med Parkinsons sygdom vil falde ud af ordningen, fordi deres arbejdsplads ikke har mulighed for at indrette et arbejde til dem og fordi de ikke har mulighed for at betale medarbejderens fulde løn for det halve arbejde. Om dette udtaler Kirsten Hoff, at det ofte vil være meget svært for arbejdsgiveren at skulle give lønnen i det første år, hvis det eksempelvis er en lille arbejdsplads.

Indslaget indeholder også et interview med Lillian Dyrhagen, der selv har Parkinsons sygdom og arbejder i et fleksjob samt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Du kan høre indslaget ved at trykke på nedenstående link. Hele udsendelsen varer knap tre timer, og indslaget om fleksjobreformen starter ved tiden 02.26. Du kan derfor med fordel bruge musen til at spole frem i udsendelsen.

HØR INDSLAGET: P1 Morgen

LÆS MERE: DR Nyheder

LÆS MERE: Fleksjobreformen vil få negativ effekt

 

Foto: ©iStockphoto.com/RapidEye