Få pladser til 11. april

Oprettet d. 05.04.2016

Den 11. april er det International Parkinsondag. I Danmark benytter Parkinsonforeningen dagen til at sætte fokus den vigtige forskning. Lige nu er der få ledige pladser.

Mandag den 11. april markerer Parkinsonforeningen den Internationale Parkinsondag med et landsdækkende arrangement i foreningens lokaler i Høje Taastrup. Over hele verden markeres James Parkinsons fødselsdag i denne uge, da det var ham, der lagde navn til Parkinsons sygdom.

I Danmark får vi besøg af to spændende forskere, Annemette Løkkegaard (på billedet, red.) og Jonas Folke, der fra hvert deres perspektiv fortæller om den nyeste parkinsonforskning.

Mens Annemette Løkkegaard gør os klogere på de seneste resultater fra DBS-forskningen fortæller Jonas Folke om proteinet alfa-synuclein, der synes at indtage en central rolle i udviklingen af både Parkinson og Multipel system atrofi (MSA).

OBS: Pga. stor interesse er der desværre ikke længere ledige pladser.

LÆS MERE: Information og tilmelding