Er du blevet ringet op?

Oprettet d. 28.05.2019

Parkinsonforeningen er afhængig af bidrag for at kunne arbejde for at forbedre vilkårene for mennesker med Parkinsons sygdom og deres pårørende. Derfor ringer Parkinsonforeningen til eksisterende medlemmer (undtagen nyindmeldte) for at spørge, om de har lyst til at støtte foreningen gennem et månedligt beløb.

Er du blevet ringet op?
Parkinsonforeningen samarbejder med telemarketingbureauet The Call Company, hvis engagerede medarbejdere ringer for os i både dag- og aftentimerne. Er du i tvivl, om det er Parkinsonforeningen, der har kontaktet dig, eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores opkald, er du altid velkommen til at henvende dig på 36 35 02 30 mandag - fredag kl. 10.00-14.00 eller sende os en mail på info@parkinson.dk.

Hvorfor ringer vi?
Parkinsonforeningen er en medlemsorganisation. Vores primære økonomiske grundlag består af medlemskontingenter, donationer, arvemidler og et mindre tilskud fra det offentlige. Midlerne fra månedlige støttebidrag skal gå til at dække nogle af foreningens kerneydelser. De skal ikke gå til nye tiltag. Nye tiltag søger vi midler til fra fonde o.l. Disse kerneopgaver er følgende:

  • Rådgivning: Foreningen tilbyder vores medlemmer professionelt og gratis telefonisk rådgivning. Rådgivningsteamet omfatter: Socialrådgiver, neurolog, sygeplejerske, fysioterapeut, talepædagog, ergoterapeut, diætist, psykolog og specialist i atypisk parkinson.
  • Oplysning: Foreningen udgiver 13 forskellige publikationer om Parkinsons sygdom. Vi udgiver et medlemsblad, Parkinson Nyt, fire gange årligt. Medlemsbladet læses af omkring 75 % af vores medlemmer.
  • Netværkgrupper: Foreningens 73 klubber landet over udgør netværk, hvor mennesker med parkinson og pårørende kan mødes en eller to gange om måneden og dele stort og småt. Landsforeningen yder tilskud til det lokale niveau. 

Støt Parkinsonforeningen
Du kan også støtte Parkinsonforeningen ved at indbetale på foreningens konto, Nykredit, reg. 5470, konto nr. 7022895.

LÆS MERE: Støt Parkinsonforeningen

Må Parkinsonforeningen ringe?
Parkinsonforeningen har en godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Det betyder, at vi må ringe ud til personer, som har en tilknytning til foreningen.

LÆS MERE: Indsamlinger