Dans i Aalborg

Oprettet d. 15.03.2016

Kom og oplev Elisabeth Dalsgaard fra ”Dans under solen” med Parkinsonforeningen på Hasseris Gymnasium i Aalborg.

Lørdag den 21. maj 2016 kl. 14.00 arrangeret af Tina Raun Nielsen:

Jeg er lige kommet hjem. Fra endnu en helt fantastisk Ballroom Fitness danseuge på La Santa med Parkinsonforeningen. Det er 3. gang jeg har været afsted. Bestemt ikke sidste gang.

Nu har jeg været så heldig - i samarbejde med Yngreklubben - at få Elisabeth Dalsgaard til at komme Aalborg. Her vil hun give en forsmag på, hvad det lige er vi laver på La Santa.

Elisabeth vil danse sammen med os. Alle kan deltage. For man behøver ikke en dansepartner. Dansene kan man danse alene. Men I er meget velkomne til at tage mand/kone, kæreste/ven, datter/søn, naboen osv. Hunden vil jeg nok lade blive derhjemme.

Vi skal danse standarddanse til en masse dejligt musik. Bliv nu ikke forskrækket, hvis I aldrig har danset før, Elisabeth vil guide os igennem dansene på en sjov og underholdene måde. I vil få sved på panden, men vi holder vandpauser gennem forløbet.

HUSK: Alle kan være med.

Derfor kridt danseskoene.
Kom og oplev den fantastiske stemning.
Mærk livsglæden boble i jeres krop sammen med fantastiske Elisabeth.
Hun er fuld af energi og højt humør.

Hvornår: Lørdag d. 21 maj 2016
Sted: Hasseris Gymnasium Hasserisvej 300 9000 Aalborg

Program:

  • Kl. 14.00: Goddag til Elisabeth Dalsgaard af Tina.
  • Kl. 14.05: Dansen begynder.
  • Kl. 15.15: Kaffe og kage.
  • Kl. 15.45: Dansen begynder igen.
  • Kl. 17.15: Dansen slutter.
  • Kl. 17.30: Vi afslutter med lidt let mad. smørrebrød.

Tilmelding senest mandag den 21. marts 2016 til Tina Raun på mail til tinaraun@live.dk.

Pris pr. deltager: 100,-

Betaling: Kontant til Tina på dagen.
Det får du for pengene: Dans, vand, kaffe/te, kage og smørrebrød.

Sponsor for arrangementet: Hasseris Gymnasium og Lions Club Hals. 

Vi forbeholder os retten til ændringer i programmet. I vil få besked, hvis der sker ændringer.