Coronavirus og Parkinsons sygdom

Oprettet d. 24.03.2020

Michael J. Fox Foundation afholdt et webinar om Parkinsons sygdom og coronavirus den 19. marts 2020. Parkinsonforeningens forskningsformidler, Karen Østergaard, har givet et resumé af webinaret og supplerer med kommentarer i forhold til en dansk kontekst.

Hvad ved vi om coronavirus og symptomer på smitte med coronavirus
Der er tale om en virus, som er meget smitsom, og sygdommen er nu global, dvs. hele verden er angrebet af coronavirus. Der er tale om en pandemi. Virus spredes ved dråbeinfektion, dvs. ved hoste og nys og fra munden, når man taler. Smittebærere, som er symptomfri, bærer formentlig ikke så meget virus som personer med svær hoste. Muligvis kan virus smitte, selv før symptomer viser sig. Virus kan smitte i flere døgn efter anbringelse på genstande, fx dørhåndtag o.a. Derfor er nedenstående råd om hygiejne og afstand yderst vigtige.

Virus angriber især luftvejene. Typiske symptomer er hoste og feber. Der kan forekomme muskelsmerter, træthed og utilpashed. Det, vi frygter mest, er vejrtrækningsproblemer og lungebetændelse. Langt de fleste har et mildt forløb. Men sygdommen dækker et bredt spektrum af symptomer fra forløb uden symptomer til milde forløb, som går i sig selv, til forløb, som kræver hospitalsindlæggelse på grund af vejrtrækningsproblemer og lungebetændelse. Undertiden er respiratorbehandling på intensivafdeling nødvendig. Og desværre vil nogle dø af sygdommen.

Hvem er mest udsat, hvis de bliver smittet?
Enhver, uanset alder, kan smittes og dermed bringe smitten videre.

Ifølge panelet har følgende grupper større risiko for mere alvorlige symptomer, som kan kræve hospitalsindlæggelse og evt. respiratorbehandling:

  1. Personer >60 år (I Danmark er Sundhedsstyrelsens udmelding >80 år)
  2. Personer med medicinsk sygdom som påvirker immunsystemet, fx cancer-patienter i kemoterapi eller patienter som har modtaget knoglemarvstransplantation
  3. Diabetes patienter, patienter med lunge- og hjertesygdomme
  4. Link til Den Danske Sundhedsstyrelses hjemmeside vedrørende særlige risikogrupper: https://www.sst.dk/da/corona/saerlige-risikogrupper. 

Parkinsonsymptomer overlapper ikke symptomer på infektion med coronavirus
Typiske symptomer på infektion med coronavirus er hoste og feber. Der kan forekomme muskelsmerter, træthed og utilpashed. I svære tilfælde vejrtrækningsproblemer og lungebetændelse. Personer med parkinson kan også have muskelsmerter og træthed. Men det man skal lægge vægt på som parkinsonpatient er, om der kommer nye symptomer til, altså hoste, feber og vejrtrækningsproblemer, som man ikke har haft før.

Hvornår skal man testes for coronasmitte?
Hverken i USA eller Danmark eller i mange andre lande har man mulighed for at teste alle under mistanke for coronasmitte. Men alle myndigheder arbejder på at øge testmulighederne. Hvis du har mistanke om, at du er coronasmittet, tag telefonkontakt til din læge, mød ikke op i venteværelset, hvor du kan smitte andre.

Parkinsons sygdom og testet positiv for coronasmitte
Parkinsons sygdom øger ikke i sig selv risikoen for at blive smittet med coronavirus. Men hvis du er blevet smittet, kan dine parkinsonsymptomer forværres forbigående. Det gælder også for alle andre infektionssygdomme og er altså ikke specielt for coronasmitte. Når du får det bedre, bliver dine parkinsonsymptomer også bedre, og når det niveau, du have inden infektionen.

Parkinsons sygdom og medicinsk behandling i relation til coronavirus
Dextromethorphan (Dexofan®) er et hostestillende middel altså populært sagt ”hostesaft” til dæmpning af tør hoste, som man bl.a. kan se ved coronasmitte. Hvis du er i behandling med azilect (Rasagilin®), selegilin (Eldepryl®) eller safinamid (Xadago®), skal du undgå hostestillende midler af nævnte type, idet der kan udvikles svære bivirkninger i form af meget kraftig temperaturstigning og kraftig anspændthed (excitation).

Ifølge panelet bør du også undgå såkaldte NSAID-præparater eller gigtmedicin som fx ibuprofen (Ipren®, Ibuprofen®, Ibumetin®, Brufen® o.a.) med mindre, du er i en stabil behandling med sådanne præparater. Noget tyder på, at disse præparater kan forværre symptomerne på coronasmitte. Det er dog indtil videre usikkert. Der er tale om en meget teoretisk mistanke fremsat i lægetidsskriftet Lancet. Der findes dog ifølge den danske Lægemiddelstyrelse ingen dokumentation herfor, og WHO har trukket sin udtalelse tilbage om at fraråde brugen af disse NSAID-præparater. De personer, som i dag tager ibuprofen, bør ikke stoppe ifølge den danske Lægemiddelstyrelse.

Men er du ikke i behandling med NSAID-præparater, og har du brug for smertestillende, så kan du bruge paracetamol (Paracetamol®, Pamol®, Panodil®, Pinex® o.a.) i stedet for NSAID-præparater.

Kontakt i øvrigt altid din neurolog ved ibrugtagning af ny medicin eller ændring af din medicinering.

Er du nervøs for at gå på apoteket, er der mange apoteker, som bringer medicin ud til patienten. Se også Hjælpenetværket nedenfor.

Din ambulante parkinsonkontrol ændres under coronaepidemien
Hvis det ikke er absolut nødvendigt at se din neurolog ansigt-ansigt, og hvis du ønsker at undgå kontakt med andre i venteværelset, kan ambulant kontrol erstattes af telefonkonsultation eller tele-medicinsk kontakt (video kontrol, skype eller lign.). Hvis man går til kontrol på et dansk hospital, er fremmøde ikke muligt og er erstattet af telefonkonsultation. Se din E-boks vedrørende informationer om kontrol på hospital.

Parkinsons sygdom og fysisk træning
Webinaret sluttede med en kraftig opfordring omkring træning. Der er de fleste steder lukket for fysiske træningsmuligheder. Derfor er det vigtigt at lave hjemmetræning. Der er gode muligheder for at finde trænings-programmer på nettet, som du kan følge. Der er ikke noget i vejen for at gå en tur, som du plejer, blot du tager de nedenfor nævnte forsigtighedsforanstaltninger bl.a. om at holde afstand. Det er også vigtigt at få sol og frisk luft for dit mentale helbred.

Se også på Parkinsonforeningens Facebook-side, og se nedenfor vedrørende kontakt til Parkinsonforeningens fysioterapeut.

Strategi for at dæmpe smittespredning i Danmark
Regeringen og Sundhedsstyrelsen forsøgte i starten en inddæmningspolitik, dvs. hurtig test og diagnose samt isolering af smittede, opsporing og isolering af personer, som har været i kontakt med smittede. Denne strategi blev forladt omkring 10. marts til fordel for en afbødningsstrategi, hvor kun dem, der er alvorligt syge, testes, og hvor man forsøger at begrænse spredningen ved at reducere social kontakt som beskrevet nedenfor. Med denne indsats håber man at kunne begrænse, at alt for mange bliver smittet på en gang og i stedet, at smitten bredes ud over en længere periode med færre smittede ad gangen. Hvis for mange smittes på en gang, risikerer vi, at sundhedsvæsenet overbelastes. I Danmark mener man dog at have tilstrækkelig med respiratorer til at behandle et større antal patienter på en gang. Men vi har det problem, i lighed med mange andre lande, at vi ikke kan skaffe tilstrækkelig med testmateriale, og vi derfor ikke kan følge WHO’s råd om at teste alle mistænkte. Dvs. vi har for øjeblikket kun mulighed for at teste de allermest syge. Imidlertid ændrer de danske sundhedsmyndigheder, på baggrund af WHO’s anbefalinger, igen strategi 22. marts og beslutter at gennemføre en mere offensiv teststrategi. Der arbejdes også ihærdigt på at øge testkapaciteten, så bl.a. personer med lette til moderate symptomer, som varetager kritiske funktioner i sundhedssektoren, og personer med moderate til svære symptomer på covid-19, kan testes.

Se tegningen nedenfor, hvor den røde kurve beskriver et stort antal smittede på kort tid, hvis vi ikke gør noget. Den blå kurve viser færre smittede på et givet tidspunkt, men til gengæld over en længere periode, hvis vi beskytter os mod smittespredning og dermed også mindre spidsbelastning af sundhedsvæsenet.

 

Corona kurve til artikel.png



Det er meget vigtigt for alle at overholde Sundhedsstyrelsens råd om hygiejne:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Undgå at berøre ansigt, næse, mund og øjne
  • Host eller nys i dit ærme - ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn.

Og at overholde råd om social afstand:

  • Undgå kontakt med nogen som har symptomer på smitte med coronavirus
  • Undgå ikke-vigtig brug af offentlige transportmidler
  • Arbejd hjemmefra, hvis muligt
  • Hold afstand til andre, minimum 2 meter
  • Undgå små og store forsamlinger i det offentlige rum og hjemme, max 10 personer i samme rum
  • Undgå at møde venner og familie, brug telefon, internet og sociale medier
  • Brug telefon eller online service for at kontakte din praktiserende læge eller neurolog.

Øvrig information og hjælp
Spørgsmål og svar findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk/coronavirus eller tlf. 7020 0233.

Hjælpenetværket (Røde Kors’ hær af frivillige) kan hjælpe med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning, hvis du er ældre og føler dig i risiko for at blive smittet, er særlig udsat, er mistænkt for at være smittet og derfor i hjemmekarantæne eller er syg af coronavirus og derfor i hjemmekarantæne, tlf. 3529 0660.

Hvis du har et konkret spørgsmål vedrørende din træning, kan du kontakte Parkinsonforeningens fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen på info@parkinson.dk, eller du kan ringe til ham om torsdagen kl. 11-12 på tlf. 4028 5685. Hold øje med Parkinsonforeningens Facebook-side, der kommer specifikke øvelser, du kan lave hjemme.