Alle over 65 år tilbydes vaccination mod lungebetændelse (opdateret)

Oprettet d. 10.06.2020

Et enigt Folketing vedtog tidligere i år en vaccinationspakke, der betød at personer i risikogrupper og alle over 65 år kunne blive vaccineret gratis mod lungebetændelse. Hidtil kunne personer med parkinson, der er over 65 år, først gøre brug af tilbuddet fra efteråret. Nu er dette dog ændret, så alle over 65 år allerede fra den 15. juni 2020 kan blive vaccineret gratis mod lungebetændelse. 

Vaccinationspakken skal være med til at sikre, at sundhedsvæsenet ikke overbelastes under udbruddet af coronavirus, fordi vaccinen reducerer antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme.

De første vacciner blev leveret i april måned i første omgang til de mest sårbare grupper. Det er altså beboere på plejehjem og ældre over 65 år med fysiske lidelser, der er blevet vaccineret til at starte med.

Men nu er målgruppen altså udvidet, og personer med Parkinsons sygdom kan fra den 15. juni blive vaccineret mod pneumokokker. 

Du kan læse mere om vaccinationspakken her: https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Juni/pneumokokvaccinationer.aspx

A
rtiklen er skrevet 22. april 2020. Opdateret 10. juni 2020 med nye oplysninger