AFLYST - Kom med til International parkinsondag den 25. april

Oprettet d. 17.02.2020

​International parkinsondag er tidligere blevet afholdt på Aarhus Universitet.

Parkinsonforeningen plejer at markere International parkinsondag den 11. april, men i 2020 bliver det lidt anderledes, fordi den 11. april ligger midt i påsken.

Derfor markerer vi International parkinsondag med et stort landsdækkende arrangement lørdag den 25. april kl. 13 – 17 i Odense. Vær opmækrsom på, at arrangementet også live-streames, så du kan følge med på computeren derhjemme. 

Da 2020 også er året for Parkinsonforeningens 40 års jubilæum er der valgt et emne, som foreningen har støttet med forskningslegater gennem mange år. Under overskriften ”Behandling af Parkinsons sygdom med stamceller – hvor står vi i dag?” sætter en række oplægsholdere fokus på stamcelleforskning.

Programmet for dagen ser således ud:

• Velkomst ved foreningens protektor, grevinde Alexandra
• Neurolog og forskningsformidler Karen Østergaard giver et tilbageblik på stamcelleforskningen
• ”Stamceller til undersøgelse af sygdomsmekanismer og udvikling af nye behandlinger”.   Lektor i stamcellebiologi, Morten Meyer.
• ”Et stamcelleprodukt mod Parkinsons sygdom – hvor langt er vi kommet? Lektor i stamcellebiologi, Agnete Kirkeby
• Dialog mellem forskerne og salen.

Konferencen bliver afholdt i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense. Du kan læse mere om parkeringsforhold og rutebeskrivelse her på mødecentretes hjemmeside.
Medlemmer har gratis adgang. Pris for ikke-medlemmer er 100 kr. Al eventuelt overskud fra arrangementet går til forskning i Parkinsons sygdom.


Tilmeld dig arrangementet her