23,5 mio. kr. til rehabilitering

Oprettet d. 04.04.2019

Det er en rigtig god dag, fordi Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 23,5 mio. kr. til at fastholde den specialiserede rehabilitering til mennesker med parkinson. Bevillingen rækker frem til og med 2022 og forøger aktiviteten med gennemsnitligt 2,5 mio. kr. årligt. Det vil betyde kortere ventetid til tilbuddet. Direktør i Parkinsonforeningen, Astrid Blom, er meget begejstret for bevillingen og glæder sig på vegne af alle danskere, der er berørt af parkinson.

Bevillingen skal nu gøres konkret, og vi kommer til at skrive mere på hjemmesiden, i Parkinson Nyt og på Facebook. Du er også velkommen til at kontakte direktør, Astrid Blom, på tlf. 60 72 63 13 eller ab@parkinson.dk.

LÆS MERE: Sundheds- og Ældreministeret