Vejle klubbens efterårsprogram 2022

Jeg vil starte med den gode nyhed.  Alice Voetmann fra Give har lovet at tage over i Vejle Klubben, når jeg slutter ved årets udgang. Alice kender en Knud Møller, der også er meget aktiv som ”frivillig” og derfor har lovet at hjælpe Alice med opgaverne. Såfremt der skulle være andre som vil byde ind med at fortsætte Vejle Klubben foreslår Alice, at de måske kan samarbejde om det, eller hvis en gerne vil selv er det OK med hende.

 

Sommerudflugt søndag den 28. august 2022

Vi mødes ved Thyregod Kursuscenter kl. 12.00. Adresse: Skolegade 8, 7323 give.

Her serveres stegt flæsk ad libitum med persillesovs.

Pris pr. person: 175 kr. + drikkevarer.

Efter middagen kører vi til Give – Egnens  Museum. Adr: Donneruplundvej 2, 7323 Give, hvor vi har aftalt at mødes kl. 14.00.

Entre: Pensionister: 30 kr.

Her vil Hanne Thomsen tage imod os og fortælle lidt om Museet, hvorefter vi kan gå rundt og se på de forskellige ting.

Vi slutter af med kaffe og kage. Pris pr. person: 40 kr.

Håber vi får en god og spændende dag.

Bindende tilmelding – afbud udbedes senest fredag den 19. august.Mail: signem@jellingnet.dk eller mobil. 60804104

Bowling onsdag den 5. oktober 2022.

Vi mødes ved Bowl’n’Fun Enghavevej 9 7100 Vejle kl. 16.45 til indtjekning.

Parkeringsskilt fås i bowlingcentret.

1 bowlingbane( 55 min) 299kr.

Skoleje: 20 kr. pr. person.

Grillbuffet: 199kr. pr. person + drikkevarer. Husk at medlemskab af ældresagen giver 25% rabat på maden.

Bindende tilmelding – afbud udbedes senest mandag den 26. sept.

Mail. signem@jellingnet.dk eller mobil. 60804104

 

Planlægningsmøde – julehygge søndag den 20. november 2022.

Vi mødes i Seniorhuset i Jelling, Ringvejen 1 7300 Jelling kl. 13.30 – ca. 16.

Kom og deltag i planlægning af det kommende års aktiviteter i Vejle Klubben. Alle forslag og ideer er velkomne. Er du/i forhindret i at deltage så send gerne jeres bidrag til undertegnede på mail.

Der serveres gløgg og æbleskiver + kaffe til 25 kr. pr. person.

Tilmelding – afbud udbedes senest fredag den 11. nov.

Mail: signem@jellingnet.dk eller mobil: 60804104

Alice og jeg vil arbejde sammen resten af året for at lette overgangen til overtagelse af Vejle Klubben. Det glæder mig VIRKELIG at Alice og Knud har mod på opgaven. Tusind tak!!

Alice og jeg har besluttet, at vi gerne vil invitere til nytårstaffel i Seniorhuset i Jelling søndag den 22. januar. Så sæt venligst kryds i kalenderen allerede nu. INVITATION KOMMER SENERE.

De kærligste hilsner og god sommer –  Erik og Signe