Parkinson motion
20.03.2023
Motionsarrangementer under Parkinsonforeningen
Parkinsondans. Tag din mand eller kone, ven, veninde, datter, søn eller en bekendt med under armen til dans og træning, som er helt tilpasset parkinsonpatienter og som samtidig er en sjov og energifyldt time. Der udbydes Parkinsondans flere steder i vores kreds. Se mere her
Bordtennis. En række bordtennisklubber i vores kreds tilbyder bordtennis for personer med Parkinson. Træning er arrangeret gennem Bat 60+, som er et tilbud til folk over 60 år. Alle kan deltage, også pårørende, og du behøver ikke at have spillet bordtennis før. Se mere her eller på Bat60+ hjemmesiden.
Parkinson Boxing er målrettet de symptomer, mennesker med Parkinson har. Træningen har fokus på den fysiske form, hjernen og stemmen og er uden kropskontakt. I vores kreds tilbydes boksehold i samarbejde med Danmarks Bokse-Union i Køge og Roskilde. Se mere her