Søg pulje til aktiviteter for børn af parkinsonpatienter

En ny pulje for børn af parkinsonpatienter består af midler, der er indsamlet i forbindelse med Frank Holsts gennemførsel af en Ironman i 2019. Frank Holst fik i 2018 diagnosen Lewy Body-demens, som er en atypisk form for parkinson. Frank Holsts sygdomsforløb er blandt andet beskrevet i Parkinson Nyt og JydskeVestkysten. 

En ny pulje målrettet aktiviteter for børn og unge, der har en forælder med parkinson, kan nu søges igennem Parkinsonforeningen.

Der udloddes beløb op til 1.000 kr., som kan dække lokaleleje og forplejning i forbindelse med arrangementer, hvor børn og hjemmeboende unge af parkinsonramte deltager.

Puljen kan søges løbende, og en ansøgningen skal sendes til info@parkinson.dk med angivelse af arrangør, dato, sted, tilmelding og en kort beskrivelse af indholdet.

Arrangementer vil blive annonceret på Parkinsonforeningens hjemmeside, og skal være åbne for alle børn og hjemmeboende unge samt deres forældre.

Kort om Franks historie:
De første tegn på, at noget var galt viste sig så småt i 2014, men det blev afskrevet som stress symptomer. Det var først i 2017, at Frank fik besked om, at han måske havde parkinson. Efter mange undersøgelser fik han i 2019 konstateret den atypiske form for parkinson, Lewy Body Demens. Igennem sygdomsforløbet har Frank, hans kone Anja og deres to døtre været åbne omkring de udfordringer, sygdommen har bragt med sig. I 2019 besluttede Frank sig for at træne op til en Ironman, som han gennemførte med støtte fra familie og venner.