Parkinsonforeningen tilbyder igen i 2021 vores medlemmer 3-dages inspirationsophold på unikke Bogensholm på Djursland. Parkinsonforeningen sætter stor pris på at kunne give vores medlemmer med parkinson, og deres pårørende, mulighed for en miniferie med et spændende program, der kan inspirere til et aktivt liv med parkinson og netværksdannelse blandt ligestillede.
Bogensholm Hovedgaard ligger smukt placeret i Mols Bjerge, har lækre ferielejligheder, skønne fællesrum og adgang til indendørs og opvarmet swimmingpool. Indkvartering foregår i 3 komfortable ferielejligheder, der hver indeholder to dobbeltværelser og et enkeltværelse. Forplejning indgår i opholdet.
Prisen for opholdet er 750 kr. pr. person. På hvert ophold deltager 9-12 personer.
Indhold
Der er i alt 5 ophold for tre målgrupper; par, enlige og par under 60 år. På alle ophold vil I bl.a. træne Parkinson Boxing og danse 2 gange. Derudover vil I blive introduceret til mindfulness i naturen og få sang og stemme-træning. Desuden er der samtalesaloner, mulighed for svømning i indendørs pool og fælles gåture i den smukke natur.
Vi forventer, at deltagerne er med i de udbudte aktiviteter. Det giver maksimalt udbytte af undervisningen, og det skaber et fælleskab med de øvrige deltagere. Vi følger naturligvis gældende retningslinjer ift. Covid-19, og der kan derfor forekommer justeringer i aktiviteterne.
Praktisk
Der er i alt fem ophold.
De tre første ophold er for alle parkinsonramte uanset alder og deres partner. Det fjerde ophold er for enlige med parkinson, og det femte er for parkinsonramte under 60 år og deres partner. Bemærk, at man deler badeværelse med en eller to andre deltagere. Opholdet egner sig ikke til personer, der har gangbesvær, da der er trapper i lejlighederne og brosten på gårdspladsen.
Morgenmad tilbereder og indtager I selv i lejlighederne, mens frokost og aftensmad serveres i fællesrummet.
Prisen er 750 kr. pr. deltager, dvs. 1500 kr. pr. par, som Parkinsonforeningen opkræver, hvis du/I får tildelt et ophold. I skal selv arrangere og betale transporten. Nærmeste busstoppested er 4 km fra Bogensholm.
Prisen dækker ophold og fuld forplejning. Hvis du ønsker øl, sodavand og vin til maden, afregnes dette direkte med Bogensholm.
Mandag d. 12. til onsdag d. 14. april (alle og deres partner)
Dag 1
11.30 - 12.30 Ankomst og fordeling af værelser
Ansøgning
Du ansøger om et ophold ved at udfylde dine/jeres oplysninger her. Ansøgningsfristen er 8. februar 2021.
Sekretariatet laver en vilkårlig udvælgelse blandt alle ansøgere til hvert hold. Det er muligt at ansøge om flere hold i samme ansøgning, når du/I blot opfylder kriterierne. Bemærk at enlige, i parkinsonforeningens optik, er personer, der har parkinson og som bor alene, uanset om de måtte have en kæreste eller andre nære pårørende. Alle ansøgere får besked via e-mail, om I har fået tildelt et ophold eller ej medio februar. Betaling af opholdet foregår umiddelbart herefter.
For yderligere information kontakt Lea Munk Staugaard på tlf. 3635 0230 eller Lms@parkinson.dk