Samliv og seksualitet

Nærhed og seksualitet er for de fleste mennesker en vigtig del af livet. På denne side kan du læse gode råd til samlivet fra psykolog Susanne Ohrt.

Mennesker, der er tæt på hinanden, ønsker ofte at vise omsorg for hinanden. Men for ikke at forurolige eller gøre den anden ked af det, kan omsorg komme til at betyde, at man holder sine inderste tanker og følelser tilbage. Behovet for åbent at dele sine bekymringer med sin partner bliver ikke opfyldt og i stedet opstår uro, tristhed og oplevelsen af at stå alene.

Med tiden kan den nærhed, man måske tidligere har haft, udvikle sig til fornemmelse af afstand, hvor man ikke længere er helt ærlige overfor hinanden.

Ærlighed kan gøre ondt, men fortielse kan betyde, at det med tiden bliver endnu vanskeligere for jer at tale med hinanden og træffe nødvendige afgørelser om, hvordan jeres liv skal forme sig fremover.

FIND PSYKOLOG: Liste med parkinsonuddannede psykologer

KOM I KONTAKT: Parkinsonlinjen

Mennesker, som lever sammen i hverdagen, har mere eller mindre bevidst fordelt mange forskellige opgaver imellem sig. Når den ene part bliver syg, vil det ofte betyde, at det oprindelige mønster forandres. Den pårørende får ofte mere at tage sig af og kan ikke få tiden og kræfterne til at række mens den, der selv har parkinson måske sidder tilbage med en oplevelse af ikke at kunne slå til og måske være uden for indflydelse. Det er svært at leve med for begge parter.

Det er vigtigt, at man som pårørende ikke bare tager over. Tal med hinanden om de forandringer, som er opstået netop hos jer og hvilken betydning det har for jer. Er der noget, den partneren med parkinson kunne fortsætte med, hvis der blev afsat mere tid? Er der noget I kunne slække på eller overlade til andre?

Hvad er vigtigst for jer i det liv, I lever lige nu? Lad det være afgørende for jeres prioriteringer.

“Til næste år skal vi…” , “Når vi bliver 60 år har vi tænkt at…”. De fleste mennesker gør sig forestillinger om, hvad de skal opleve, når de på et tidspunkt får bedre tid, mere råd eller det bare passer bedre ind. Men en sygdom som parkinson kan få drømmene til at skrumpe ind og måske helt forsvinde. Fremtiden ser nu ganske anderledes ud. Det kan være svært at få øje på mulighederne og frustrationen og tristheden melder sig.

Overvej om det kunne være muligt at koble det, der betyder noget for dig, til andre aktiviteter. Aktiviteter, som stadig kan lade sig gøre i jeres liv og som giver mening, som det ser ud lige nu.

En sygdom som parkinson skaber forandringer i livet. Forandringer, som man lever med – men også forandringer, hvor det kan være nødvendigt at tale mere med hinanden om, hvordan hverdagen eller fremtiden skal forme sig.

Prøv i sådanne situationer at forberede dig lidt. Tag udgangspunkt i en konkret situation, som du gerne vil tale om, frem for at tale generaliserende og abstrakt om situationen. Du tror måske, det er mere skånsomt, men i de fleste tilfælde bliver det bare mere uklart, hvad samtalen går ud på.

Hold dig til hvad dine egne tanker, følelser, behov og grænser er, frem for at fremføre det som en kritik af den anden. I modsætning til en fodboldkamp kan man sige, at du skal blive og tale fra din egen ”banehalvdel” og ikke rende rundt over i den andens halvdel – det kommer der sjældent noget godt ud af.

Mennesker er meget forskellige og udvikler hver deres særlige måde at være sammen på – både i hverdagen men også på det mere intime område.

I filmen her fortæller neurolog Kristian Winge om at gribe tidspunktet, når det er der.

I modsætning til hverdagslivet udvikler de fleste menneskers sexliv sig uden de store ordudvekslinger. Så længe det går godt og begge parter er tilfredse med, hvordan sexlivet er, tales der sjældent så meget om det.

Men sexlivet kan påvirkes ved eksempelvis sygdom, medicinering eller stress. Og her kommer mange til kort. De har ikke udviklet “et sprog”, hvor de kan tale om deres sexliv. Selv par, der har levet sammen i mange år, kan opleve stor blufærdighed og det gør det sværere at tale sammen om det.

Måske er det, der tidligere var rart, nu ubehageligt. Det kan være blevet vanskeligere for personen med parkinson at fungere som tidligere. Begge kan opleve træthed og belastning, som bremser lysten. Ind imellem ser det, at man ændrer personlighed, hvilket for den pårørende kan betyde, at sexlysten ændrer sig. Sexlysten hos personen med parkinson kan i forbindelse med sygdommen påvirkes både i opad- og nedadgående retning.

Det kan være en god idé at kontakte egen læge eller neurolog for at undersøge, om noget af den medicin, der gives, har indflydelse på sexlivet.

Kan I få talt med hinanden om det, er det det bedste udgangspunkt, men det er også muligt for jer at få professionel hjælp hos læge, psykolog eller sexolog. Det er vigtigt at lytte til sig selv i sådan en situation – lige så dejligt det kan være med et velfungerende sexliv, lige så forfærdeligt kan det være at føle sig presset til at have sex og føle sig usikker på om man kan eller måske ikke længere kan have lyst. Løsningen kan være at finde andre måder at være sammen på.

Hyperseksualitet er en mulig bivirkning ved behandlingen af parkinson, og ægtefæller eller samlevere kan opleve problemet stærkere end den parkinsonramte. Hyperseksualitet kan afhjælpes ved at lægge behandlingen om, så fortæl jeres læge eller sygeplejerske om det, hvis jeres sexliv forandrer sig.

På Parkinsonforeningens YouTubekanal kan du lige nu finde et interview med den anerkendte israelske sexolog og neurolog Gila Bronner, der fortæller om, hvordan parkinson kan påvirke seksualitet og intimitet.

En af Gila Bronners vigtigste pointer er, at seksualitet ikke kun handler om erotisk berøring. Seksualitet handler også om kys og kram, om følelser, omsorg, hensyn og kærlighed. Selvfølgelig handler seksualitet også om at være tiltrukket af hinanden, men som sexolog ser Gila Bronner desværre ofte, at par, der stopper med at have sex, også stopper med at kramme og røre ved hinanden. Derfor er det er vigtigt at være opmærksom på at bevare intimiteten i sit forhold.

Tilsvarende ser man ofte, at parkinsonramte med søvnproblemer vælger at sove i en anden seng end partneren. Fordi søvn er så vigtig, giver dette valg god mening, men det kan samtidig have konsekvenser for intimiteten og nærheden.

Gila Bronner forklarer, at når det handler om nedsat lyst, ser vi ofte, at mænd er mere påvirkede, idet rystelser eller stivhed i kroppen kan medføre, at deres ophidselse ikke på samme måde forbliver effektiv. Man ser også ofte, at manden har en mere aktiv rolle under sex. Hvis han samtidig er påvirket af motoriske symptomer, kan det blive vanskeligt gennemføre.

Det er grunden til, at mænd kan have øget lyst, men lavere tilfredsstillelse, fordi motorfunktionen forhindrer dem i at handle som de plejede. Hos kvinder oplever man derimod, at mange har en lavere lyst, men højere tilfredsstillelse, hvis blot de oplever, at blive kærtegnede og indgå i et meningsfuldt forhold med deres partner. Derfor kan konsekvenserne af sygdommen være meget forskellige.

Det vigtigste råd fra Gila Bronner til patienterne er derfor at tale med lægen, hvis man oplever seksuelle problemer. Hvis du føler, at din læge er utilpas ved at tale om sex, kan du eksempelvis tale med parkinsonsygeplejersken eller en anden fra sundhedspersonalet. Mænd skal ikke være bange for at opsøge en urolog. Kvinder kan eksempelvis have problemer med tørre slimhinder, og her kan lægen også nogle gange hjælpe med råd. Med andre ord, du skal ikke give op.

Filmen er udarbejdet af AbbVie. Interviewet foregår på engelsk, men der er danske undertekster.