Parkinson og COVID-19
Vaccinationsprogrammet mod covid-19 blev afrundet den 1. marts 2023, hvorefter det kun er muligt at blive booster-vaccineret efter en lægefaglig vurdering. Læs med her og bliv klogere på COVID-19 i relation til parkinson.
Indholdsfortegnelse
Er du i særlig risiko med parkinson?
Personer med parkinson kan have større risiko for et mere alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det skyldes, at mange er over 65 år. Man ved således, at personer på 65+, og især mænd, har større risiko end yngre for et mere kompliceret sygdomsforløb. Patienter over 65 år uden underliggende anden sygdom har således 2 til 3 gange større risiko for indlæggelse og intensiv behandling end personer i alderen 19 til 64 år.
Især personer med fremskreden parkinson vil være i risikogruppen afhængig bl.a. af sværhedsgraden af Parkinsons sygdom, alder, køn, fysisk tilstand, symptomer som fx fejlsynkning, vejrtrækningsproblemer og demens. Tillige kan anden underliggende sygdom have konsekvenser. Det kan fx være diabetes mellitus, kronisk lungesygdomme og hjertekarsygdomme.
Der er ikke noget, der tyder på, at personer med parkinson generelt har et svækket immunsystem. Men de kan være mere udsatte for at få lungebetændelse, bl.a. fordi også åndedrætsmusklerne kan være angrebne af sygdommen og evt. fejlsynkning kan også øge risikoen for lungebetændelse.
Hvad kan du selv gøre, hvis du er i særlig risiko?
Hvis du lever med parkinson er det altid en god ide at blive vaccineret mod influenza og lungebetændelse (pneumokokker). Det er også væsentligt at sikre et optimalt D-vitamin niveau og supplere med D-vitamin tilskud i vintermånederne. Ligeledes er en normal indtagelse af C-vitaminer vigtig.
Er du i særlig risiko, bør du få individuel rådgivning af den læge eller parkinsonneurolog, som følger dig og dermed har det bedste kendskab til din historik, herunder om der er andre sygdomme, som bringer dig i særlig risiko.
Myndighedernes anbefalinger
For at mindske smittespredningen er det vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse og tænke dem ind i din hverdag – i hjemmet, i det offentlige rum, i skolen og på arbejdspladsen.
Der er forsat stort fokus på at beskytte de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen og de sårbare mennesker på sociale tilbud, der er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Der gælder derfor en række testopfordringer ift. ansatte og besøgende på plejehjem, i hjemmeplejen og på sociale tilbud med sårbare mennesker.
Vaccination
Vaccinationsprogrammet mod covid-19 blev afrundet den 1. marts 2023, hvorefter det kun er muligt at blive booster-vaccineret efter en lægefaglig vurdering. Sundhedsstyrelsen forventer at genoptage næste sæsons vaccinationsprogram mod covid-19 til efteråret.
Sundhedsstyrelsen udgiver ikke retningslinjer for hvilke patientkategorier, hvor der kan være indikation for at blive booster-vaccineret inden næste sæsons vaccinationsprogram. Det vil være op til den behandlende læge at stille indikationen og ordinere booster-vaccinationen, ud fra en konkret lægefaglig vurdering, eventuelt støttet af retningslinjer fra relevante medicinske selskaber.
Overordnet vurderer Sundhedsstyrelsen i samråd med de lægefaglige eksperter, at det kun er meget få patienter, der vil være kandidater til booster-vaccination mod covid-19 udenfor massevaccinationsprogrammerne. Det kunne fx dreje sig om patienter, der er organ- eller knoglemarvstransplanterede.
Psykiske reaktioner på corona-situationen
Parkinsonforeningen lancerede i foreåret 2021 en kort podcast, hvor du blandt andet kan møde psykolog Charlotte Jensen. Podcasten blev udviklet som en introduktion til en række online kredsarrangementer i foråret 2021, hvor Charlotte holdt oplægget ”Corona nu 1 år senere – en psykologisk vinkel”.
I oplægget kommer Charlotte ind på psykiske reaktioner på corona-situationen, både isolation og evt. frygt for smitte samt hvordan vi vænner os til at bevæge os ud i en verden med lavere smitterisiko.
