Ergoterapi

Ergoterapeuten er en “coach”, som har et helhedssyn på patientens hverdagsliv og tilhører en af de få behandlerkategorier i behandlerkæden, der arbejder problembaseret for at løse eller mildne de problemer, som sygdommen skaber.

Målet for ergoterapeuten er at hjælpe personen til at klare sin personlige pleje, de daglige aktiviteter og fritiden så selvstændigt som muligt. Afhængigt af problemer, behov, ønsker og forudsætninger skifter indsatserne og behandlingstiden.

Ergoterapeuten er specialist i håndens funktion, og hvordan man trods nedsat fysisk evne kan klare sin hverdag. Et vigtigt middel i ergoterapeutens arbejde er at udvikle og tilpasse forskellige hjælpemidler, som kan lette tilværelsen. Det er yderligere en opgave for ergoterapeuten at vejlede og støtte de nærmeste og
plejepersonalet. Når ergoterapeuten træner mennesker til arbejde, handler det ofte om på arbejdspladsen at medvirke med tilpasning, arbejdstekniske hjælpemidler, ergonomisk rådgivning eller ændrede arbejdsmetoder.

LÆS MERE: Om hjælpemidler

LÆS MERE: Ergoterapeutens gode råd