Bivirkninger

Som ved al medicin er der en risiko for bivirkninger ved parkinsonmedicinen. Derfor er det den behandlende læges opgave at informere patienten om effekten af medicinen og risikoen for bivirkninger. Som tommelfingerregel er det primært de bivirkninger, som forekommer relativt hyppigt, der informeres om.

Indholdsfortegnelse

Indlægsseddelen

Alle bivirkninger, som er registreret ved et givent lægemiddel, står som udgangspunkt noteret på indlægsseddelen, som følger med medicinpakningen. Listen kan derfor være ganske lang og noget uoverskuelig og giver måske ikke altid et godt billede af de bivirkninger, som i praksis er af betydning ved behandlingen. Vejledningen hos neurologen eller sygeplejersken kan derfor hjælpe patienten til at danne sig et overblik over eventuelle konsekvenser af en medicinsk behandling.

Bivirkninger til parkinsonmedicin

Al medicin mod Parkinsons sygdom kan i princippet give psykiatriske bivirkninger. De såkaldte dopaminagonister indebærer dog en større risiko, end de præparater, som indeholder levodopa.

Behandlingen er som regel relativt simpel – hvis blot problemerne opdages, og man får talt med lægen om dem. Det er en fordel, hvis eventuel partner eller anden omsorgsperson ligeledes informeres om risikoen for disse bivirkninger.

hand-3632914_1920

Hallucinationer

Den hyppigst forekommende psykiatriske bivirkning er tendens til hallucinationer og – mindre hyppigt – fejlfortolkninger eller såkaldte vrangforestillinger. Hallucinationerne vil som oftest have karakter af syner. Kun meget sjældent forekommer hørehallucinationer. Disse problemer kan typisk forekomme efter mange års behandling og hyppigere hos ældre end yngre. Behandlingen består vanligvis i en reduktion af behandlingen eller omlægning til anden medicin. I sjældne tilfælde kan det være gavnligt at give en ganske lille dosis medicin mod hallucinationer.

‘Udløsende faktorer kan være undervægt, infektion, forstyrret saltbalance og væskemangel. Disse kan bidrage til risikoen for hallucinationer og skal derfor så vidt muligt diagnosticeres og behandles – og allerhelst forebygges.

Udover medicinbivirkning kan synshallucinationer også være første tegn på demensudvikling og undertiden kan hallucinationerne afhjælpes med medicin mod demens.

Overforbrug af parkinsonmedicin

Angsten for og ubehaget ved at gå ”off” kan hos få patienter give anledning til overbehandling med parkinsonmedicin. Billedet vil typisk være præget af hyppige overbevægelser og faldende vægt, og måske en lettere submanisk tilstand. Behandling er også her i samråd med lægen reduktion af medicinen.

Impulskontrolforstyrrelser

Problemer med at styre impulser kan ligeledes være udløst af parkinsonmedicin. Dette fænomen forekommer i alvorlig grad hos op til 13% af parkinsonpatienter i behandling med dopaminagonister.

Statistisk set synes yngre mænd, som tidligere har haft et alkoholoverforbrug eller ludomani, at have større risiko for denne type bivirkninger end andre. Alle kan dog komme ud for tegn på kontroltab og skal derfor være opmærksomme på fænomenet. Det er meget vigtigt, at nærmeste pårørende er bekendt med disse bivirkninger.

LÆS MERE: Impulskontrolforstyrrelser


Der kan være tale om øget lyst til seksuelt samvær (hyperseksualitet), spilletrang (ludomani), øget lyst til at shoppe, øget spisetrang eller generelt øget villighed til at tage chancer. Til tider vil partneren eller andre personer tæt på den parkinsonramte bemærke tegn på impulskontrolforstyrrelser, før den parkinsonramte selv er klar over, at en ændring finder sted.

Desværre kan disse ændringer i sjældne tilfælde føre til ulykkelige situationer med eksempelvis samlivsproblemer eller gæld. Det er derfor af stor betydning, at problemerne erkendes og diskuteres med den behandlende neurolog. Behandlingen er som ved de øvrige bivirkninger relativt simpel, nemlig omlægning af medicinen.

Forebyggelse

Den vigtigste faktor for at undgå og behandle de nævnte bivirkninger er kendskab til deres eksistens. Det gælder både patienten, partneren eller dennes omsorgspersoner og den praktiserende læge.

Patienter med tendens til overbehandling skal generelt undgå præparater med hurtig indsættende virkning, som eksempelvis Quick-formuleringer. Medicinforbruget vil også være lettere at styre, hvis man undgår ”p.n.” medicin, altså medicin som tages ”efter behov”. Det kan være en fordel at få hjælp af en hjemmesygeplejerske til at styre medicinforbruget. Et tæt samarbejde mellem neurolog, egen læge og hjemmeplejen vil også bidrage til bedre regulering af medicinforbruget.

Generelt tåles medicinen dårligere, hvis der er infektion, væskeunderskud, forstyrret saltbalance eller dårlig nattesøvn.

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.