OBS: Kurset er overtegnet og det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig.

Parkinson påvirker ikke kun den, der får diagnosen – alle i familien rammes og påvirkes af sygdommen. Udfordringerne ved den gradvise forværring af sygdommen viser sig over tid og påvirker også den pårørende, parforholdet og familielivet. Det er svært at tale åbent om og der er behov for løbende omstilling.

Parkinsonforeningen udbyder derfor et kursus for ægtefæller og samlevende, der ønsker redskaber til at håndtere den ændrede hverdag. Vi inviterer en pårørende til at indlede kurset for at fortælle om egne erfaringer og udfordringer.

Psykolog Susanne Orth har mange års erfaring med parkinson og er gennemgående underviser dagen igennem. Parkinsonforeningens socialrådgiver Elsebeth Bech fortæller om relevante sociale støttemuligheder.

Arrangementet foregår lørdag d. 12. november kl. 10.00-17.00 i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup.

For spørgsmål kontakt Elsebeth Bech, ebech@parkinson.dk eller tlf. 36 35 02 30.