For første gang inviterer Parkinsonforeningen til Familiecamp for familier med hjemmeboende børn.

I vil få en weekend sammen som familie, men samtidig få mulighed for at møde andre i samme situation. I løbet af weekenden vil der både være aktiviteter, hvor I er sammen som familie, men også aktiviteter, hvor jævnaldrende børn og unge mødes, eventuelle samlevere mødes og jer med parkinson mødes i grupper.

Der vil både være tid til sjov og leg, men også mulighed for at høre andres erfaringer og bekymringer og eventuelt dele dine egne.

Dalum Landbrugsskole vil danne ramme om en skøn weekend med fokus på fællesskaber og Parkinsonforeningen vil sørge for at der bliver taget godt hånd om alle fra I ankommer til I tager afsted.

Familiecampen er gjort mulig med støtte fra Helsefonden.

Har du spørgsmål til Familiecampen?
Kontakt Ulrik Husted fra Parkinsonforeningen
Ulrik.husted@parkinson.dk / 44 14 20 56

TILMELDING HER: Familiecamp

Familecampen afholdes fra lørdag den 17. september kl. 10 til søndag den 18. september kl. 15 på Dalum Landbrugsskole. Der er tilmeldingsfrist den 1. juni 2022. Tilmelding er først til mølle med max 70 pladser (samlet antal personer). Deltagerprisen er 800kr per familie.