I år kan vi igen få lov til at samles om motion og hyggeligt samvær til årets DHL stafet i Aarhus.

I Aarhus finder stafetten sted d. 1. september i Mindeparken. Der vil der både være gå- og løbehold. Har du ikke mulighed for at gå eller løbe de 5 km, må du meget gerne komme og heppe på de seje deltagere. Både motion og fællesskab er medicin!

Det er gratis at deltage på foreningens hold, og alle modtager en flot t-shirt med budskabet ”Motion er medicin!”. Efter løbet er der mulighed for hyggeligt samvær og indtagelse af mad i de tilhørende telte, og om aftenen, bliver himlen oplyst af et kæmpe festfyrværkeri for at afslutte stafetten på behørig vis.

På nuværende tidspunkt er vi tilmeldt med 1 gå-hold og 2 stafet-hold i Aarhus. Et hold består altid af 5 personer.

Tilmelding sker via Villy Sørensen på mail parkinson.klub.randers@mail.dk 
Medsend information om:

  • Navn
  • Klub
  • Mail
  • Tlf.nr.
  • Str. T-shirt

Vi håber på, at se mange af jer til en fantastisk dag og aften!