Forskning som ser lovende ud

Oprettet d. 11.06.2019

Hovedstadsregionens 3 kredse har gennem flere år haft et samarbejde med afdelingsleder ved afd. for Proteinopathy, Neuroscience, H. Lundbeck A/S, Karina Fog. 
Igen I 2019 stiller medicinalfirma Lundbeck det smukke auditorium til rådighed for vort forskningsarrangement. Denne gang tirsdag den 10. september kl. 17.00-20.00.

Indledning ved Jørgen Andreasen: Hvorfor er forskningen vigtig for mig som parkinsonramt?

I år har vi inviteret den nye formand for Parkinsonforeningens Forskningsudvalg, Hartwig Roman Siebner. Hartwig Siebner er speciallæge i neurologi og især interesseret i bevægelsesforstyrrelser, der er forårsaget af manglende kommunikation i hjernens motorsystemer.  Hartwig Siebner er klinisk professor med fokus på præcisionsmedicin på Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, KU.

Vi har bedt Hartwig Siebner om at fortælle os, om hvor den mest lovende forskning indenfor Parkinsonism foregår – globalt såvel som nationalt.

En af fremtidens forskere inden for Parkinsonforskning kunne meget vel være Jonas Folke. Jonas Folke er Ph.d.-studerende ved Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, BBH.

Parkinsons sygdom er karakteriseret af en toksisk ophobning af proteinet alfa-synuklein i hjernen. Parkinsonpatienter har ikke så mange ”antistoffer” mod alfa-synuklein som raske personer. I denne forskning bruges avancerede isolerings- og sekventeringsredskaber til at producere de ”antistoffer” mod alfa-synuklein
som mangler hos PS og MSA patienter.

Spørgsmål: Kan disse antistoffer reducere ophobningen af alfa-synuklein i hjernen hos prækliniske dyremodeller og dermed stoppe sygdomsprogressionen?  Projektet skønnes relevant for fremtidige behandlingsveje af Parkinsonistiske sygdomme.

Praktisk information
Arrangementet foregår hos H. Lundbeck A/S i Valby, Ottiliavej 9 (receptionen). Der vil blive serveret sandwich og vand i pausen. Du tilmelder dig ved at indbetale 100 kr pr. deltager på reg.nr. 2253 kontonr. 6890 174 963 og skrive dit navn i meddelelsesfeltet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Diana Holm på mail: diana@holmogholm.dk eller på telefon 3026 2266.

Tidspunkt: 
Tuesday, 10. September 2019 - 17:00