Fitness på Club La Santa

Oprettet d. 23.02.2015

Sæt kryds i kalenderen: Kom med til Ballroom Fitness danseuge for parkinsonramte og pårørende på Club La Santa med instruktørerne Anne-Mette Rasmussen og Elisabeth Dalsgaard.

Swingtime.png

Ballroom Fitness danseuge for parkinsonramte og pårørende på Club La Santa med instruktørerne Anne-Mette Rasmussen og Elisabeth Dalsgaard. Alle kan være med – begyndere som øvede - mænd som kvinder!

Sammen med Swingtime gentager Parkinsonforeningen succesen med to Ballroom Fitness danseuger for parkinsonramte og pårørende på Club La Santa med parkinsonambassadør Anne-Mette Rasmussen og Elisabeth Dalsgaard som instruktører. Denne gang er der afrejse den 15.–22. jan. 2016.

Afgang vil foregå fra Billund eller København til Lanzarote. Ved ankomsten arrangeres fælles informationstur og informationsmøde. Ellers er fredag til afslapning og til at ”komme på plads”.

www.swing-time.dk vil du kunne finde det fulde program. Her har vi udvalgt et par af de lektioner, som ugen bl.a. byder på. Vær opmærksom på, at programmet skifter fra dag til dag:

  • Morgengymnastik
  • Morgengåtur
  • Ballroom Fitness
  • Afslapning og udspænding
  • Varmtvandstræning
  • Forskellige dansearrangementer
  • Udflugt til idlbjergene

Danseundervisningen, Ballroom Fitness, tilrettelægges efter deltagernes ønske og som udgangspunkt er undervisningen ikke partner-baseret. De der ikke måtte ønske at danse, har mulighed for at bruge alle Club La Santas andre aktiviteter såsom cykler, fitness center, surfing, tennis, badminton, squash, aerobics etc.

Priser og ’det med småt’
Prisen inkluderer fly, lejlighed, transfer til/fra lufthavnen på Lanzarote, fuldt aktivitetsprogram m. danseundervisning mm. samt 2 fælles middage, adgang til varmtvandstræning i welnesscentret 3 gange og udflugtsdag til ildbjergene (bus/entre). Prisen er ved to personer i samme lejlighed i en alm. standard lejlighed.

Priser uge 3, 15. - 22. januar 2016 i comfort 1 lejlighed:
Ved 3 voksne i lejlighed: 7450 kr. pr. person,-
Ved 2 voksne i lejlighed: 7950 kr. pr. person,-
Ved 1 voksen i lejlighed: 10750 kr. pr. person,-
Pris for børn 2-14 år: 3350 kr,-

Man kan mod merpris opgradere sin lejlighed, ligesom man kan betale for at bo alene. Se mere på www.swing-time.dk eller ring på telefon 4822 4324.

Ret til ændringer forbeholdes. Ugen vil blive gennemført ved min. 20 voksne. Vi gør opmærksom på, at man skal være selvhjulpen for at deltage på kurset.

Tidspunkt: 
Friday, 15. January 2016 - 8:00