Hvad siger paragrafferne?
Tekst af Kim Heiner-Larsen, socialrådgiver
Intentionen med lovgivningen omkring hjælpemidler er, at den skal være kompenserende for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen.
Bevillingen af hjælpemidler sker derfor ud fra følgende kriterier efter servicelovens §112:
- Hjælpemidlerne skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger at den nedsatte funktionsevne, eller
- i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
- være nødvendig for at den pågældende kan udøve et erhverv.
Bevillingen af hjælpemidler er derfor ikke afhængig af formue eller indkomst – hjælpemidler skal være med til at tilværelsen bliver så normal som mulig, sammenlignet med tilværelsen for en, som ikke har nedsat funktionsevne.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler. Er man uenig i afgørelsen, kan der klages over denne inden 4 uger. Kommunen får derefter en chance for at revurdere. Fastholder de, ryger klagen videre til et uvildigt nævn - det sociale ankenævn.
Det er vigtigt ikke at købe hjælpemidlet, før man har søgt. Der ydes normalt ikke hjælp fra kommunen, hvis man allerede har anskaffet sig hjælpemidlet. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor anskaffelsen bliver nødt til at ske med det samme.
Procedure for ansøgning om hjælpemidler
Proceduren for ansøgning om hjælpemidler er at tage kontakt til handicapafdelingen i kommunen, som derefter typisk sender en ergoterapeut ud for at vurdere funktionsniveauet. Denne kan også give råd og vejledning. Hjælpemidlet skal afhjælpe i væsentlig grad – så det er ikke nødvendigvis nok at have diagnosen Parkinson sygdom.
Ved vurderingen kan der f.eks. lægges vægt på hjælpemidlets betydning for at klare sig uden hjælp fra andre og muligheden for at klare sig og forblive i eget hjem. Herudover kan der lægges vægt på hjælpemidlets funktion for andre, der hjælper ansøgeren til dagligt i hjemmet. Der kan f.eks. være tale om en lift eller en særlig seng, som en plejer eller et familiemedlem bruger ved pleje af ansøger.
Forbrugsgoder
Det er værd at bemærke, at nogle hjælpemidler med tiden bliver til forbrugsgoder. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Får man bevilget hjælp til et hjælpemiddel, der betragtes som et forbrugsgode, får man halvdelen af udgiften dækket. Et eksempel på denne glidende overgang er en afgørelse fra december 2008, hvor 3-hjulede el-scootere nu betragtes som et forbrugsgode, fordi den nu forhandles bredt. Før december 2008 blev den betragtet som et hjælpemiddel.
Klik her, og se de altid gældende regler om hjælpemidler på Socialministeriets hjemmeside: Socialministeriet
|
|
