Hjælpemidler skal gøres mindre fremmede
Knappe-knappere, brødkasser og skærebrætter med søm. Når det kommer til hjælpemidler, handler det om at tage den nemme udvej i hverdagen og gøre op med fordomme og forestillinger
Tekst af Louise Hjerting Nielsen
I Danmark er det efterhånden almindelig anerkendt, at mange mennesker har brug for hjælpemidler. Et godt eksempel er den elektriske scooter, der nu er en integreret del af gadebilledet. Samtidig er populære butikskæder også begyndt at have spotvarer på hylderne, som for kun få år siden blev betragtet som regulære hjælpemidler. Tænk f.eks. på den lille runde dims, der gør det meget nemmere at åbne låget på din pulverkaffe om morgenen eller forskellige former for gribetænger. Karen Stensbæk Jensen, erfaren ergoterapeut i hjælpemiddelafsnittet i Roskilde Kommune, fortæller:
”Det rykker nogle grænser, når eksempelvis gribetænger kan købes i Netto, for kan de så stadig klassificeres som et hjælpemiddel målrettet til handicappede? Når vi som fagpersoner ser på, hvilke hjælpemidler den enkelte skal have tildelt, skelner vi mellem forbrugsgoder, sædvanligt indbo og hjælpemidler, hvor hjælpemidlerne er de produkter, der er fremstillet udelukkende med henblik på at afhjælpe handicap”.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
Serviceloven siger, at hjælpemidler kan bevilges af kommunen, hvis de kan afhjælpe følgerne af en varigt nedsat funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse. I praksis er det kommunens ergoterapeuter eller fysioterapeuter, der individuelt vurderer behovet for hjælpemidler ud fra en beskrivelse af det aktuelle funktionsniveau.
”Hvis hjælpemidlet ikke direkte henvender sig udelukkende til mennesker med funktionsnedsættelser, kaldes hjælpemidlet for et forbrugsgode, og så skal man selv betale en del af prisen. Samtidig arbejder vi også med det, der kaldes en ”bagatelgrænse”, hvilket betyder at man selv må anskaffe forbrugsgoder, der koster under 500 kroner”, forklarer Karen Stensbæk Jensen.
Man får sin frihed tilbage
Trine Boesen på 42 år har haft parkinsondiagnosen i 2 år og er bosat i Næstved kommune. For hende var det helt naturligt at orientere sig inden for alle de muligheder, man har som parkinsonramt, for at få hjælp i dagligheden og spare kræfter til det, der betyder mest for en.
”Jeg kontaktede kommunen efter en måneds tid, og spurgte om de kunne hjælpe mig. Til det spurgte de, hvad jeg havde brug for, men jeg vidste jo ikke hvilke hjælpemidler, der eksisterede”, fortæller Trine Boesen.
Derfor fik hun besøg hjemme af en konsulent. Sammen gennemgik de forskellige muligheder, og her knap to år efter kan Trine Boesen øse ud af sine gode erfaringer:
”Nogle af de hjælpemidler, jeg virkelig kan anbefale, er eksempelvis et særligt skærebræt, som har små søm, der holder fast på maden, når man skærer – uden at det ødelægger kniven. På den måde behøver jeg ikke både holde fast i et løg og koncentrere mig om at skære samtidig. Jeg har også en skærekasse, som jeg bruger, når jeg skærer brød. Begge dele sparer på kræfterne, og det er vigtigt”, fortæller Trine Boesen og understreger, at hjælpemidlerne på mange måder letter hverdagen.
”Jeg tror helt sikkert, at jo før man bruger hjælpemidler, jo længere kan man holde. Det gælder bare om at komme i gang og se, hvordan de ting, der før har været dumme, pludselig bliver lette igen. Man får sin fritid tilbage”, fortæller hun.
Tag den nemme udvej
På samme måde anbefaler Karen Stensbæk Jensen altid, at man som parkinsonramt allerede tidligt i forløbet begynder at integrere forskellige hjælpemidler i sin hverdag, og hun pointerer, at hjælpemidler dækker over en bred vifte af produkter. Hun opfordrer derfor til, at man tager den nemme udvej, akkurat ligesom når man bruger en saks i stedet for at sidde og rive i papir. Det gælder om at gøre hjælpemidlerne mindre fremmede.
Det er hendes klare oplevelse, at mange familier selv begynder at købe mindre hjælpemidler, efterhånden som behovet opstår, og derfor er det også først relativt sent i sygdomsforløbet, at Karen Stensbæk Jensen møder de fleste parkinsonramte. På samme måde har Trine Boesen da også selv været opsøgende, og har f.eks. investeret i ting fra Tupperware®, fordi deres design ikke med det samme signalerer ”hjælpemiddel”.
”Jeg tror, der er mange, der kun forbinder hjælpemidler med kørestole og trehjulede cykler. Andre gange har man ikke lige lyst til at signalere, at man har svært ved eksempelvis at holde på en almindelig kniv. Så selvom jeg er rigtig glad for mit bøjelige bestik købt på apoteket, har jeg også fundet en steakkniv fra Tupperware, som både er rigtig pæn og ligger godt i hånden”, fortæller hun.
Sætter en ære i at klare sig selv
Ligeledes er det Karen Stensbæk Jensens oplevelse, at rigtig mange parkinsonramte og pårørende sætter en ære i at klare sig selv. En anden problemstilling er også, at mange familier simpelthen ikke orker at skulle finde vej i det kommunale system, hvilket Karen Stensbæk Jensen sådan set godt forstår. Samtidig er det også grænseoverskridende for mange, når de pludselig skal begynde at tilpasse hjemmet efter en uønsket sygdom. Derfor vurderer hun, at det psykiske aspekt er vigtigt at have med i bagtankerne:
”Den parkinsonramtes hjem skal ikke ligne en hjælpemiddelcentral – hvilket vi er meget opmærksomme på. Derfor kan jeg også kun anbefale, at man finder det, der er mest diskret og falder bedst ind i omgivelserne. Har du hvide fliser, skal du have et hvidt greb og har du sorte fliser, skal du selvfølgelig have et sort greb”.
Hjælp til hele familien
Igen og igen understreger Karen Stensbæk Jensen, at det er vigtigt at være åben omkring brugen af hjælpemidler. For mange parkinsonfamilier kan selv ganske få hjælpemidler aflaste i hverdagen. Er man sværere ramt af sygdommen, kan hjælpemidler også være vigtige i forhold til at bevare værdigheden og selvstændigheden.
”Et eksempel er personlig pleje, hvor hjælpemidler kan afhjælpe i badet og når den parkinsonramte skal i tøjet. På den måde fremmer hjælpemidler også livskvaliteten hos alle i familien”, fortæller Karen Stensbæk Jensen.
Hos Trine Boesen er erfaringerne de samme. Fordi hun har de rette hjælpemidler i køkkenet med eksempelvis en god kartoffelskræller, dåseåbner og skærebræt føler hun, at hun sparer sine kræfter og gør både sig selv og sin familie en tjeneste, ved ikke at være afhængig af deres hjælp.
Anbefaler besøg i hjemmet
Når parkinsonramte første gang kontakter eksempelvis hjælpemiddelafsnittet i Roskilde Kommune, hvor Karen Stensbæk Jensen arbejder, tager hun ofte på hjemmebesøg, hvilket også var forløbet i Trine Boesens tilfælde. Her foretager de en funktionsvurdering, og starter typisk med at tage en snak om forskellige situationer i hverdagen og om hjemmets indretning.
”Vi taler eksempelvis om badeværelset. Der kan være brug for noget så enkelt som en taburet, et greb, en wc-forhøjer med eller uden armlæn eller hjælp til at håndtere vandhanen”, fortæller Karen Stensbæk Jensen.
Også når påklædningssituationen står for tur, har ergoterapeuten flere gode råd. Øverst på listen for mange parkinsonramte står ”knappe-knapperen”, som i praksis fungerer akkurat på samme måde som den lille sølvdims, du måske bruger til at tråde en nål. Bare i en ganske anden størrelse. En strømpepåtager er også god for mange, hvis det er svært at bøje sig eller klare ting i en flydende bevægelse.
En ting er dog sikkert ifølge Karen Stensbæk Jensen. Sund fornuft og kreativitet er nøgleord, som du kommer langt med.
”Mange af de ting som vi allerede har derhjemme, kan fungere på flere måder, og det forsøger jeg også at lære fra mig. Hvis mælken med skruelåg driller, kan en gammeldags nøddeknækker pludselig være handy”, slutter hun.
Gode råd fra ergoterapeuten
- Mangler du inspiration eller ideer? Så bør du kigge på hjælpemidler i Sverige, hvor de både har et langt større udvalg og flere spændende produkter.
- Til parkinsonramte anbefaler jeg ofte greb, der kan sættes op i brusekabinen, en slags rebstige, som du binder i sengeenden, og som du kan hive dig op i, satinlagener med bomuld i siden, badetaburetter og bøjeligt specialbestik.
- Jeg opfordrer også altid parkinsonramte til at tænke i bevægelse og træning. Ved balancebesvær er det måske nærliggende at tænke, at man skal bruge en rollator, men i mange situationer anbefaler vi i stedet træning. Når du bruger en rollator rykkes dit balancepunkt automatisk til et sted mellem dig og rollatoren, og derfor er det i mange tilfælde ikke hensigtsmæssigt at bruge den hele tiden.
- Kontakt handicapafdelingerne i god tid, da mange kommuner desværre har lange ventelister. Med hjælp fra dem kan du få foretaget en funktionsvurdering i hjemmet.
- Der findes flere hjemmesider, hvor du kan læse mere om hjælpemidler, og se et stort udvalg. www.seniorland.dk og www.seniorshop.dk er to gode steder at starte.
Søg i hjælpemiddeldatabasen her
(Artiklen blev bragt i Parkinson Nyt, 31. årgang, april 2010)
|
|
