Balancen mellem accept og benægtelse
På besøg hos psykolog Ulla Giersing til en snak om, hvad der sker, når man rammes af en kronisk sygdom
Marts 2006
Tekst af Peter Palitzsch Christensen
Vores samfund handler om kontrol. Vi forsøger at have kontrol over alting og altid, og når der kommer problemer, så vil vi løse dem. Det er en del af vores kultur.
Men når man rammes af en kronisk sygdom, så mister man kontrollen, og samtidig skal man finde en måde at leve med det faktum, at her er et problem, man ikke kan løse.
Hvad er det egentlig, der sker psykisk, når man rammes af en kronisk sygdom som Parkinsons? Det ved Ulla Giersing en masse om. Hun er psykolog med egen praksis på Frederiksberg, og hun har gennem mange år arbejdet med kronisk syge.
- Man kan indledningsvis sige, at mange oplever, at de bliver lettede. I mange tilfælde har det måske taget lang tid at finde ud af, hvad man fejler, og endelig får man svar, men for mange bliver lettelsen afløst af krise. Diagnosen bliver et indhug i identiteten. Den bryder med den måde, man ser sig selv på, forklarer Ulla Giersing.
Fysisk identitet
En del af identiteten er den fysiske væren i verden. Det fysiske betyder meget for identiteten, og det kan handle om, hvordan man bevæger sig, hvordan man fylder et rum og så videre.
- Identiteten får et ordentligt slag, når man rammes af kronisk sygdom, og det er en langsommelig proces at indpasse det i livet. Det er flere verdener, der forandres: den fysiske, den psykiske, den sociale og faktisk den åndelige: det man troede på forandres, forklarer Ulla Giersing og fortsætter:
- Vi kender til vores skrøbelighed og til vores dødelighed, men vi er i stand til at holde det på afstand. Men det vi holder på afstand, kommer frem i diagnoseøjeblikket, og i virkeligheden handler det om, at vi mister kontrollen, siger hun.
Kontrol, kontrol, kontrol
Vores kultur handler i det hele taget om kontrol. Vi planlægger og kontrollerer, og vi siger til os selv: hvis jeg gør nok, kan jeg holde sygdom fra døren og bevare kontrollen, men vi er ikke selv herrer over alt i livet.
- Når man rammes af sygdom, gælder det om at genfinde kontrollen. Det gælder om at finde sig til rette i de nye vilkår. Det er en lang proces, hvor man skal vænne sig til det, men det er vigtigt at få en eller anden form for kontrol tilbage, siger Ulla Giersing.
I det hele taget er det personlige forhold til kontrol centralt i spørgsmålet om at finde sig til rette efter at være blevet ramt af en kronisk sygdom. Kan man tåle at miste kontrollen? Er man fleksibel i forhold til kontrol? Hvad kan man i det hele taget kontrollere, og hvad kan man ikke kontrollere?
- Man skal gøre op med nogle illusioner. For eksempel kontrol over arbejdet. Hvis man klamrer sig til et fuldtidsjob, men det betyder, at familien smuldrer, så er det en dårlig kontrol, siger Ulla Giersing.
Hold fast
Forholdet til kontrollen er vigtigt i udviklingen mod at få en ny identitet. Både fysisk og psykisk skal man forholde sig til en ny virkelighed.
- For parkinsonpatienter er en del af den nye virkelighed, at sygdommen gør fysiske indhug i identiteten. Måske er balancen ikke mere så god, eller måske ryster man, og det bliver i det hele taget tydeligt, når det er fysisk. Det kan ikke fortrænges, ligesom en tanke kan. Men det handler om at erkende det: 1) jeg er blevet ramt af en kronisk sygdom, men 2) jeg vil fandeme holde fast, forklarer Ulla Giersing.
Det fysiske er en dimension, men det psykiske spiller en stor rolle i forhold til den nye identitet.
- Når man rammes af en kronisk sygdom, sættes ens liv og død i relief. Det rammer alle, men det er meget forskelligt, hvordan man forholder sig til det. Folk mestrer det meget forskelligt, forklarer psykologen.
Anerkend nuet
Der findes ikke nogen entydig opskrift på, hvordan man kommer videre, men nogle af de gode råd handler om at have tålmodighed, at give sig tid, at forsøge at forstå, at det, der sker, er en del af livsprocessen.
- Vi lever i et problemfokuseret samfund. Problemer er noget, vi løser, men pludselig står man over for noget, man ikke kan løse. Man skal ikke tvinge håb og positivitet frem. Man skal anerkende den nye situation, forklarer Ulla Giersing og siger, at det også gælder for de pårørende:
- De skal ikke bagatellisere det. De skal huske på tiden: man finder fodfæste igen, man tilpasser sig, men det tager tid, siger hun.
Passiv/aktiv
En del parkinsonpatienter oplever depressive tanker i forbindelse med sygdommen. Ifølge Ulla Giersing er typiske tegn på, at der er brug for hjælp, at den ramte bebrejder sig selv alt for meget, at den ramte er svær at komme i kontakt med, og at den ramte kan virke forstenet og fjern.
- Men det er vigtigt at sige i denne forbindelse: der er mange mulige reaktioner, og er man i tvivl, bør man kontakte professionel hjælp. Som pårørende kan man sætte det i stand, for den sygdomsramte kan blive passiv. Det kan netop være et resultat af de depressive tanker, at man bliver tilbageholdende og passiv, siger hun.
Psykologen hjælper
Men hvad er det egentlig en psykolog kan hjælpe med, når man er ramt af en kronisk sygdom?
- Psykologen kan hjælpe i identitetssøgningen og kan hjælpe den ramte til at forholde sig til den nye virkelighed. Psykologen kan hjælpe til at holde ud og kan gøre opmærksom på processen og på, at det tager tid, siger Ulla Giersing og forklarer, at et centralt tema er balancegangen mellem accept og benægtelse.
- Det er en balancegang for alle. Psykologen kan hjælpe patienten til at bevæge sig i en rigtig retning. Det er vigtigt at holde sig i bevægelse. Det handler om at nå frem til ens helt egne og personlige måde at klare det på, siger hun.
Fakta:
Sådan kommer man i kontakt med en psykolog
Den praktiserende læge henviser til psykologer
Ved at bruge en psykolog, der er tilknyttet sygesikringen, bliver det billigere.
Undersøg, hvilke psykologer, der arbejder med mennesker og sygdom.
Kig på psykologforeningens hjemmeside: www.dp.dk
|
At blive ramt af en kronisk sygdom kan føre til, at patienten styrkes og kan give indsigt og en stærk identitet.
- Kriser, tvivl, problemer og usikkerhed er med til at styrke os. Når nu livet er sådan, så er det gennem lidelse, at vi vokser, siger Ulla Giersing.
- Firkantet stillet op, så kan man sige, at lykke og succes gør os dovne, men sådan er livet ikke. Livet er lidelse, og når man oplever det, er det der, man ommøblerer sit indre. Man genfinder sin ydmyghed, og man mindes om, at man er en lille brik i det store spil. Det er gennem problemer og svære tider, at vi udvikler os, men det kræver noget af os.
Det er gennem kriser, vi oplever og mindes om livets grundvilkår: jeg kan ikke have kontrol over alt.
|
