Orthomolekylær medicin og Parkinsons sygdom
Tekst af Michael Nissen, psykolog
Mange mennesker får i dag ikke en ernæring, der tilgodeser de næringsstoffer, som kroppen har behov for. Maden bliver mere og mere forarbejdet, hvorved mange vigtige stoffer i maden går tabt. Eksempler på dette er hvidt mel i forhold til groft mel og hvide ris i forhold til brune ris. Disse betegnes som henholdsvis hurtige og langsomme kulhydrater, de hurtige kulhydrater skaber ubalance i kroppen og kroppen går glip af vigtige stoffer, der er taget ud af produkterne under forarbejdningen. Det anbefales derfor af mange at spise uforarbejdede økologiske produkter. Men får kroppen ved en sådan kost de stoffer, den skal have, og kan det være individuelt, hvad man har behov for? Her kommer den ca. 50 år gamle videnskab orthomolekylær medicin ind i billedet.
Orthomolekylær medicin betyder de rette molekylers medicin. Ordet ortho kommer fra græsk og betyder det rette eller korrekte og orthomolekylær medicin skal således forstås som den medicin, der beskæftiger sig med de rette molekyler.
Begrebet orthomolekylær medicin blev første gang benyttet i en artikel fra 1968 i tidsskriftet Science af Linus Pauling. Linus Pauling (1901–1994) var kemiker og modtog Nobelprisen i kemi i 1954 og Nobels Fredspris i 1962. Pauling var selv blevet alvorligt syg i 1941 og lægerne kunne ikke stille noget op, han blev herefter behandlet af Dr. Thomas Addis med en lav proteinkost, saltfri kost og vitaminer og mineraler. I 1951 gav Pauling en forelæsning, som han kaldte molekylær medicin, i slutningen af 50’erne arbejdede Pauling med en hypotese om at en dysfunktion i enzymerne i hjerne forårsager psykisk sygdom. I 1965 læste han Abram Hoffers artikel ”Niacin Therapy in Psychiatry” og gennem Hoffers arbejde med bl.a. skizofrene indså Pauling betydningen af vitaminer.
Linus Pauling definerede orthomolekylær medicin således: ”orthomolekylær medicin er opretholdelsen af god sundhed og behandlingen af sygdomme gennem ændringer i koncentrationen af substanser i den menneskelige krop, substanser, der normalt findes i kroppen og som er nødvendige for sundheden.”
Forskellige sygdomme som f.eks. skizofreni, depression, Parkinsons sygdom eller cancer er alle kendetegnet ved specifikke biokemiske ændringer i kroppen, som er årsagen til sygdommene eller medvirkende faktorer. Den amerikanske læge Richard A. Kunin skriver, at orthomolekylær medicin er ikke toksisk, ikke invasiv, en naturlig medicin, som lægger sig op af genopdagelsen af ”den naturlige kost.” Han skriver videre, at orthomolekylær medicin bl.a. baserer sig på følgende videnskaber: ernæring, biokemi, cellebiologi, immunologi, endokrinologi og fysiologi. Behandlingen indbefatter bl.a. indtagelse af vitaminer, mineraler, aminosyrer, essentielle fedtsyrer, fibre, enzymer m.m. Men også forskellige måder til at afgifte kroppen for toksiner.
En orthomolekylær behandling kan også indbefatte hormoner og neurotransmittere. I forhold til neurotransmittere vil det dog, lige som ved resten af behandlingerne, handle om at bringe kroppen i balance og forstadier til en eller flere neurotransmittere kan således indgå som en del af en sådan behandling.
Erik Kirchheiner, der fungerer som ekstern forskningsmedarbejder hos Claus Hancke i Lyngby og i mange år var forskningsleder hos Viggo Berthelsen, kalder orthomolekylær medicin en økologisk medicin. Han skriver, at man i orthomolekylær medicin bruger stoffer, som Orthomolekylær medicin og Parkinsons sygdom kroppen kender, enten stoffer kroppen selv producerer eller som indtages gennem føden, og som kroppen derved kender. Kirchheiner skriver videre: ”Det betyder i denne forbindelse de kropskompatible substanser, cellerne kan genkende og udnytte til selvreparation, genopbygning af tabte eller beskadigede funktioner, til afgiftning og aktivering og etablering af et økologisk velfungerende indre cellemiljø.”
På hjemmesiden for Washingtonafdelingen for American Parkinson’s Disease Association bliver alternativ medicin og Parkinsons sygdom kort beskrevet, herunder også orthomolekylær medicin. Der henvises til tal fra 1999, hvor der kunne henvises til 9 undersøgelser af effekten af orthomolekylær medicin/megavitamin behandling og Parkinsons sygdom.
Det har ikke været muligt at finde nogle generelle undersøgelser af orthomolekylær medicin, men dog flere undersøgelser af effekten af enkelte af de stoffer, man benytter i en orthomolekylær behandling af Parkinsons sygdom.
Dyrlægen og akupunktøren Hanne Koplev, der selv har Parkinsons sygdom, har gjort et stort arbejde i Skandinavien for at gøre opmærksom på betydningen af kost, kosttilskud og udrensning af toksiner og tungmetaller ved Parkinsons sygdom. Hun er bl.a. inspireret af den svenske læge og sclerosepatient Birgitta Brunes, der har behandlet flere tusinde skandinavere med sclerose gennem afgiftning af tungmetaller, orthomolekylær medicin og kropsorienteret psykoterapi. I Koplevs tekst
”Kost og Parkinsons sygdom” anbefaler hun bl.a. C-vitamin, der har en afgiftende effekt ved tungmetalforgiftning. Hun anbefaler endvidere E-vitamin, der i kombination med C-vitamin og visse B-vitaminer har en afkalkende funktion ved åreforkalkning. Derudover anbefaler hun visse B-vitaminer, der har betydning for bl.a. nervevæv. Koplev nævner endvidere, at zink har en positiv indvirkning ved kobberforgiftning. En undersøgelse fra Archives of Neurology fra 1997 viser, at en høj indtagelse af E-vitamin måske beskytter mod Parkinsons sygdom.
Både indenfor den vestlige medicin og indenfor den komplementære medicin er der teorier om, at Parkinsons sygdom er forårsaget af oxidativ stress. Med alderen har cellerne sværere ved at bekæmpe de frie radikaler, der er skyld i den oxidative stress. Ved Parkinsons sygdom formodes det, at jern indgår i den proces der fører til oxidativ stress i de dopaminerge celler.
Det har ikke været muligt at finde videnskabelige artikler, hvor en gruppe af patienter med Parkinsons sygdom får en individuelt tilrettelagt orthomolekylær behandling med kostomlægning og kosttilskud. Af denne grund vil jeg i det følgende redegøre for nogle af de undersøgelser, der er foretaget omkring enkelte kosttilskud og Parkinsons sygdom. I disse undersøgelser bliver der ikke taget hensyn til, at behovet for diverse stoffer kan være individuelt. I et senere nummer af Parkinson nyt vil jeg gennemgå teorier om kost og Parkinsons sygdom.
Inden for orthomolekylær medicin anbefales bl.a. indtagelse af Q10. Q10 er et vitaminlignende coenzym, der findes i næsten alle celler i kroppen. 95 procent af den energi, der omdannes til ATP i cellerne omdannes ved hjælp af Q10. Derudover fungerer Q10 som en potent antioxidant. Med alderen og ved nogle sygdomme produceres der ikke nok Q10, og det anbefales at tage det som kosttilskud. Der er undersøgelser, der har vist, at der er formindsket Q10 i forbindelse med Parkinsons sygdom. I en artikel af Shults et al. i Archives of Neurology fra 2002 undersøges effekten af Q10 hos nyligt diagnosticerede patienter med Parkinsons sygdom. Forsøgspersonerne fik Q10 eller placebo i 16 måneder. 16 personer fik placebo, 21 personer fik 300 mg om dagen, 20 fik 600 mg om dagen og 23 fik 1200 mg om dagen. Alle deltagerne var i stand til at tolerere kosttilskudet, selv dem på den høje dosis. Hos de, der fik 1200 mg, forværredes sygdommen langsommere end hos resten af deltagerne. Forfatterne af undersøgelsen henviser til forsøg med Q10 og andre sygdomme, hvor der ikke kunne påvises en positiv indvirkning på sygdommene ved indtagelse af Q10, de påpeger dog, at der ved disse forsøg kun blev benyttet mellem 200 og 600 mg om dagen. Forfatterne formoder, at deres forsøg er det første med en så høj dosis af Q10, de anbefaler, at der laves flere forsøg, også med endnu højere doser.
I et forsøg der ligeledes er publiceret i Archives of Neurology fra 2007 af Storch et al. kunne der ikke påvises nogen positiv effekt af Q10 i forhold til Parkinsons sygdom. Her fik forsøgspersonerne 300 mg i 3 måneder. Forfatterne til artiklen foreslår selv, at der laves undersøgelser, hvor forsøgspersonerne får op til 2400 mg i en længerevarende periode. Hanne Koplev advarer i forhold til at danske Q10 produkter kan indeholde en jernholdig belægning, og at de derfor ikke bør tages i høje doser, men at produkterne kan købes i udlandet over Internettet.
Netop forhøjet jern intracellulært ved Parkinsons sygdom er et af emnerne i en undersøgelse af Coimbra og Junqueira offentliggjort i Brazilian Journal of Medical and Biological Research i 2003. 31 patienter med Parkinsons sygdom blev undersøgt for riboflavin (vitamin B2) og sammenlignet med en gruppe med demens. Der var et unormalt lavt niveau af riboflavin hos patienterne med Parkinsons sygdom, mens dette kun var tilfældet for tre ud af de 10 patienter med demens. I forsøget fik patienterne 30 mg riboflavin tre gange dagligt og alt rødt kød (oksekød og svinekød) blev taget ud af deres kost i 6 måneder. Hos de 19 patienter der gennemførte forsøget normaliserede deres riboflavin niveau sig efter en måned. I forsøget blev der målt på patienternes motoriske kapacitet, til dette blev Hoehn & Jahrs scoringssystem benyttet. Den motoriske kapacitet forbedrede sig fra et gennemsnit på 44 procent til 71 procent, for de flestes vedkommende var dette allerede tilfældet efter 3 måneder. Den eneste bivirkning, der kunne iagttages, var gul urin. Forfatterne til undersøgelsen refererer til en anden undersøgelse af riboflavin niveauet i normalbefolkningen, denne undersøgelse konkluderede at der er 10 – 15 procent af befolkningen i London og Firenze der har et lavere niveau end normalbefolkningen. Hvis dette også er tilfældet i fremtidige undersøgelser vil det bekræfte hypotesen indenfor orthomolekylær medicin om, at der er stor individuel forskel på behovet for vitaminer. Allerede efter 10 – 15 dage kunne patienterne i Coimbra og Junqueiras undersøgelse reportere, at de sov bedre om natten, de havde højere motivation og mindre depression. Nogle med mere udprægede symptomer var sågar i stand til at skifte kropsposition om natten efter tre dages behandling. Grunden til, at rødt kød skulle udelades i undersøgelsen er, at det udløser det meget toxiske stof hemin, der, når det ikke kan blive inaktiveret, forårsager forhøjet jernindhold intracellulært.
I Argentina er der en meget høj procent af patienter med Parkinsons sygdom. Der er teorier, der sætter dette i forbindelse med den høje indtagning af oksekød. Forfatterne formoder at mennesker med for lavt niveau af riboflatin ikke kan inaktivere hemin, og at dette stof derfor kan nå cellerne i hjernen. Forfatterne til undersøgelsen opfordrer til, at der laves videre undersøgelse omkring riboflatin, rødt kød og Parkinsons sygdom.
En Hollandsk undersøgelse af 5300 mennesker over 55 år publiceret i Neurology i 2006 viste, at dem med den højeste indtagelse af B-6 vitamin, havde op til 50 procent mindre chance for at udvikle Parkinsons sygdom.
Udover de ovennævnte kosttilskud anbefaler nogle indenfor orthomolekylær medicin høj dosis af C-vitamin, D-vitamin, Ginko biloba, fiskeolie med omega-3-fedtsyer (nogle fås også med omega-6), lipon syre, selen og melatonin (sidstnævnte er ikke tilladt at sælge i Danmark),
Denne artikel skal ikke ses som en rådgivning i forhold til kosttilskud, da behovet for kosttilskud er individuelt. Det har i artiklen ikke været muligt at gennemgå alle de stoffer, der kan have relevans for patienter med Parkinsons sygdom. Det er vigtigt, at man oplyser sin neurolog om de kosttilskud man tager. Til sidst skal det betones, at vitaminer ikke bare er
vitaminer, der er stor forskel på kvaliteten. Indenfor orthomolekylær medicin anbefaler man biologisk fremstillede vitaminer af høj kvalitet.
Michael Nissen er psykolog og kropsorienteret psykoterapeut. Han arbejder i Scleroseforeningen og i sin private praksis i København og Berlin (www.bioenergetik-nissen.dk).
|
|
