 Akkupunktur af en Parkinsonpatient. Patienten behandles for tremor i ansigtet samt for søvnproblemer. Foto af læge Kirsten Kristensen.
Akupunktur og Parkinsons Sygdom. Diagnose og behandling
Tekst af psykolog Michael Nissen
Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin. Akupunktur bliver ofte beskrevet som alternativ behandling, hvilket er en forkert betegnelse. Traditionel kinesisk medicin regnes ifølge WHO til traditionel medicin, hvilket er en medicin der er udviklet af en bestemt etnisk gruppe, og som er blevet givet videre fra generation til generation.
Tilgangen i traditionel medicin er det hele menneske, både de fysiske, mentale og spirituelle dele af mennesket bliver taget i betragtning. Patienten bliver således ikke reduceret til en sygdom, men bliver set som et unikt individ som behandles i forhold til hans individuelle forstyrrelser som for det meste vil handle om meget mere end den sygdom han har pådraget sig.
I traditionel kinesisk medicin tilskrives sygdom en indre ubalance af yin og yang. Helbredelse betyder, at man forsøger at genoprette balancen i forhold til yin og yang. Hvert organ i kroppen har både en fysiologisk såvel som en mental funktion. Dette vil jeg vende tilbage til i nedenstående. Først en forklaring af hvad yin og yang er, og hvad qi er.
Yin og yang kan beskrives som hinandens modsætninger. Yin og yang begrebet kan findes i kinesisk litteratur mere end 2000 år tilbage. I en 1500 år gammel bog beskrives disse to begreber således: yin er synonymt med et koldt og fugtigt vejr, med en overskyet himmel, men også med det indre, et mørk og koldt kammer. Yang derimod er synonymt med solskin og varme, det karakteriserer det mandlige princip eller en voldsomt bevægende danser. Med tiden fik de to begreber tilskrevet flere og flere egenskaber. Yang står således for himlen og dagen og yin for jorden og natten. Yang for det maskuline og yin for det feminine.
Begrebet qi bliver i vestlig litteratur for det meste oversat med ordet energi. Dette er forkert, da qi betyder meget mere og må forstås inden for en traditionel kinesisk begrebsverden. I den kinesiske litteratur bliver qi bl.a. sidestillet med damp, skyer, vejrtrækning, næring eller med kommunikation med kosmos. Det betyder altid noget med at gennemtrænge, strømme eller at brede sig. I traditionel kinesisk medicin står qi for de aktive ikke stoflige energetiske processer i mennesket. Disse tilordnes yang. De stoflige energetiske processer, f.eks. blodet, betegnes som xue og tilordnes yin.
Som beskrevet i ovenstående betyder sygdom, at der er opstået en ubalance af yin og yang. I forhold til Parkinsons sygdom er det relevant at formindsket forekomst af dopamin er en forstyrrelse af yin, mens forøget udskillelse eller optagelse af dopamin er en forstyrrelse af yang. I traditionel kinesisk medicin kategoriseres Parkinsons sygdom som rystesyge og krampesyge.
Tremoren skyldes indtrængende vind, vind repræsenterer yang og for meget vind fører til tremor. Parkinsons sygdom skyldes utilstrækkelig yin i lever, nyrer og milt. Formindsket funktion i lever, nyrer og milt fører til slim der blokerer qi og de kanaler qi’en løber i.
For at kunne forstå diagnosticering og behandling af sygdomme inden for traditionel kinesisk medicin må jeg til sidst kort introducere de 5 elementer eller forvandlingsfaser. Disse er jord, ild, metal, vand og træ. Hver især kan tilskrives såkaldte positive og negative egenskaber.
Kort fortalt er lever, nyrer og milt alle yin organer. Leverens funktion er bl.a. at kontrollere nerverne og dens funktion er derfor vigtig i forhold til tænkningen og nervernes generelle funktionsevne. I traditionel kinesisk medicin lever den æteriske sjæl i leveren, den er søgende og ængstelig og bryder sig ikke om vrede og giftstoffer.
Leverens element er træ. De positive egenskaber der er forbundet med træ er bl.a. venlighed, mens en af de negative egenskaber er vrede. Nyrerne rummer grundenergien, den energi vi har med fra før fødslen, de bestemmer således vores vitalitetsniveau og sender energi til andre dele af kroppen. Nyrerne kontrollerer endvidere skelettet og dets funktioner. Nyrernes element er vand.
Af positive egenskaber ved elementet vand kan nævnes blidhed og sanseligt nærværd. Af negative egenskaber kan nævnes angst og frygt. Miltens funktion er bl.a. at transportere qi til musklerne, armene og benene. Blokeringer i milten fører til ubalance af blod og qi i hele kroppen.
Miltens element er jord. To af de positive egenskaber der er forbundet med dette element er spontanitet og åbenhed, af negative egenskaber kan nævnes fordomme og manglende spontanitet.
Hvordan virker akupunktur? Akupunktur kan påvirke blodgennemstrømning (xue) og gennemstrømning af qi i kroppen. Qi løber gennem meridianbaner i kroppen, disse kan påvirkes ved at stikke nåle i bestemte punkter i kroppen. Ideen i akupunktur er således at man kan afbalancere både gennemstrømning af qi og blodgennemstrømning. Dette kan både forebygge sygdomme og påvirke allerede opståede sygdomme.
Bruce Rosen fra Havard Medical School har i et eksperiment forsøgt at forklare, hvordan akupunktur virker. Der blev sat nåle i punkter på hænderne, der i traditionel kinesisk medicin virker smertelindrende. Forsøgspersonerne fik samtidig scannet hjernen, her kunne ses at blodtilstrømningen i bestemte steder i hjernen blev formindsket, hvilket betyder at hjernens aktivitet ligeledes formindskes. Dvs. at akupunktur i dette forsøg beroligede bestemte områder i hjernen. De områder i hjernen, der blev påvirket i Rosens forsøg var bl.a. områder der er involveret i dopaminproduktionen og som er med til at regulere smerte og humør. Bl.a. af denne grund kan undersøgelsen have betydning for forståelsen og behandlingen af Parkinsons sygdom.
Et af de store problemer ved undersøgelser af effekten af akupunktur er, at det er svært at tage højde for placebo effekt (forventningen om at behandlingen virker). Her er det en fordel at bruge dyr. Der er således kommet en meget interessant undersøgelse af effekten af akupunktur på mus, der havde fået induceret Parkinsons sygdom (MPTP, dette svarer dog ikke til sygdommen da musene kemisk får ødelagt de dele af hjernen der er beskadiget ved Parkinsons sygdom, men sygdommen er således ikke opstået på samme måde som hos mennesket).
Undersøgelsen blev ledet af Sabina Lim fra Kyung Hee Universitetet i Seoul i Sydkorea. En gruppe mus fik akupunktur bag knæet og på toppen af foden, punkter der skulle påvirke muskelfunktionen. En anden gruppe mus fik akupunktur på punkter der ikke skulle have nogen funktion og en sidste gruppe fik ingen behandling. De mus der havde fået akupunktur på punkter uden funktion og de mus der ikke fik behandling fik halveret dopaminindholdet i hjernen, mens de der havde fået rigtig akupunktur kun fik 20 procents reduktion af dopamin.
Iris Chen fra Massachusetts General Hospital i Boston forsker i akupunkturs indflydelse på dopaminsystemet i hjernen. Hun er enig i, at akupunktur kan influere på en forstyrret balance af neurotransmittere i hjernen. Ruth Walker fra Mount Sinai School of Medicin i New York siger at det er problematisk at Parkinsons sygdom bliver diagnosticeret så sent, på det tidspunkt er det ikke nok at opretholde dopaminniveauet. Hun mener dog alligevel, at det er vigtigt at arbejder såsom Lims arbejde når de vestlige videnskabelige tidsskrifter ligesom forskning i anden traditionel medicin og alternativ behandling.
Virkningen af akupunktur på Parkinsons sygdom er ifølge litteraturen på området relativt langsom og der skal derfor mange behandlinger til (måske op til 60) for at opnå en responsrate på 75 procent. Det er vigtigt at pointere at dette ikke er en helbredelsesrate.
Chen Liguo fra Beijing Institue of Acupuncture and Orthopedics offentliggjorde i 1998 en artikel i Journal of Traditional Chinese Medicine. Han behandlede 40 patienter med Parkinsons sygdom med akupunktur. Han udvalgte 7 punkter han mente var mest effektive i forhold til at behandle sygdommen (The Seven Acupoints of the Cranial Base). Efter 30 behandlinger havde 25 procent fået en udpræget forbedring af deres tilstand, tilstanden hos 40 procent var forbedret og for 35 procents vedkommende var behandlingen uden effekt. De patienter der ikke havde haft sygdommen så lang tid endnu havde bedre effekt af behandlingen. Chen Liguo konkluderede derfor at det er vigtigt at sætte ind tidligt med behandling med akupunktur.
I en artikel fra fagtidsskriftet Movement Disorders fra 2005 lavede Adrian Cristian fra Mount Sinai School of Medicine i New York m.fl. en double blind undersøgelse af akupunkturs effekt på patienter med Parkinsons sygdom. Deltagerne modtog 5 behandlinger med elektroakupunktur. Undersøgelsen viste ikke nogen statistisk signifikant forskel på dem der havde fået rigtig akupunktur og de der havde modtaget akupunktur på punkter uden kendt effekt.
Der var dog alligevel en tendens til at de der havde modtaget rigtig behandling fik forbedret livskvalitet, mindre søvnbesvær, bedre udførsel af hverdagsaktiviteter og formindsket kvalme. Forfatterne til artiklen nævner selv adskillige problemer ved deres undersøgelse, bl.a. at kun 14 deltog i undersøgelsen og at behandlingerne ikke var individuelt tilrettelagt. Det kan tilføjes at 5 behandlinger formodentlig også er for lidt til at få en større effekt.
I artiklen refereres til andre undersøgelser der viser effekt af akupunktur i behandlingen af Parkinsons sygdom. Bl.a. en undersøgelse af Zhuang og Wang der viste at de der fik akupunktur kunne klare sig med mindre medicin og at akupunkturbehandlingerne reducerede bivirkningerne ved medicinen.
Den tyske neurolog Ulrich Werth fra Magdeburg har udviklet en i Tyskland meget omdiskuteret akupunkturmetode til at behandle Parkinsons sygdom. Han havde i længere tid praktiseret øreakupunktur (en metode udviklet af franskmanden Paul Nogier i 50’erne). På en patient voksede en af nålene ved et uheld fast. Ifølge Werth medførte dette en meget bedre effekt end ved de nåle, der blev taget ud igen efter nogle uger.
Dette førte til at Werth udviklede titanium implantatnåle, som bliver indopereret i øreakupunkturpunkter. Det er muligt på internettet at finde beretninger fra patienter, der er blevet behandlet med hans metode, som er meget tilfredse, men der er også mange neurologer i Tyskland, der er imod metoden, da de mener, at den i bedste fald er dyr og uvirksom og i nogle tilfælde direkte skadelig pga. de indopererede nåle. Werth selv anklager på sin hjemmeside nogle af de kolleger, der bruger hans metode for at bruge dårligt producerede nåle.
Som det kan læses i denne artikel, er akupunktur et svært område at undersøge med vestlige videnskabelige metoder. Akupunktur hører under traditionel kinesisk medicin der opererer med en helt anden terminologi end den vestlige medicin. Derudover fungerer en behandling med akupunktur formodentlig bedst hvis den er individuelt tilrettelagt hvilket er svært at undersøge i statistiske undersøgelser.
Det er vigtigt at påpege at akupunktur ikke kan helbrede Parkinsons sygdom, men hvis behandlinger med akupunktur kan nedsætte den dosis af medicin som den enkelte patient har behov for vil dette have stor betydning for den enkeltes sygdomsforløb. Derudover er der som beskrevet i artiklen undersøgelser, der viser, at akupunktur kan influere på symptomer ved sygdommen og bivirkninger af medicinen.
Michael Nissen er psykolog og kropsorienteret psykoterapeut. Han arbejder i Scleroseforeningen og i sin private praksis i København og Berlin (www.bioenergetik-nissen.dk).
Hvad siger behandleren?
Akupunktør Hanne Koplev svarer på spørgsmål om akupunktur.
Faktaboks
Hanne Koplev – Uddannelse:
- Lægernes 120 timers diplom (lægernes uddannelse i akupunktur).
- Dyrlægernes internationale uddannelse i akupunktur for dyrlæger.
- En uddannelse for alternative terapeuter i akupunktur, undervist af læge Eckhard Bick, Århus.
- Supplerende undervisning foretaget af de to franske læger Rafael Nogier og Michel Marignan (nogle af verdens største kapaciteter).
- Supplerende kurser bl.a. Aku-detox (behandling af patienter for vanedannende medica).
- Med mere. Bl.a. kursus i Kina sammen med danske læger.
Desuden har Hanne Koplev holdt foredrag for Praktiserede Akupunktører og har skrevet om akupunktur, blandt andet i lægernes blad om akupunktur ved Parkinsons sygdom.
Hvad er dine erfaringer med akupunktur til parkinsonpatienter?
Min erfaring stammer fra mine behandlinger af venner og bekendte med Parkinsons sygdom samt indsamling af viden fra andre akupunktører / læger. Desuden har jeg været på akupunkturkursus i Kina, hvor jeg i 2 uger var i praktik hos Dr. Lu i Nanjing. Dr. Lu´s havde speciale i behandling af parkinsonpatienter.
I Kina blev de parkinsonpatienter, som jeg så, kun let medicinerede med antiparkinsonmedicin.
Parkinsonpatienterne blev behandlet med akupunktur 2 gange om ugen samt med kinesisk urtemedicin. De patienter, som jeg så, virkede velbehandlede.
Når man anvender akupunktur i lande udenfor Kina, så anvender man ofte kun en lille del af alt det, som kineserne kalder akupunktur.
I Kina vil en behandling være grundlagt ud fra en kinesisk diagnose. En sådan diagnose indbefatter, at patienten udspørges og undersøges. Endvidere stilles der en pulsdiagnose samt en tungediagnose.
Ud fra disse oplysninger vil man sammensætte en behandling, som sandsynligvis vil variere fra gang til gang, da patientens pulsdiagnose samt tungediagnose formentlig har ændret sig lidt siden sidste behandling.
Det er min erfaring, at akupunktur er godt til nogle symptomer ved Parkinsons sygdom f.eks. muskelspændinger, kramper, smerter, søvnproblemer, urininkontinens m.fl..
De fleste symptomer, som parkinsonpatienter kommer til akupunktør med, er bivirkninger af antiparkinsonmedicin og det hjælper akupunktur selvfølgelig ikke på.
Akupunktur har heller ikke nogen god effekt på forgiftninger, det kan være tungmetalforgiftninger eller forgiftninger med organiske opløsningsmidler / pesticider (sprøjtemidler) eller kombinationer.
Den akupunktør, som behandler parkinsonpatienter, må have specifik viden om virkningen af antiparkinsonmedicin (antiparkinsonmedicin kan anses for at være en stimulans og vil derfor influere på den kinesiske diagnose), ellers er der fare for at akupunktøren stiller en forkert kinesisk diagnose og fejlbehandler patienten.
Når akupunktøren ved, at antiparkinsonmedicin er en stimulans, så kan han / hun stille en kinesisk akupunkturdiagnose og behandle ud fra denne.
Akupunktøren bør også vide, at visse typer antiparkinsonmedicin kan give væskehævelser (ødemer).
Hvad er effekten?
Akupunktur går f.eks. ind og harmoniserer neurotransmittorer (signalstofferne), men det er problematisk, at visse typer medicin f.eks. kunstige neurotransmittorer (antiparkinsonmedicin) modvirker/nedsætter virkningen af akupunktur.
Akupunktur kan også harmonisere dannelsen af egne endorfiner (morfinstoffer) og har således en smertestillende effekt.
Dog gælder det, at ikke alle kan danne / danner endorfiner ved akupunktur. Ca. 20 % af patienterne (hvilket gælder både dyr og mennesker) har ikke denne evne.
Endvidere kan akupunktur øge blodgennemstrømningen lokalt, og kan således virke smertelindrende, idet et "blokeret" område vil føles smertefuldt.
Akupunktur har mange andre virkninger, som først nu er ved at blive udforsket bl.a. ved forsøg på dyr.
Akupunktur kan også anvendes ved nedtrapning af vanedannende medicin.
Hvilke symptomer ændrede sig?
Først de somatiske ændringer. Det er let med akupunktur at ændre en stiv træ-dukke (en parkinsonpatient) til en afslappet klude-dukke.
Ofte giver akupunktur følelsen af afspændthed og afslappelse.
Nogle parkinsonpatienter kan ved regelmæssig akupunkturbehandling holdes smertefri i f.eks. spændte nakkemuskler. Andre kan holdes fri for natlige muskelkramper og får derved forbedret deres søvnkvalitet.
Regulært kan man måle, at hudtemperaturen i f.eks. fødderne efter akupunkturbehandling kan stige med 2 grader. Og i de tilfælde, hvor kun den ene fod er kold, så kan hudtemperaturen harmoniseres.
Undertiden kan man også dæmpe væskehævelser, også så dette er synligt efter behandling.
Dog er væskehævelser ofte en bivirkning af antiparkinsonmedicin (af dopanin-agonisterne) og i så fald er virkningen ofte kortvarig.
Så de kognitive ændringer. Ved en speciel type af akupunktur, såkaldt aurikulo-medicin (som er en avanceret form for øre-akupunktur), så kan man, ved hjælp af puls-tagning samt brug af elektriske apparater med specielle frekvenser, teste om parkinsonpatienten har lateralitets-problemer.
Lateralitets-problemer vil f.eks. vise sig ved, at man har svært ved kende forskel på højre og venstre, at man har tendens til at gå pasgang, at man bytter om på bogstaver / ord eller måske skriver bogstaver sammen.
Disse lateralitetsproblemer vil ofte kunne rettes ved hjælp af denne type akupunktur, hvor man anvender små nåle i ørerne, som bliver siddende i nogen tid. En behandling for lateralitetsproblemer vil ofte medføre, at det bliver lettere at indlære, når der ikke hele tiden byttes om på tingene.
Og de emotionelle ændringer. Ofte giver akupunktur følelsen af velvære og mental ro.
En akupunkturbehandling vil altid være en individuel oplevelse, og man kan ikke sige noget generelt.
Hvordan havde personerne det før behandling og efter behandling?
Oftest vil parkinsonpatienter kunne vente med at indtage deres antiparkinsonmedicin i nogen tid efter akupunkturbehandling uden at føle behov for medicinen.
Dette kunne tyde på, at akupunkturbehandling mobilisere noget dopamin.
Der ses også ofte en fornemmelse af følelsesmæssig ro i sindet efter akupunkturbehandling.
Det er ganske individuelt, hvordan akupunkturbehandling virker på patienter.
Ganske få patienter er meget anspændte under akupunkturbehandlingen, og det er oftest de patienter, som har mindre virkning af akupunktur.
Men de fleste patienter, som får akupunktur, går over i en let meditativ tilstand eller falder måske i let søvn. Efter akupunkturbehandling føler de fleste sig godt tilpas, er måske mere afklarede mentalt.
2 interview med parkinsonpatienter, der har prøvet akupunktur
Yrsa Ejsing
Hvad fik dig til at prøve?
På en helsemesse i Forum, København i 2003 var der en stand fra Medital Klinik i Nørre Søgade, som havde messetilbud på måling af oxidentelt stress og lign. - Det prøvede jeg og resultaterne kombineret med det faktum at jeg havde Parkinsons sygdom ledte til en behandling med kosttilskud og akupunktur.
Hvor lang tid har du prøvet (uddyb det gerne lidt)?
Jeg begyndte hos Medital Klinik (www.meditalklinik.dk) i 2003 ca en gang om måneden med 8 - 10 nåle alt efter min tilstand den dag. I 2005 fandt jeg en ny behandler som kombinerede Rolfing (en slags bindevævsmassage) med akupunktur og der går jeg stadig. Hun anbefalede en kinesisk uddannet læge i Charlottenlund, som lavde en akupunktur-plan specielt til mig som består i 40 (fyrre!) nåle, som jeg så får hver 14. dag i ca 40 minutter hos ovenfor omtalte behandler(Bispebjerg Fysioterapi & Akupunktur, www.fys-aku.dk)
Hvad er effekten?
Smertelindring, afslapning og mere energi
På hvilke områder har du mærket forandringer (fysisk, psykisk osv.)?
Når jeg ligger under tæppet med 40 nåle i kroppen indfinder der sig gradvist en dyb ro i hele kroppen, rystelserne i min højre arm forsvinder og jeg falder som regel i dyb søvn. Når jeg vågner og har fået taget nålene ud, er jeg lysvågen og fyldt med energi, mine muskelsmerterer væk og jeg føler mig klar i hovedet. Virkningen holder sig lidt over en uge, så klinger det langsomt ud.
Hvor mange behandlinger har du fået, og hvad betyder antallet af behandlinger – kan du mærke noget i forhold til antallet af behandlinger?
De første år fik jeg 8 - 10 nåle ca. en gang om måneden, men de sidste halvandet år har jeg fået 40 nåle hver fjortende dag, og det har betydet utroligt meget for mit funktionsniveau, som er mærkbart forbedret. Jeg kan mærke, at kroppen reagerer hurtigere på nålene og at virkningen af behandlingen bliver bedre for hver behandling.
Jeg har for nyligt læst et sted (jeg husker ikke hvor) at parkinsonpatienter skal have ca. 30 behandlinger før der er en målbar effekt. Jeg synes, jeg har haft gavn af det lige fra begyndelsen, men kan godt mærke, at effekten bliver bedre for hver behandling.
Men jeg tror også, at det er vigtigt, at akupunktøren ved noget/en del om Parkinsons Sygdom, for jeg kan da mærke stor forskel på dengang, jeg kun fik 8 -10 nåle pr. gang og så nu, hvor jeg får 40, og prisen for behandlingen er jo den samme, uanset hvor mange nåle, der bruges.
Anonym parkinsonpatient
Jeg har prøvet akupunktur for mere end ti år siden (min diagnose er nu 18 år gammel). I begyndelsen var jeg meget tilfreds med resultatet, fordi jeg fik en stor indre ro og bogstavelig talt holdt op med at ryste. Det varede dog kun nogle ganske få uger, før jeg var tilbage ved normaltilstanden fra før nålestikkene. Den første serie behandling med akupunktur foregik hos en alment praktiserende læge, som havde uddannet sig ekstra (jeg ved dog ikke præcis, hvori uddannelsen bestod, om han f.eks. havde været i Kina).
Efter nogen tid forsøgte jeg igen en behandling, da var lægen kineser, bosat i Danmark, men med uddannelse hjemmefra. Den første læge havde ikke talt om principielle begrænsninger på antallet af behandlinger eller krav til, hvor lang tid der skulle gå mellem hver behandling. Den kinesiske læge gav af princip kun tre behandlinger med mindst en uges mellemrum, og så skulle
der være pause i længere tid, inden man igen kunne få en serie behandlinger. Denne gang mærkede jeg ingen dramatisk effekt på rysten, men jeg opnåede en følelse af ro og velvære, som dog heller ikke varede længe.
Ved vurderingen af behandlíng med akupunktur bør man vel skelne imellem virkninger, der kan beskrives som en dæmpende effekt direkte på PD (altså f.eks. en stimulering af dopaminproduktionen eller en neuroprojektiv virkning) og så muligt positive indvirkninger på den krop,.som bestandig må tage livtag med PD. At få lidt overskud til at kæmpe den kamp er ikke af vejen, selv om man så kun får et pusterum af kortere varighed. Kan man i øvrigt forestille sig, at den første tids positive indvirkning fremkommer som en slags placebo?
Der er nok nogen som vil fremføre, at skuffelsen slår så meget hårdere, når man bliver klar over, at bedringen kun var midlertidig. Men når jeg ser tilbage så er det noget andet som springer i øjnene: det håb, som blev tændt af den erfaring, at man kunne have det bedre end man var vant til.
|
|
