At blive berørt, Parkinsons sygdom og kroppens største sanseorgan - huden
Tekst af psykolog Michael Nissen
Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin. Akupunktur bliver ofte beskrevet som alternativ behandling, hvilket er en forkert betegnelse. Traditionel kinesisk medicin regnes ifølge WHO til traditionel medicin, hvilket er en medicin der er udviklet af en bestemt etnisk gruppe, og som er blevet givet videre fra generation til generation.
Tilgangen i traditionel medicin er det hele menneske, både de fysiske, mentale og spirituelle dele af mennesket bliver taget i betragtning. Patienten bliver således ikke reduceret til en sygdom, men bliver set som et unikt individ som behandles i forhold til hans individuelle forstyrrelser som for det meste vil handle om meget mere end den sygdom han har pådraget sig.
I traditionel kinesisk medicin tilskrives sygdom en indre ubalance af yin og yang. Helbredelse betyder, at man forsøger at genoprette balancen i forhold til yin og yang. Hvert organ i kroppen har både en fysiologisk såvel som en mental funktion. Dette vil jeg vende tilbage til i nedenstående. Først en forklaring af hvad yin og yang er, og hvad qi er.
Yin og yang kan beskrives som hinandens modsætninger. Yin og yang begrebet kan findes i kinesisk litteratur mere end 2000 år tilbage. I en 1500 år gammel bog beskrives disse to begreber således: yin er synonymt med et koldt og fugtigt vejr, med en overskyet himmel, men også med det indre, et mørk og koldt kammer. Yang derimod er synonymt med solskin og varme, det karakteriserer det mandlige princip eller en voldsomt bevægende danser. Med tiden fik de to begreber tilskrevet flere og flere egenskaber. Yang står således for himlen og dagen og yin for jorden og natten. Yang for det maskuline og yin for det feminine.
Begrebet qi bliver i vestlig litteratur for det meste oversat med ordet energi. Dette er forkert, da qi betyder meget mere og må forstås inden for en traditionel kinesisk begrebsverden. I den kinesiske litteratur bliver qi bl.a. sidestillet med damp, skyer, vejrtrækning, næring eller med kommunikation med kosmos. Det betyder altid noget med at gennemtrænge, strømme eller at brede sig. I traditionel kinesisk medicin står qi for de aktive ikke stoflige energetiske processer i mennesket. Disse tilordnes yang. De stoflige energetiske processer, f.eks. blodet, betegnes som xue og tilordnes yin.
Som beskrevet i ovenstående betyder sygdom, at der er opstået en ubalance af yin og yang. I forhold til Parkinsons sygdom er det relevant at formindsket forekomst af dopamin er en forstyrrelse af yin, mens forøget udskillelse eller optagelse af dopamin er en forstyrrelse af yang. I traditionel kinesisk medicin kategoriseres Parkinsons sygdom som rystesyge og krampesyge.
Tremoren skyldes indtrængende vind, vind repræsenterer yang og for meget vind fører til tremor. Parkinsons sygdom skyldes utilstrækkelig yin i lever, nyrer og milt. Formindsket funktion i lever, nyrer og milt fører til slim der blokerer qi og de kanaler qi’en løber i.
For at kunne forstå diagnosticering og behandling af sygdomme inden for traditionel kinesisk medicin må jeg til sidst kort introducere de 5 elementer eller forvandlingsfaser. Disse er jord, ild, metal, vand og træ. Hver især kan tilskrives såkaldte positive og negative egenskaber.
Kort fortalt er lever, nyrer og milt alle yin organer. Leverens funktion er bl.a. at kontrollere nerverne og dens funktion er derfor vigtig i forhold til tænkningen og nervernes generelle funktionsevne. I traditionel kinesisk medicin lever den æteriske sjæl i leveren, den er søgende og ængstelig og bryder sig ikke om vrede og giftstoffer.
Leverens element er træ. De positive egenskaber der er forbundet med træ er bl.a. venlighed, mens en af de negative egenskaber er vrede. Nyrerne rummer grundenergien, den energi vi har med fra før fødslen, de bestemmer således vores vitalitetsniveau og sender energi til andre dele af kroppen. Nyrerne kontrollerer endvidere skelettet og dets funktioner. Nyrernes element er vand.
Af positive egenskaber ved elementet vand kan nævnes blidhed og sanseligt nærværd. Af negative egenskaber kan nævnes angst og frygt. Miltens funktion er bl.a. at transportere qi til musklerne, armene og benene. Blokeringer i milten fører til ubalance af blod og qi i hele kroppen.
Miltens element er jord. To af de positive egenskaber der er forbundet med dette element er spontanitet og åbenhed, af negative egenskaber kan nævnes fordomme og manglende spontanitet.
Hvordan virker akupunktur?
Akupunktur kan påvirke blodgennemstrømning (xue) og gennemstrømning af qi i kroppen. Qi løber gennem meridianbaner i kroppen, disse kan påvirkes ved at stikke nåle i bestemte punkter i kroppen. Ideen i akupunktur er således at man kan afbalancere både gennemstrømning af qi og blodgennemstrømning. Dette kan både forebygge sygdomme og påvirke allerede opståede sygdomme.
Bruce Rosen fra Havard Medical School har i et eksperiment forsøgt at forklare, hvordan akupunktur virker. Der blev sat nåle i punkter på hænderne, der i traditionel kinesisk medicin virker smertelindrende. Forsøgspersonerne fik samtidig scannet hjernen, her kunne ses at blodtilstrømningen i bestemte steder i hjernen blev formindsket, hvilket betyder at hjernens aktivitet ligeledes formindskes. Dvs. at akupunktur i dette forsøg beroligede bestemte områder i hjernen. De områder i hjernen, der blev påvirket i Rosens forsøg var bl.a. områder der er involveret i dopaminproduktionen og som er med til at regulere smerte og humør. Bl.a. af denne grund kan undersøgelsen have betydning for forståelsen og behandlingen af Parkinsons sygdom.
Et af de store problemer ved undersøgelser af effekten af akupunktur er, at det er svært at tage højde for placebo effekt (forventningen om at behandlingen virker). Her er det en fordel at bruge dyr. Der er således kommet en meget interessant undersøgelse af effekten af akupunktur på mus, der havde fået induceret Parkinsons sygdom (MPTP, dette svarer dog ikke til sygdommen da musene kemisk får ødelagt de dele af hjernen der er beskadiget ved Parkinsons sygdom, men sygdommen er således ikke opstået på samme måde som hos mennesket).
Undersøgelsen blev ledet af Sabina Lim fra Kyung Hee Universitetet i Seoul i Sydkorea. En gruppe mus fik akupunktur bag knæet og på toppen af foden, punkter der skulle påvirke muskelfunktionen. En anden gruppe mus fik akupunktur på punkter der ikke skulle have nogen funktion og en sidste gruppe fik ingen behandling. De mus der havde fået akupunktur på punkter uden funktion og de mus der ikke fik behandling fik halveret dopaminindholdet i hjernen, mens de der havde fået rigtig akupunktur kun fik 20 procents reduktion af dopamin.
Iris Chen fra Massachusetts General Hospital i Boston forsker i akupunkturs indflydelse på dopaminsystemet i hjernen. Hun er enig i, at akupunktur kan influere på en forstyrret balance af neurotransmittere i hjernen. Ruth Walker fra Mount Sinai School of Medicin i New York siger at det er problematisk at Parkinsons sygdom bliver diagnosticeret så sent, på det tidspunkt er det ikke nok at opretholde dopaminniveauet. Hun mener dog alligevel, at det er vigtigt at arbejder såsom Lims arbejde når de vestlige videnskabelige tidsskrifter ligesom forskning i anden traditionel medicin og alternativ behandling.
Virkningen af akupunktur på Parkinsons sygdom er ifølge litteraturen på området relativt langsom og der skal derfor mange behandlinger til (måske op til 60) for at opnå en responsrate på 75 procent. Det er vigtigt at pointere at dette ikke er en helbredelsesrate.
Chen Liguo fra Beijing Institue of Acupuncture and Orthopedics offentliggjorde i 1998 en artikel i Journal of Traditional Chinese Medicine. Han behandlede 40 patienter med Parkinsons sygdom med akupunktur. Han udvalgte 7 punkter han mente var mest effektive i forhold til at behandle sygdommen (The Seven Acupoints of the Cranial Base). Efter 30 behandlinger havde 25 procent fået en udpræget forbedring af deres tilstand, tilstanden hos 40 procent var forbedret og for 35 procents vedkommende var behandlingen uden effekt. De patienter der ikke havde haft sygdommen så lang tid endnu havde bedre effekt af behandlingen. Chen Liguo konkluderede derfor at det er vigtigt at sætte ind tidligt med behandling med akupunktur.
I en artikel fra fagtidsskriftet Movement Disorders fra 2005 lavede Adrian Cristian fra Mount Sinai School of Medicine i New York m.fl. en double blind undersøgelse af akupunkturs effekt på patienter med Parkinsons sygdom. Deltagerne modtog 5 behandlinger med elektroakupunktur. Undersøgelsen viste ikke nogen statistisk signifikant forskel på dem der havde fået rigtig akupunktur og de der havde modtaget akupunktur på punkter uden kendt effekt.
Der var dog alligevel en tendens til at de der havde modtaget rigtig behandling fik forbedret livskvalitet, mindre søvnbesvær, bedre udførsel af hverdagsaktiviteter og formindsket kvalme. Forfatterne til artiklen nævner selv adskillige problemer ved deres undersøgelse, bl.a. at kun 14 deltog i undersøgelsen og at behandlingerne ikke var individuelt tilrettelagt. Det kan tilføjes at 5 behandlinger formodentlig også er for lidt til at få en større effekt.
I artiklen refereres til andre undersøgelser der viser effekt af akupunktur i behandlingen af Parkinsons sygdom. Bl.a. en undersøgelse af Zhuang og Wang der viste at de der fik akupunktur kunne klare sig med mindre medicin og at akupunkturbehandlingerne reducerede bivirkningerne ved medicinen.
Den tyske neurolog Ulrich Werth fra Magdeburg har udviklet en i Tyskland meget omdiskuteret akupunkturmetode til at behandle Parkinsons sygdom. Han havde i længere tid praktiseret øreakupunktur (en metode udviklet af franskmanden Paul Nogier i 50’erne). På en patient voksede en af nålene ved et uheld fast. Ifølge Werth medførte dette en meget bedre effekt end ved de nåle, der blev taget ud igen efter nogle uger.
Dette førte til at Werth udviklede titanium implantatnåle, som bliver indopereret i øreakupunkturpunkter. Det er muligt på internettet at finde beretninger fra patienter, der er blevet behandlet med hans metode, som er meget tilfredse, men der er også mange neurologer i Tyskland, der er imod metoden, da de mener, at den i bedste fald er dyr og uvirksom og i nogle tilfælde direkte skadelig pga. de indopererede nåle. Werth selv anklager på sin hjemmeside nogle af de kolleger, der bruger hans metode for at bruge dårligt producerede nåle.
Som det kan læses i denne artikel, er akupunktur et svært område at undersøge med vestlige videnskabelige metoder. Akupunktur hører under traditionel kinesisk medicin der opererer med en helt anden terminologi end den vestlige medicin. Derudover fungerer en behandling med akupunktur formodentlig bedst hvis den er individuelt tilrettelagt hvilket er svært at undersøge i statistiske undersøgelser.
Det er vigtigt at påpege at akupunktur ikke kan helbrede Parkinsons sygdom, men hvis behandlinger med akupunktur kan nedsætte den dosis af medicin som den enkelte patient har behov for vil dette have stor betydning for den enkeltes sygdomsforløb. Derudover er der som beskrevet i artiklen undersøgelser, der viser, at akupunktur kan influere på symptomer ved sygdommen og bivirkninger af medicinen.
Michael Nissen er psykolog og kropsorienteret psykoterapeut. Han arbejder i Scleroseforeningen og i sin private praksis i København og Berlin (www.bioenergetik-nissen.dk).
”Parkitouch”
I Sverige undersøger man netop nu, om struktureret berøring kan give
parkinsonpatienter færre smerter og måske bedre søvn. Resultaterne af
studiet kan få betydning for den fremtidige behandling.
I Sverige undersøger man netop nu, om struktureret berøring kan give parkinsonpatienter færre smerter og måske bedre søvn. Resultaterne af studiet kan få betydning for den fremtidige behandling.
I Vætterbygden og omegn i Sverige foregår netop nu til blide toner et forskningsprojekt.
I forskningsprojektet indgår nemlig auditiv stimulation, og det er ikke hvilken som helst musik. Det er udvalgt stille og afkoblende toner, der lyder i rummet, hvor patienten hviler sig.
I projektet får halvdelen af deltagerne også ”struktureret berøringsmassage”, og det hele kontrolleres og analyseres videnskabeligt, og der er oprettet en protokol.
For mange år siden tog sygeplejersker, massører og forskere i Skaraborgsområdet og Jönköbing i Sverige initiativ til et studie om, hvorvidt ”taktisk berøring” kan føre til mindre smerte og bedre søvn. Det skete efter en spørgeskemaundersøgelse i det svenske parkinsonblad tilbage i 1998, der viste, at smerte er et meget udbredt symptom. Hele 2/3 af svarene i undersøgelsen viste, at patienterne oplevede smerte.
To grupper undersøges
Smerte er en meget personlig oplevelse, og samtidig er smerte meget udbredt i baggrundsbefolkningen også, men at kunne skelne den almindelige smerte fra den smerte, der relaterer sig til Parkinsons sygdom, er blevet et af projektets formål.
Der er to behandlingsgrupper i projektet. Den ene gruppe ”hviler til musik”, og det gør den anden også, men den anden gruppe behandles også med ”struktureret berøringsmassage”. Den efterfølgende vurdering foretages af læger og sygeplejersker, via svarprofiler på spørgeskemaer og ved hjælp af anerkendte måleværktøjer.
Projektet har nu spredt sig fra sit oprindelige udgangspunkt, og det dækker nu en række amter i Sverige, hvor der er tilknyttet massører.
Indtil nu er der rekrutteret halvdelen af de 80 patienter, der er målet. 34 deltagere har været gennem studiets fulde 9 måneder.
Formålet med projektet
I udgangspunkt at undersøge, hvorvidt ”hvile til musik” og ”hvile til musik og berøringsmassage” påvirker parkinsonpatienter på en positiv måde i forhold til smerteoplevelse, forbedret søvn og livskvalitet. I projektet indgår en undersøgelse med biomarkøren saliva cortisol, der er en markør for stress, som man kan undersøge, og som kan bruges til at måle på.
Den aktive behandlingstid er 8 uger, men patienterne følges i 34 uger, så forskerne kan se om effekten hænger ved.
Tekst baseret på artikel i Svenska Parkinsonforbundets blad.
Oprindelig tekst af overlægerne Orjan Skogar og Gunnar Hallgren.
|
|
