Demens og Parkinsons sygdom
Tekst af Lise Korbo, overlæge dr.med
Roskilde Amtssygehus
Marts 2006
I de senere år har jeg oplevet en stigende bekymring for udvikling af demenssymptomer, når jeg har talt med patienter med Parkinsons sygdom og deres pårørende. Mange spørger om de med tiden vil udvikle demens, når de får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, og mange er naturligt nok bekymrede for, at et præsenteret symptom kunne være det første tegn på en begyndende demens. Jeg vil med denne artikel forsøge at give et overblik over hvilke symptomer, der er de hyppigste ved demens ved Parkinsons sygdom, samt give eksempler på andre symptomer, som kan forveksles med en begyndende demens.
Hvad ved vi om forekomst af demens ved Parkinsons sygdom?
Der er endnu ikke lavet tilstrækkeligt mange forskningsstudier til, at man sikkert kan sige hvor stor risikoen er for at udvikle demenssymptomer, når man har Parkinsons sygdom. Vi ved på nuværende tidspunkt, at der er en øget risiko for at blive dement, men at symptomerne hos langt de fleste først opstår i ældre alder eller når man har haft Parkinsons sygdom gennem mere end 10-15 år. Der er derfor kun en meget beskeden øget risiko for at udvikle demenssygdom, hvis man er en yngre person, som kun har haft Parkinsons sygdom i nogle år. Desuden har nogle undersøgelser vist, at der er en lavere risiko for at udvikle demens, hvis Parkinson symptomerne er domineret af rysten (hviletremor).
Hvilke symptomer ses ved demens, depression og som led i almindelig aldring?
De fleste med Parkinsons sygdom, som har fluktuationer (svingninger) i tilstanden i løbet af døgnet, kan beskrive, at når de er motorisk langsomme eller i off-perioder kan det også knibe med at overskue og planlægge aktiviteter. Når de atter er motorisk bedre fungerende forsvinder disse kognitive problemer. Dette er ikke udtryk for demens, men blot et udtryk for at øvrige hjernefunktioner også påvirkes, når man har en off-periode.
Hvad enten man har Parkinsons sygdom eller ej vil alle opleve, at hukommelsen for enkeltepisoder bliver dårligere med alderen. Vi bliver dårligere til at huske navne, glemmer hyppigere hvad det var vi skulle ud og hente i køkkenet eller i kælderen, og kan glemme en indgået aftale, eller f.eks. glemme pungen når vi skal på indkøb.
Mere udtalte hukommelsesproblemer kan godt være det første tegn på demens ved Parkinsons sygdom, men hyppigere vil de første symptomer være en konstant dårligere evne til at planlægge og strukturere, hvordan man skal løse helt dagligdags opgaver og/eller problemer med at overskue rum og retning som f. eks ved kortlæsning, eller når man skal finde rundt fremmede steder. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at det skal være en ændring i forhold til, hvad man tidligere har kunnet klare.
Tendens til at se syner (visuelle hallucinationer), hyppigst i form af skygger af mennesker eller dyr, kan også være et af de første symptomer. Dette symptom kan også være et tegn på overdosering af medicinen for parkinsonsymptomerne, og skal derfor altid diskuteres med den behandlende neurolog.
Symptomerne ved en depression kan ofte forveksles med de første symptomer ved demens. Ved en depression vil man ofte klage over træthed, tristhed, uoverkommelighedsfølelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær og eventuelt angstsymptomer og søvnbesvær. Depression forekommer hyppigt ved Parkinsons sygdom, og da der er gode muligheder for behandling af symptomerne, er det vigtigt at diskutere sådanne problemer med den behandlende neurolog.
3 sygehistorier
58-årig mand som har haft Parkinsons sygdom i 3 år. Hidtil har symptomerne udviklet sig langsomt, og han har fortsat kun påvirkning af venstre arm og ben. Har nu over et halvt år tiltagende klager over udtalt træthed, kan ikke overkomme nogen opgaver i hjemmet og er sygemeldt fra sit job, synes ikke han kan huske givne beskeder og sover dårligt om natten.
Denne sygehistorie rejser mistanke om depression, som også er et hyppigt symptom ved Parkinsons sygdom og som også kan medføre klager over hukommelsesproblemer.
85-årig mand som har haft Parkinsons sygdom i 3 år. Han har primært haft symptomer med langsommere gang samt dårligere stående balance og generelt langsomme bevægelser, men ingen rysten. Er desuden i tiltagende grad blevet glemsom, og spørger om de samme ting mange gange dagligt. Herudover har han svært ved at finde rundt i lokalområdet. Deltager ikke længere i de hjemlige aktiviteter.
Disse symptomer kunne give mistanke om demens, og han bør undersøges for dette.
73-årig kvinde som har haft Parkinsons sygdom i 17 år. Hun har gennem de sidste 2 år kun kunnet gå over helt korte afstande og har haft behov for hjælp til personlig pleje. Har nu over det sidste år på en stabil medicindosis fået tiltagende visuelle hallucinationer, ser imaginære personer flere gange dagligt. Hun er desuden præget af apati, sidder og stirrer ud i luften og får ikke læst bøger som tidligere. Opmærksomheden er meget svingende, og der er forskel fra dag til dag på hvor udtalte symptomerne er.
Disse symptomer kunne give mistanke om demens, og hun bør undersøges for dette.
Hvilke undersøgelser ved mistanke om demens?
Hvis der ud fra de præsenterede symptomer er mistanke om begyndende demens, vil man ofte blive undersøgt med en lille hukommelsestest (Mini Mental State Eksamination - MMSE) og hyppigt en urskivetest. Er der fortsat en mistanke om demens, kan man blive henvist til en stribe blodprøver, en CT-skanning af hjernen samt eventuelt en mere grundig test af hukommelse, indlæring, sprog m.m. hos en neuropsykolog.
Findes der ved disse undersøgelser sikre tegn til demenssygdom på baggrund af Parkinsons sygdom, vil man blive tilbudt behandling med en kolin-esterase-hæmmer. Disse stoffer anvendes ved Alzheimers demens, men er vist i flere undersøgelser også at have effekt på demenssymptomerne ved Parkinsons sygdom. Der er især effekt på tendensen til at se syner (visuelle hallucinationer) samt en bedret opmærksomhed, så man fungerer lidt bedre i dagligdagen.
Jeg håber med denne artikel at have skabt lidt bedre forståelse for, hvilke symptomer der kan ses ved demens, depression og som led i almindelig aldersbetinget glemsomhed. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er vigtigt at diskutere en evt. frygt for begyndende demens eller depression, når man er til kontrol for sin Parkinson sygdom. Det er her vigtigt at få talt om alle de symptomer, som generer en i dagligdagen, og ikke kun om de motoriske problemer på baggrund af sygdommen.
|
Lise Korbo, Roskilde Amtssygehus
|
