• Forsiden
• Parkinsons sygdom
• Nydiagnosticeret
• Pårørende
• Forskning
• Brochurer
• Om foreningen
• Rådgivning
• Lokale kredse
• Medlemsfordele
• Bliv medlem
• Presserum
• Nyhedsarkiv
• Parkinson Nyt
• Støt foreningen
• Webshop
• Aktiviteter/Kurser
• Hjælp til siden

Diagnosen kommer med det samme

DAT SPECT skanning kan gøre diagnosen hurtig. Det giver både personlige og samfundsøkonomiske fordele

Juni 2005
Tekst af Peter Palitzsch Christensen

Man møder op om morgenen, får en indsprøjtning med et sporstof, venter tre timer til stoffet har fordelt sig i hjernen, så gennemgår man en skanning og om eftermiddagen kan man tage hjem igen. Efter databearbejdning sendes resultatet til neurologen, der – sammenholdt med de kliniske undersøgelser – kan give beskeden: Parkinsons sygdom eller ikke.

DAT SPECT-skanninger kan registrere funktionelle forandringer i hjernen ved hjælp af meget små radioaktive sporstoffer. Der er ingen særlige forberedelser til undersøgelsen. Der praktisk foregår på den måde, at patienten får få mikrogram af sporstoffet injiceret intravenøst. Efter tre timer skannes patienten – og så er undersøgelsen forbi. Undersøgelsen kan foretages mens patienten er i medicinsk behandling og er helt uden bivirkninger.

Kan fange fejl
En af fordelene ved skanningen er, at den hurtigt kan hjælpe med at påvise, om der er typiske parkinson-forandringer, eller om der er tale om en relateret diagnose – en såkaldt differentialdiagnose.
- Vi har set patienter, der i mange år har været opfattet som parkinsonpatienter, men som ikke er det, siger Lars Friberg, ledende overlæge ved Kliniks fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Endnu flere personer med kendt parkinsondiagnose bliver henvist, fordi de ikke har klassiske symptomer, og man er i tvivl om diagnosen, forklarer Lars Friberg.
- Det kan også være, fordi sygdommen under behandling har været helt stationær eller endog næsten symptomfri. Hos de fleste af de patienter bekræfter vi diagnosen, og man må konkludere, at behandlingen er meget effektiv og uden bivirkninger, siger han.
Den hyppigste årsag til henvisningen er dog patienter med meget tidlige symptomer på Parkinsons sygdom. Det kan for eksempel være en smule rysten eller bevægelseshindringer på den ene hånd.

Væk med usikkerhed
Der er mange fordele ved en hurtigere diagnose. For det første er der de psykologiske.
- Folk vil gerne vide, hvad det er. Vi har oplevet folk, der paradoksalt nok bliver lettede over få at vide, at de har en alvorlig sygdom, forklarer Lars Friberg og uddyber, at usikkerheden ofte er det sværeste.
Derudover er der en række økonomiske. Det kan dreje sig om fravær fra job eller ligefrem jobskifte, behandlingsforsøg med forskellige typer medicin og mange afledede konsekvenser af, at man ikke fuldt kan leve op til de krav, som en person med normal motorisk funktion kan klare.
Derfor er den hurtige diagnose en fordel, så man kan komme i den rigtige medicinske behandling.
Det kan tage fra et til tre år (gennemsnitligt 18 måneder) at stille den rigtige diagnose. Med DAT SPECT skanningen kan diagnosen stilles på – teoretisk set – to dage, men gennemsnitligt regner man med, at det tager to til tre måneder.

Nyt stof er hurtigt
Skanningen er ikke helt ny. Det er faktisk en 10 år gammel skanningstype, men det nye er det stof, som patienten får inden skanningen. Førhen skulle man vente 21 timer, før stoffet var optaget i hjernen. Nu tager det blot tre timer.
Et problem ved undersøgelsen er, at den er dyr. En undersøgelse koster ifølge Lars Friberg ca. 10.000 kroner (heraf koster selve sporstoffet ca. 7000), men resultaterne er så gode, at flere og flere neurologer finder gavn af undersøgelsen – og henviser flere og flere patienter. Neurologerne kan bruge resultaterne i deres arbejde, men skanningsresultatet kan ikke stå alene. De skal sammenholdes med de øvrige kliniske undersøgelser.

Screening for Parkinson?
DAT SPECT-skanneren kan desuden se parkinsons sygdom, inden symptomerne bryder ud.
Symptomerne viser sig først, når man har mistet 50-70 procent af de nerveceller i hjernen, der laver dopamin.
- Skanningen kan imidlertid se tabet af nerveceller meget før. Men det er selvfølgelig et tveægget sværd.
- Det er selvfølgelig ikke rart at få at vide at man kan vente at udvikle Parkinsons sygdom. På den anden side kan man måske planlægge nogle ting bedre. For eksempel en langsom nedtrapning af karrieren, siger Lars Friberg.
I øjeblikket er der ingen planer om at screene potentielle parkinsonpatienter med undersøgelsen. .
- Skulle det i fremtiden vise sig, at der kommer effektive behandlinger, der vil kunne hæmme eller helt stoppe tabet af nerveceller og dermed sygdomsudviklingen, ja, så vil man sikkert overveje at skanne udvalgte grupper i en symptomfri fase, siger Lars Friberg.