• Forsiden
• Parkinsons sygdom
• Nydiagnosticeret
• Pårørende
• Forskning
• Brochurer
• Om foreningen
• Rådgivning
• Lokale kredse
• Medlemsfordele
• Bliv medlem
• Presserum
• Nyhedsarkiv
• Parkinson Nyt
• Støt foreningen
• Webshop
• Aktiviteter/Kurser
• Hjælp til siden

Distriktsneurologi i Nordjyllands Amt

Sygehuset kommer ud til parkinsonpatienterne

Januar 2006
Tekst af Peter Palitzsch Christensen

I projekt ”distriktsneurologi” i Nordjylland kører to parkinsonsygeplejersker ud til patienterne og møder dem på helt anderledes præmisser. De foreløbige resultater er lovende

Når en ældre parkinsonpatient skal på sygehuset til ambulant kontrol, sker det ofte, at patienten strammer sig an og sætter sig op til besøget på sygehuset. Måske tager man pænt tøj på, måske sørger man for, at medicinen virker optimalt under besøget. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men problemet kan være, at det billede, lægerne får af patienten måske ikke er hele sandheden.
Det gør et nyt projekt i Nordjylland op med. I stedet for at patienten kommer på sygehuset, så kommer en parkinsonsygeplejerske hjem til patienten og kan på den måde få et anderledes – og mere ægte – billede af situationen.
Projektet er et forsøgsprojekt, men er resultaterne gode, kan det blive en mere permanent løsning.

Ambulante mangler
Problemet ved de ambulante besøg er, at lægerne ikke møder patienterne på deres hjemmebane, ligesom patienterne ofte ”strammer sig an”, når de er på sygehuset.
- Det, vi ser her, er en idylliseret tilstand. Det er ikke det sandfærdige billede, forklarer afdelingslæge Jørgen Hjermind, der er en af de tilknyttede læger på projektet.
Der er tidligere lavet et forsøg omkring blodpropper i hjernen, hvor sygeplejersker efter indlæggelsen tog hjem til patienterne med stor succes.
Ideen i det projekt har været med til at danne baggrund for projektet i Ålborg.
- Det viste sig, at folk simpelthen var skræmte, når de kom her. Vi havde for travlt, og det var svært for folk at finde sig til rette i det system, forklarer en af hovedkræfterne bag projektet, overlæge Ib Magnussen.
Han suppleres af afdelingslæge Jørgen Hjermind, der forklarer økonomien i projektet:
- Der var afsat midler i sundhedsministeriet gennem puljen til styrket indsats for den ældre, medicinske patient over 65 år. Vi har søgt om penge til to halvtidssygeplejersker og har fået dem, forklarer han.

Kan fange fejlmedicinering
Til at begynde med har man kørt et pilotprojekt for at finde frem til, hvilke data det er, man skal indsamle. Hvilke oplysninger er det, man bedre kan få hjemme hos patienten frem for når patienten er på klinikken.
De første 10 patienter er evalueret, og projektet er for alvor gået i gang 1. oktober 2005.
- Allerede på nuværende tidspunkt er et af resultaterne meget markant. Der er stor forskel i medicinering. Faktisk op til 30 procent fejl i medicinering, forklare Ib Magnussen
Og det kan der være mange årsager til, forklarer Jørgen Hjermind.
- Folk kan ikke huske, hvor meget de skal tage, eller de gør noget andet, end det, de får besked på. Eller de føler, de har det bedre og tager derfor mindre medicin, forklarer han.

Bredt tilbud
Pilotprojekterne har ikke været den første del i projektet, for allerførst har der været en planlægningsfase, og nu er projektet så i tredje fase, som er selve gennemførelsesfasen.
Fjerde og sidste fase er evaluering, hvor data samles, og hvor der skrives en rapport om projektet.
Neurologisk afdeling på Aalborg Sygehus er centerafdeling for patienter med bevægesygdommen, og der er 6-700 personer med parkinsonisme. Og det er de fleste patienter med tilknytning hertil – der er ældre patienter - der får tilbuddet.
- Folk kan sige nej til det, men i princippet får alle tilbuddet om at være med i projektet. Indtil videre har vi spurgt ca. 50, og der er vist en eller to, der har sagt nej, forklarer Ib Magnussen.

Parkinsonsygeplejersker
På sygehus Nord i Ålborg har der siden juni 2004 været ansat en parkinsonsygeplejerske. Det er et ønske, sygehuset har haft i mange år, og parkinsonsygeplejersken blev ansat i forbindelse med, at en patient fra Ålborg sygehus fik den såkaldte apomorfinpumpe.
- Vi havde gennem lang tid kigget på vores kolleger i Sverige, der i mange år har haft parkinsonsygeplejersker. I Danmark har man haft en fokusgruppe med sygeplejersker, og i Ålborg har man koblet sig på det database-projekt, som Danmodis kører. Det, at vi har fået parkinsonsygeplejersker har blandt andet betydet, at de arbejder som videnskabelige assistenter på projektet her, forklarer Ib Magnussen.

Helhedsindsats styrkes
Indtil videre er det for tidligt at sige noget om, hvordan resultaterne af projektet er. Frem til 30. september 2006 kører projektet, hvorefter årets sidste måneder bruges til evaluering.
Men der er store forhåbninger om, at projektet bliver en succes og måske kan videreføres.
- Det er håbet, at det er en succes, og at vi kommer hele vejen rundt om patienterne. Det er tanken, at det skal højne indsatsen i helhedsarbejdet overfor patienterne, forklarer Ib Magnussen.
- Det kan spare på indlæggelserne, og håbet er selvfølgelig at gøre patienterne mere tilfredse. En del af helhedstanken er, at man sparer et sted ved at investere et andet sted. Her investerer vi i hjemmebesøg og sparer på den måde på indlæggelserne, siger han.

En anderledes oplevelse af tillid og nærvær

Parkinsonsygeplejerskerne Ditte Leer og Helle Holst tager som de første i Danmark på hjemmebesøg. Det foregår i Nordjyllands Amt

Tekst af Peter Palitzsch Christensen

Det er en dagligdag med mange tilbagelagte kilometer og møder med patienter i deres egne omgivelser. Det er lange besøg, hvor man oplever lidt af hvert. Og så er det berigende og udfordrende – og det giver med parkinsonsygeplejerskernes egne ord – en fortrolighed, en tillid og et utroligt nærvær.
Det er de oplevelser, de to parkinsonsygeplejersker i Nordjyllands Amt har med projektet. Førhen oplevede de også problemerne i forhold til de ambulante besøg.
- Folk strammer sig an, når de skal til lægen. Man oplever, at folk mander sig op, trækker i det pæne tøj, når de skal til lægen. Det er en helt anden situation, når du møder folk hjemme hos dem selv. Du oplever en helt anden form for tillid og nærvær, siger Ditte Leer.
- De fortæller os meget mere, og det er helt andre ting, de fortæller i forhold til, hvad de fortæller, når de kommer her på klinikken, siger hun.

En anderledes situation
Når sygeplejerskerne er på besøg medbringer de en række spørgsmål og forskellige skemaer, der skal udfyldes. Men at det foregår hjemme hos patienten gør ofte situationen helt anderledes.
- Det er virkelig en anderledes måde. Man er mere ydmyg, når man kommer på besøg i folks hjem. En stor fordel i ordningen er tiden, der er mere tid til hver enkelt patient, siger Ditte Leer, der suppleres af Helle Holst:
- Det er en luksus. Det er berigende at møde folk på denne måde, siger hun.
Oplever sygeplejerskerne noget, hvor de har brug for lægernes råd – for eksempel i forhold til medicinering – så kan de altid kontakte Ib Magnussen eller Jørgen Hjermind på sygehuset.
- Det kan være, vi står i noget, hvor vi skal bruge opbakning eller det kan handle om mulighed for at få hjælp, siger Ditte Leer.

Hvor sygdommen er
For de pårørende får det også betydning. Hvor det førhen måske var lidt en kamp at få gjort den sygdomsramte klar til et hospitalsbesøg, behøver den pårørende ikke bruge så mange kræfter nu, hvor sygeplejersken kommer hjem.
- Pårørende oplever ofte at blive overbelastede, og det kan være vigtigt for dem at få et frikvarter. Projektet giver bestemt også noget til de pårørende, forklarer Ditte Leer.
På besøgene oplever sygeplejerskerne også patienterne på en helt anderledes måde.
- Man ser deres dagligdag. Det kan være, man ser, at de sover i sofaen hver dag. Så er det jo klart, de har ondt i nakken. Man får et billede af deres hverdag, siger Helle Holst.
Et typisk besøg indeholder observation og samtale. Sygeplejerskerne ser den direkte virkning af medicineringen eller som Ditte Leer siger det ”sygdommen er jo derhjemme og ikke på ambulatoriet”.

Et spændende møde
Antallet af besøg er behovsstyret. Det vurderes løbende hvor mange besøg man får, og hvor ofte man får besøg.
I hele amtet er der 6-700 patienter med parkinson, og de to sygeplejersker har delt området op mellem sig.
- Vi planlægger selv vores arbejdsdag, og der er plads til maksimalt to besøg per dag, forklarer Helle Holst.
Det er ikke kun patienterne, der – forhåbentligt – får en bedre hverdag ud af projektet. De to sygeplejersker føler også, at deres hverdag er blevet mere udfordrende og berigende.
- Det er spændende, udfordrende og berigende. Patienterne ser os i forskellige roller, og det er en helt anderledes fortrolighed, der kommer ud af det, siger de samstemmigt.