Fysioterapeutens råd: Kom godt i gang
 Finn Egeberg Nielsen i aktion ved DHL Stafet 2008
Parkinsonforeningens fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen understreger, at motion skal være sjovt, også selvom man har en kronisk sygdom. Han anbefaler, at man som parkinsonramt finder glæden ved motion, og husker motionen i det daglige.
Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters fysisk aktivitet er et mindstemål. Bevæg dig i stedet en time hver dag. Motion kan medvirke til at forhale sygdomsudviklingen og mindsker livsstilssygdomme.
Finn Egeberg Nielsen fremhæver derfor følgende gode råd til parkinsonramte:
Læg en motions plan
- Da motion er for resten af dit liv, skal du synes at det er skægt.
- Planlæg realistisk i forhold til din egen hverdag.
- Planlæg efter en begivenhed. Du kan eksempelvis sætte det som mål, at du skal med Parkinsonforeningen til DHL stafetten i august.
God træning er regelmæssig træning
- Det betyder, at du dagligt bør træne en time med rask gang, cykling eller andet – det behøver ikke være sammenhængende.
- To gange om ugen bør du arbejde målrettet med muskler og kondition i en times tid.
Husk, at hvis du ikke kan overkomme ovenstående, så gør det så godt du kan. Har du fysiske dårlige dage/perioder, eksempelvis på grund af evt. dårlig medicin regulering mv. skal du lytte til din krop og træne det du kan – lidt er også godt.
Find noget af motionen i dine hverdagsting
- Tag trapperne i stedet for elevator, hvis du kan.
- Gå til dine nærindkøb.
- Cykling i stedet for bil, bus mv.
- Leg med dine børn og børnebørn.
Træn sammen med andre
- Planlæg din træning sammen med en eller to venner eller familie – det gør at du kommer af sted til din træning.
Hvis du ikke er vant til at træne, så husk at det tager tid for din krop at vænne sig til træningen.
Læs mere om Finn Egeberg Nielsen
Kontakt fysioterapeuten
Stavgang - også kaldet Nordic Walking
 Illustrationer af Tove Krebs Lange
Tekst af Erik Ziegler
Parkinsonpatienter og motion
Parkinsonpatienter har behov for daglig motion. Dels modvirker motionen den ømme stive muskulatur, som er et af sygdomssymptomerne, dels har motionen betydning for medicinens virkning. Der er derfor al mulig grund til at træne hver dag. Det kan ske alene. Men det kan også ske sammen med den pårørende, som har ligeså meget brug for afspænding, motion og styrkelse af muskler. Det er derfor en rigtig god idé at arrangere stavgang sammen med andre patienter og pårørende, f.eks. en gang om ugen.
Historien bag stavgang
Stavgang er ikke nogen ny sport. Det hele startede i Finland, hvor der i dag er mindst en halv million udøvere af denne sportsgren. Sverige har 100.000 aktive. Og i Norge bruges stavene i stedet for rollator. Nu er turen omsider kommet til Danmark.
Hvorfor stavgang?
Nyere forskning viser, at vi, når vi færdes i naturen, har lettere ved at
geare ned, mobilisere nye ressourcer og genopbygge os selv mentalt. Hvis vi træner i omgivelser, der stimulerer sanserne, genopbygger vi vor mentale energi. Stavgang er en god form for træning, der udover kondition også giver en bedre holdning.
Hvorfor skal du prøve stavgang?
- Stavgang er skånsom imod kroppen, idet knæ, hofter og ankler belastes mindre end ved anden sport.
- Man belaster kroppen mere hensigtsmæssigt og opnår en styrkelse af knogler i arme og ben.
- Forskning viser, at stavgang giver 23 % højere iltforbrug, 22 % højere forbrænding og 16 % højere puls end almindelig gang.
- Stavgang øger energiforbruget med op til 40 %.
- Stavgang giver frisk luft.
- Stavgang er teknisk let at lære.
- Stavgang er en social motionsform, som med fordel kan udøves i grupper og giver en god træningseffekt, også i snakketempo.
- Man kan gå i al slags terræn.
- Stavgang kan udøves af alle uanset alder.
- Stavgang kan dyrkes hele året rundt og i alt slags vejr.
- Hvis du er usikker på benene, kan stavene hjælpe med til at give dig større sikkerhed.
- Stavgang øger muskelstyrken og forbedrer balancen.
Fordele for parkinsonpatienter
- Parkinsonpatienter får medsving af armene.
- Koordinationen trænes.
- Stavgang afhjælper spændinger i ryg og nakke.
Hvordan bruges stavene?
Man skal have 2 stave, én i hver hånd. Stavene skal indstilles i længden og tilpasses personens højde. Stå med afslappede skuldre og albuerne
bøjet i en vinkel på 90°. Fat om stavenes greb. Stavene skal nu stå
lodret mod underlaget. Hvis du er meget veltrænet i overkroppen, kan stavene stilles højere. Har du nakke- eller skulderproblemer, kan stavene stilles lavere.
Man går, som man plejer, dvs. diagonalgang. Venstre arm og højre ben føres frem samtidig, derefter højre arm og venstre ben og så fremdeles. Man skal starte ud forsigtigt.
Hos patienter med rygproblemer kan det anbefales at starte forsigtigt ud, f.eks. med 15 - 20 minutters stavgang et par gange om ugen. Har man en meget foroverbøjet krum holdning, skal man være forsigtig med
at gå med vandrestave, da det kan give rygproblemer.
Træning
- tavgang anbefales 2 gange om ugen, 45 minutter pr. tur, begynd i moderat tempo.
- Stavene skal være i den rigtige længde = egen højde minus 50 cm.
- På hårdt underlag (asfalt, fliser) skal stavene helst have specielle gummifødder.
Bestil en brochure om stavgang her
Motion som medicin
Når det kommer til Parkinsons sygdom, kan motion forebygge, forhale og forbedre.
 Motion giver energi
Tekst af Peter P. Christensen
Fysisk aktivitet synes kun at have gode virkninger, når diagnosen er Parkinsons sygdom. Træn derfor dobbelt så meget som jævnaldrende uden diagnosen. Det hjælper på stivhed, bevægelser – og måske har det en bremsende virkning på sygdomsudviklingen.
”Det er hævet over tvivl, at motion er godt for parkinsonpatienter. Jeg har altid anbefalet mine patienter at holde sig i dobbelt så god form som jævnaldrende raske mennesker for at være sikre på at fastholde muskler og leds gode normale funktionsevne”.
Ordene kommer fra neurolog Jørgen Worm-Petersen, der i en artikel i bogen ”Med mod på livet” sætter tyk streg under vigtigheden af motion, når man lider af Parkinsons sygdom.
Måske neuroprotektivt
At motion er centralt for parkinsonpatienter er altså hævet over tvivl. Det hjælper mod stive muskler og kan forbedre behandlingen, men måske kan motion også have en endnu bedre virkning.
Blandt andet har studier i dyremodeller vist, at fysisk træning kan medføre, at parkinsonpatienter kan udskyde nogle af de fysiske symptomer ved sygdommen, og et studie i dyremodeller viser faktisk, at fysisk træning kan have en neuroprotektiv virkning. Det skriver den amerikanske professor David Lehman i en artikel dateret ”efterår 2007” på den amerikanske parkinsonforening ”Parkinson’s disease foundation” hjemmeside (www.pdf.org). Disse studier skal nu laves med mennesker i stedet for dyr, og når resultaterne foreligger, kan det have stor betydning for parkinsonpatienter.
Besværligt, men vigtigt
Når man rammes af Parkinson sygdom, forstyrres bevægemønstret. Der er ikke længere den samme kontrol over led og muskler, men der er ikke noget galt med hverken led eller muskler, da problemet er lokaliseret i nervesystemets automatiske styring af bevægelserne. Muskler, der ikke bruges regelmæssigt, bliver svage, og derfor er det vigtigt, at parkinsonpatienten styrker musklerne og holder dem og leddene ved lige.
Ved Parkinsons sygdom kan musklerne også være stive, men igen gælder det: sørg for at holde musklerne i gang. Lene Werdelin skriver i sin bog ”Parkinsons sygdom”, at ”…motion af alle slags og regelmæssig gymnastik er meget vigtig. Det kan være besværligt, når hovedsymptomet er bevægelsesproblemer, men det er nødvendigt”.
Jørgen Worm-Petersen forklarer endvidere, at motion kan også medføre, at medicinens virkning holder længere, hvis den fysiske aktivitet sættes ind, mens medicinen virker bedst
Motion del af behandlingen
Motion kan i dag opfattes som en del af behandlingen af Parkinsons sygdom.
”Motion er meget vigtig del af behandlingen ved Parkinsons sygdom. Det modvirker den muskelstivhed, sygdommen kan medføre, og letter derved muskelsmerter. Løb, gang (gerne stavgang), roning, svømning og cykling påvirker kroppen symmetrisk og modvirker derved den tendens, der kan være til at udvikle skævhed i ryggen”, siger overlæge Tove Henriksen fra Bispebjerg Hospital.
Motion har ikke kun gode virkninger på de fysiske symptomer, men også på autonome funktioner:
”Regelmæssig motion er også godt for fordøjelsen. Det kan have stor betydning for de personer, som oplever uregelmæssig eller uforudsigelig effekt af medicinen på grund af tendens til forstoppelse. Motion kan dyrkes på mange niveauer, lige fra stolegynmastik til maraton. Alt tæller”, siger Tove Henriksen.
Motion forebygger Parkinsons
Faktisk synes der at være en så stor sammenhæng mellem Parkinsons sygdom og motion, at motion kan være forebyggende for at få sygdommen.
En undersøgelse fra Harvard School of Public Health fra 2005 viser, at motion kan være forebyggende mod Parkinson. I undersøgelsen medvirkede kun mænd. Det viste sig, at de, der havde dyrket intens og regelmæssig motion tidligt i deres voksne liv, havde op til 60 procent mindre risiko for at pådrage sig Parkinsons sygdom i forhold til ikke-motionerende mænd. Undersøgelsen blev dengang publiceret i lægetidsskriftet Neurology.
Det er formentlig mindre relevant for læsere af denne artikel, hvordan man kan forebygge Parkinsons sygdom, men budskabet synes centralt uanset alder, omstændigheder og diagnoser: motion er godt.
Artiklen blev bragt i Parkinson nyt, nr. 1, januar 2009.
 Stolte deltagere fra DHL Stafet 2008
Da Parkinsonforeningens hold stillede op i 2008, var der mange, der spærrede øjnene op. Ikke mindst takket være deltagelsen af Danmarks nok mest kendte løber, Wilson Kipketer, der er ambassadør for foreningen.
Alle kan være med
DHL stafetten handler ikke bare om at løbe stærkt. De fem festlige dage er gået hen og blevet et socialt arrangement, hvor foreninger, virksomheder og organisationer mødes til en fælles oplevelse i motionens ånd. Selvfølgelig gentages succesen i år.
DHL Stafetten sætter motion i centrum på en sjov måde, og er en oplagt
mulighed for at vise Parkinsonforeningens mange ansigter udadtil.
Det handler om at finde glæden ved motion - Interview med Parkinsonforeningens fysioterapeut
 Motion og sundhed hænger sammen
Parkinsonforeningens nye fysioterapeut har hovedet fuld af ideer til, hvordan de parkinsonramte bliver mere aktive
Interview af Louise Hjerting Nielsen og Peter P. Christensen
”Hvis motion for parkinsonramte betyder, at medicinen holder længere eller måske har en bremsende virkning, så er der ingen undskyldning. Så må den enkelte parkinsonramte finde tiden og gå i gang. Så er der ingen undskyldning. Vi må finde arenaer og niveauer, hvor alle kan være med.”
Parkinsonforeningens nye fysioterapeut hedder Finn Egeberg Nielsen, og han er en mand med både meninger og ideer. Han er uddannet fysioterapeut og har altid haft en særlig interesse for sundhedsformidling og sundhedspolitiske problematikker. Begge interesser tager han med sig direkte ind i Parkinsonforeningen.
”Jeg har altid syntes, at livsstilsproblematikkerne var spændende. Vi ved som samfund, at mange har livsstilsproblemer i forhold til sundhed, men hvordan trækker vi det fra det overordnede vidensniveau ned på jorden og ind i folks hverdag?” siger han.
Find motivationen
Det er samme tilgang, Finn Egeberg Nielsen bruger, når snakken rettes ind på Parkinsonforeningen og de parkinsonramte. ”Motion skal være sjovt. Også selvom man har en kronisk sygdom. Det er stadig vigtigt at finde glæden, og her kan variation og arrangementer med venner hjælpe”.
Det handler om at finde folks motivation – og deres glæde ved motion. Han forklarer, at inden en løbetur kan det være svært at komme ud, men efter løbeturen har man det fantastisk.
Det handler om at skabe arenaer, som gør det muligt for folk at finde glæden ved motionen. Og så handler det om at få folk ud og i gang
”Man må få folk til at finde de glæder, der er forbundet med motionen. Folk skal opdage glæden. For nogle gælder, at de ikke har opdaget den endnu, og her gælder det om at få dem til at opdage den”, siger han.
Livsstilssygdomme
For de parkinsonramte kan det måske være sværere at finde et niveau, da ikke alle er lige fysisk stærke. Til gengæld kan dette opvejes af den motivation, man som parkinsonramt må have, fordi motion netop er så vigtig.
”Her handler det om at finde et passende niveau. Det er en balance hele vejen for den enkelte. Parkinsonramte tenderer til fysisk inaktivitet, og så kommer livsstilssygdommene oveni. Og det er her, jeg kommer ind i billedet. Det er i det felt, jeg kan gøre noget. Lykkes det at få noget fysisk aktivitet i gang, så mindskes risikoen for livsstilssygdommene”, forklarer Finn.
Fasthold de parkinsonramte
Man ved endnu ikke så meget om fysioterapis effekt overfor Parkinsons sygdom. Der er udviklet guidelines, men der mangler evidens.
”Men hvis fysisk aktivitet betyder, at medicinen holder længere, så er der ingen undskyldning.
For de parkinsonramte er vi fys’er et værktøj, de kan bruge.
På sigt ser jeg store muligheder i at trække de parkinsonramte over i idrætslivet. Det vil også for den enkelte, give nogle andre fokuspunkter. Så det ikke er så meget sygdom, men mere motion”, siger Finn og slutter:
”Et fremtidigt kardinalpunkt i foreningen kunne være at fastholde medlemmerne i tidlige faser af sygdommen gennem motionen. Der skal være plads til alle på alle niveauer, men får motion den betydning, så kan foreningen spille en rolle på dette område. Et andet kardinalpunkt kunne være, at foreningen medvirkede til at frembringe evidens for fysioterapibehandlingen i forhold til Parkinsons sygdom”, siger Finn, og understreger, at han som fysioterapeut kan møde den enkelte på det niveau, hvor han eller hun er.
Læs Finns råd til at kommme godt i gang med motion
 Fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen
Hvem er ham Finn Egeberg Nielsen?
Finn Egeberg Nielsen har altid selv været meget fysisk aktiv. I sin barndom knoklede han rundt med masser af sport. Da barndommen sluttede, vidste han ikke, hvad han skulle være, men prøvede sig lidt frem.
Kom i lære som værktøjsmager, tog studentereksamen, ville være skolelærer, tog omkring en højskole og prøvede forskellige ting.
Han havde hørt noget om fysioterapi og henvendte sig til Sundby Hospital og spurgte dem ”kan I bruge mig til noget?”. Han blev fysioterapimedhjælper og kunne lide arbejdet med det samme. Han søgte ind på fysioterapiskolen og kom ind.
Sideløbende med uddannelsen fungerede Finn som fysioterapeut for forskellige fodboldklubber. Han startede for B1908, var omkring Dragør Boldklub, kom videre til Lyngby, som på daværende tidspunkt var helt i toppen af dansk fodbold. I forbindelse med Peter Schmeichels satsning i Hvidovre var Finn også involveret
Desuden har han arbejdet for Danmarks Idrætsforbund, for Team Danmark og for damelandsholdet i fodbold. Alt sammen mens han først studerede og efter studierne opbyggede sin klinik i Jorcks Passage i København. Klinikken har han stadig.
Og så er der lige det med 5-årskriserne. Finn forklarer, at hver 5. år oplever han, at der skal ske noget nyt. Det har ført meget med sig. Blandt andet tog han engang til Grønland og arbejdede på hospitalet i Nuuk. Finn var også med, da Danmark blev europamestre i 1992, hvor han blev kaldt op efter semifinalen. Da finalen blev fløjtet af, sad Finn dog med Lyngbys fodboldhold på vej til Shanghai i en flyvemaskine på vej til nye kampe, og det var en stor oplevelse, da de pludselig fik serveret champagne af kaptajnen.
Artiklen blev bragt i Parkinson nyt, nr. 2, marts 2009.
Kontakt Finn Egeberg Nielsen
Vild med motion
 Anne-Mette Rasmussen
Interview af Louise Hjerting Nielsen og Peter P. Christensen
Med Anne-Mette Rasmussen får Parkinsonforeningen en ny ambassadør, der gerne tager springet. Både når det kommer til at gribe chancer og danseskoene.
Siden Anne-Mette Rasmussen kridtede danseskoene og tog seerne med storm hver fredag i Vild med dans, har hun været en særdeles eftertragtet kvinde. Så eftertragtet, at hun nu har opsagt sit job som pædagog i Holte. Det er tid til at prøve noget nyt, og hendes fremtidige kalender er allerede nu fyldt godt op med brevkassearbejde for Familie Journalen, foredrag, oplæg og enkelte danseshows. Og så kommer vi nok heller ikke uden om rollen som statsministerfrue.
Så når Anne-Mette springer ud som Ambassadør for Parkinsonforeningen dette forår, er det med erkendelsen af at hun, som et kendt ansigt, kan være med til at skabe opmærksomhed om ”de gode sager” og måske selv kan inspirere folk til at leve et aktivt liv og turde kaste sig ud i nye ting.
Tag springet
Netop det med ”at turde” nævner Anne-Mette igen og igen. Det er vigtigt, at man tør prøve noget nyt, tør springe ud i nye ting. Derfor er det også et tilbagevendende tema i flere af de foredrag, hun har i støbeskeen.
”Jeg skal ud og holde foredrag om at turde – det er jo mig selv. Der er mange, der går og gerne vil prøve noget nyt, de vil bare helst gerne være helt sikre først. Men tag springet, det har jeg gjort. Og det vil jeg gerne give videre til andre”, siger hun.
Selv har Anne-Mette aldrig været bange for skift. Som ung startede hun med at læse til korrespondent i engelsk og tysk. Hun droppede dog det sidste år, da hun fik sønnen Henrik i 1979. Derefter kom børnene ”trip trap træsko”, som hun siger, med Maria i 1981 og Christina i 1984. Da den yngste var halvandet år, begyndte hun som dagplejemor ved Moldrup Kommune.
13 år efter tog hun endnu et spring, startede på pædagoguddannelsen, og begyndte som pædagogmedhjælper i Børnehuset i Holte, hvor hun senere blev fastansat i en pædagogstilling. Valget af pædagoguddannelsen lå lige for. ”Jeg har altid gerne villet læse videre, når børnene var blevet lidt større. Alt det omkring børn interesserer mig” siger hun.
Tusinde ting jeg gerne vil prøve
Anne-Mette fortæller, at hun har været rigtig glad for perioden i Børnehuset, og hun tager sin faglige interesse og viden om børn med sig videre, når hun i den kommende periode både besvarer spørgsmål om børn, og holder foredrag med Gitte Hornshøj om opdragelse, takt og tone. Hun skal bare lige have overstået sidste dag i Børnehuset.
”Jeg har også spurgt, om vi ikke kunne springe den sidste dag over – men der kommer jo altid en sidste dag. Det er da mærkeligt at skulle stoppe. Men nu har jeg en unik mulighed for at springe ud som selvstændig”.
Der er tusinde ting, Anne-Mette gerne vil prøve, og gennem den sidste tid har hun fået flere og flere ideer og gode tilbud. Nu har hun muligheden, og hver ting kræver tid. Eksempelvis fortæller hun, at hun ser frem til at få tid til at skrive sine tanker ned. ”Lige nu er foredragene kun i hovedet. Jeg kan jo ikke bare stille mig op – der skal ordentlig forberedelse til. Det er man nødt til”.
En opfordring til at komme med ud i verden
I det hele taget virker Anne-Mette pligtopfyldende, og når hun siger ja til en sag, hvad enten det er Vild med dans, opgaven som brevkasseredaktør eller ambassadørrollen for Parkinsonforeningen, er arbejdet drevet af engagement.
”Jeg kan udbrede kendskabet til Parkinsonforeningen. Stille op til arrangementer og nævne foreningen og Parkinsons sygdom i situationer, hvor det falder naturligt. Samtidig vil jeg meget gerne fremhæve dans og motion. 2009 er udnævnt til Motionens år, og det gælder om at få fundet glæden ved motion i alle former. Både de parkinsonramte selv og deres omgangskreds skal leve så aktivt, som de kan. De skal ud, hvor der foregår noget – komme med ud i verden”, siger hun og håber, at hun selv kan inspirere.
At Anne-Mette kan risikere at fremstå politisk, tager hun helt roligt. Parkinsonforeningen er en god sag, og den kan ingen være imod. Desuden påpeger hun, at hun jo ikke, blot fordi hun er statsministerfrue, kan påvirke de politiske beslutninger direkte. Hendes rolle som ambassadør handler mere om at bruge det, at hun er kendt til at skabe opmærksomhed.
”Det med at være kendt tager jeg helt afslappet. Det vigtigste er at holde fast i sig selv. Jeg kan da godt mærke, at opmærksomheden har ændret sig på det seneste. Nu ser folk, at det er mig, når jeg handler. Det har jeg ikke følt før. Men det generer ikke, og jeg er glad for at kunne bruge det til at støtte gode sager”.
Vild med dans
Den største bølge af opmærksomhed i kølvandet på Vild med dans har efterhånden lagt sig, men Anne-Mette fortæller alligevel med stor glæde, at hende og dansepartneren, Thomas Evers Poulsen, stadig bruger tid på dansegulvet. Mest i de perioder hvor de sammen træner til et show eller et arrangement. ”Jeg er kun glad, fordi der stadig kommer arrangementer. Da programmet sluttede, blev jeg på en måde helt rastløs. Vild med dans var en rigtig dejlig periode, og hver eneste træning var sjov”.
Dansen og programmet gav et fantastisk fællesskab og sammenhold, og Anne-Mette understreger, at for hende er dans ikke bare motion. Selvom motionen da er en god sidegevinst. ”Når man danser, ser det ud som om man ikke laver noget, men dagen efter – der kan man mærke det overalt” siger hun. Det gode ved dansen er især fællesskabet. ”Dans er ikke bare motion, man danser jo sammen med en. Man er sammen. Det er livsglæde og fællesskab”.
Find dét, der motiverer
Der er ingen tvivl om, at Anne-Mette er vild med dans. Øjnene lyser op, når hun taler om dansen, og igen og igen fremhæver hun, hvordan dans netop øger livsglæden. Motion holder dårligdomme væk og gør, at man holder sig bedre igennem livet. Og når motion tilmed er sjovt, er der for hende ingen vej uden om.
Dans og motion giver velvære og man får energi. Eksempelvis oplevede Anne-Mette, at hun under det tre måneder lange forløb med Vild med dans, faktisk fik mere og mere energi. Med tre timers træning hver dag, seks dage om ugen, kunne man ellers fristes til at tro, at det stramme program ville sætte sine tydelige spor. Men i stedet fortæller Anne-Mette, at hun nød hvert eneste sekund.
”Jeg blev fuldkommen høj og glad af at danse, så i stedet kunne det nogle gange være helt svært at sove, når jeg endelig kom hjem efter en lang dag”.
Glæden ved dans vil Anne-Mette meget gerne give videre til parkinsonramte. ”Det gælder bare om at finde sit eget niveau. Har man aldrig rigtig danset før, er der begynderhold alle vegne efterhånden, og så skal man endelig kaste sig ud i det.”. Det er klart, at Parkinsons sygdom kan gøre, at det med at danse kan være svært, men budskabet er også, at det gælder om at finde det, der motiverer den enkelte til at leve et aktivt liv.
”Kan man gøre noget for at bremse sygdomsudviklingen, eksempelvis ved dans, vil jeg da rigtig gerne være talsmand for det”.
For Anne-Mette er det ikke kun fællesskabet, der motiverer. Også god musik og smuk natur kan få hende i gang. Ud over dansen går hun jævnligt til pilates og spinning. Og så løber hun i skoven. ”Til spinning hører vi noget rigtig god musik. Og så sidder man og tramper i takt med pedalerne, og pludselig er der gået en time”, siger hun og nævner igen, hvordan hun gerne vil inspirere til et aktivt liv.
Brug for opmærksomhed
”Måske kan jeg være med til at inspirere. Parkinsonramte hører helt sikkert meget om motion fra fagfolk og kommunen eksempelvis, men jeg kan måske være med til at vise, at det godt kan lade sig gøre at komme i gang. Også selv om man ikke har en professionel dansepartner ved hånden”, siger Anne-Mette.
På spørgsmålet om, hvad hun kan gøre for Parkinsonforeningen, fremhæver hun også, at hendes kendskab til Parkinsons sygdom, nok på mange områder minder om de flestes. Hun vidste selvfølgelig, at parkinsonramte ofte ryster, men er siden hen blevet opmærksom på flere andre følger af sygdommen. Derfor vil hun også gerne være med til at vise offentligheden, at man ikke behøver se skævt til folk med Parkinsons sygdom, blot fordi deres gang eksempelvis kan være anderledes, hvilket er en vigtig pointe ifølge Anne-Mette.
Parkinsonforeningen nyder godt af opmærksomheden og nu hvor Anne-Mette springer ud som selvstændig, er hendes kalender i højere grad åben for arrangementer. Den store debut, hvor foreningens medlemmer kan se Anne-Mette i aktion, bliver konferencen i Århus den 18. april, hvor den Internationale Parkinsondag markeres.
Artiklen blev bragt i Parkinson nyt, nr. 2, marts 2009.
Det handler ikke om at løbe, men om at komme ud og røre sig
 Wilson Kipketer løb for foreningen til DHL Stafet 2008
Tekst af Peter P. Christensen
Verdens hurtigste mand på 800 meter, Wilson Kipketer er ny ambassadør for Parkinsonforeningen. Parkinson Nyt har mødt ham til en snak om motion, malaria og motivation.
Motion handler om motivation.
Ordene kommer fra Wilson Kipketer, der er ny ambassadør for Parkinsonforeningen. Han har sagt ja, fordi motion er vigtig for parkinsonramte, og fordi han er Mr. Motion. Og fordi han har en holdning til motion. Da han i et år havde malaria og ikke var sikker på at komme tilbage til eliten, sagde han til sig selv: ”Brug ikke sygdommen som en undskyldning. Brug det som en motivation”.
Det samme kan man sige om Parkinson. Brug sygdommen som en motivation til at få motion.
Træner noget mindre
Det er fire år siden, han har stået på det bløde underlag på en løbebane, men han kan stadig løbe 800 meter på under to minutter. Fødselsåret i passet er kommet længere væk, men Wilson Kipketer ligner sig selv.
”Jeg er stadig den samme, men nogle af mine muskler er ikke de samme mere. Så på den måde er det anderledes i dag”, siger han.
For ikke så mange år siden trænede han 14 gange om ugen og i mange timer. I dag træner han ikke så meget, men han løber stadig en tur – mange gange om ugen, men – som han siger – for ham er det ”at løbe en tur” ikke træning. For ham er træning, at kroppen skal ændre sig til at blive bedre og bedre – måske frem til en verdensrekord eller en OL-medalje. Sådan tænker han stadig.
”Kroppen vil ikke arbejde så hårdt, når der ikke er noget stævne i morgen”, siger han og forklarer, at motion handler meget om motivation.
”Når det regner og blæser i dag, så er det svært at motivere sig til at komme ud, og motion er meget psykisk på den måde”.
Det gælder om at komme ud
Netop motivationen til motion er en af det ting, Wilson ved meget om, og det er en af de værdier, han bærer rundt på, og som han vil tilføre Parkinsonforeningen, som han har sgat ja til at være ambassadør for. En slags motionens ambassadør – og om nogen står Wilson Kipketer for motion som den mest vindende danske atlet i nyere tid.
”Er man ikke klar til at løbe, så kan man gå en tur. Det handler ofte om at få noget frisk ludt – og at man holder sig væk fra avisen eller endnu mere tv’et bare i en kort periode. Det centrale er ikke løb, det drejer sig om at bevæge sig”. Kommer man først i gang, går det nemmere.
”Motion kan have en selvforstærkende effekt. Det bliver lettere at tænke positivt, man får mere overskud, man får øjnene op for nye ting, og så bliver det nemmere at komme ud. Motivationen kan være: bare prøv at se, hvad der sker. Bare tag skoene på og gå ud og prøv”, siger han.
Det betyder meget, at man tilpasser motionen til den person, man er. Det gælder inden, man tager af sted, og mens man er ude. Og så får man resultaterne bagefter: Motion giver bedre koncentration.
Malaria ingen undskyldning
Kipketer har selv prøvet at være alvorligt syg, da han i et år var sat ud af gamet på grund af malaria. ”Jeg kom fra i 1997 at være verdens bedste, så det var et hårdt forløb. Men jeg brugte det som motivation til at komme tilbage, men det tog et helt år at få det ud af systemet, og jeg måtte bruge ret meget energi på at komme tilbage. Det var et skridt ad gangen, og det er et råd, jeg vil give videre: tag det roligt, en dag ad gangen. Det handler om at finde sig selv”, siger han.
”Jeg overvejede i en periode at bruge malariaen som en undskyldning for, at jeg ikke kunne, men jeg vendte det og brugte det som motivation. Det
er det samme med Parkinson. Brug det ikke som en undskyldning, men brug det som en motivation”. Selv brugte han ingen undskyldninger og kom tilbage endnu stærkere end før malariaen. Sygdommen gjorde ham stærkere.
På vej tilbage
I dag spiller Wilson ikke den store rolle på atletikscenen, men han er så småt på vej ind igen. Han overvejer at blive træner, men på den anden side har han med i overvejelsen, at det medfører det samme liv med lange træningslejre og rejser hele året, og det er svært at kombinere med familielivet.
I stedet overvejer han at blive konsulent og rådgiver og måske støtte løbere med mental træning. Samtidig er han ved at blive en del af atletikkens cirkler igen, ligesom han dukker op til flere stævner og for eksempel til OL i Kina, hvor han stillede op til aktivkomiteen. I det hele taget er Parkinsonforeningens nye ambassadør i gang med at blive mere
synlig.
Artiklen blev bragt i Parkinson nyt, nr. 6, november 2008.
|
|
