> Parkinsons sygdom > Behandling > Medicinsk behandling
 

Medicinsk behandling.

Praktiserende lægers viden om Parkinsons sygdom er stærkt begrænset. Og da sygdommen samtidig udvikler sig meget forskelligt fra patient til patient, er behandlingen individuel. Derfor må patienten henvises til en neurolog.

Den medicinske behandling afhænger af patientens alder, erhverv, sygdomsvarighed, og symptomdominans. Det anbefales, at patienten besøger sin neurolog min. hvert halve år - ved medicinændring dog oftere, for løbende at være optimalt medicineret. Det anbefales endvidere, at patienten ledsages af en ægtefælle eller anden nærtstående person og at der inden konsultationen udfyldes et skema.

Er effekten af din medicinering aftagende?

Parkinsons sygdom beror på en langsom, tiltagende mangel på dopamin i nervesystemet, hvilket leder til at patientens symptomer forandres og forværres med tiden. Disse symptomer varierer og opleves forskelligt fra person til person.

Medicinsk behandling virker heldigvis godt hos de fleste patienter. Men med tiden oplever mange patienter, at medicineffekten aftager. Der opstår tidspunkter på dagen, hvor medicineffekten ikke er så god.
Samtidig kan patienterne opleve, at de symptomer som tidligere svandt under medicineringen kommer tilbage, inden det er tid at tage næste medicindosis. Dette kaldes for "aftagende effekt".
Ved at klikke på nedenstående link kommer du til et spørgeskema, som kan hjælpe lægen til at identificere om du lider under "aftagende effekt". Du kan udfylde spørgeskemaet, printe det ud og medbringe det ved næste lægebesøg.

http://www.orionpharma.dk/sporgeskema

Medicinsk behandling

Læs mere om medicinsk behandling på denne hjemmeside:
Danmodis