Kirurgisk behandling.
Herunder kan du læse to artikler der omhandler den kirurgiske behandling af Parkinsons sygdom.
Operation af Parkinsons sygdom - hvornår og hvorfor?
Af læge, klinisk assistent Annemette Løkkegaard, overlæge, dr.med. Lene Werdelin, begge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital og overlæge, dr.med. Karen Østergaard, Neurologisk afdeling Århus Sygehus.
Artikel fra efteråret 2004
Parkinsons sygdom behandles med stor succes med medicin, som i den første del af sygdommen har god virkning på parkinsonsymptomerne. Man vil dog kunne opleve at medicinens effekt synes at aftage, så man behøver større doser, eller man kan opleve at man hurtigt vil få bivirkninger til medicin selv på små doser. Begge dele skyldes formentlig både kroppens reaktion på at få medicinen og en egentlig udvikling af sygdommen.
Bivirkningerne til medicinen kan være overbevægelser (hyperkinesier), OFF perioder (at man går helt i stå) eller et meget svingende respons på medicinen (fluktuationer). Mange patienter oplever i forbindelse med disse symptomer, at det kan være svært at få dagligdagen til at fungere.
I dag har vi heldigvis gode behandlingsmuligheder også når man når dette stadium i sygdommen. Et af disse behandlingstilbud er operation med indsættelse af elektroder i basalganglieområdet (nucleus subthalamicus, også kaldet STN) i hjernen. Der er over hele verden og også fra Danmark fremkommet dokumentation for den gode virkning af denne behandling (Østergaard K, Sunde NAa, Dupont E. Effects of bilateral stimulation of the subthalamic nuceleus in patients with severe Parkinson's disease and motor fluctions. 2002 Mov Disord 17:693-700).
Der er generelt stor enighed om, i hvilke tilfælde det er godt at tilbyde operationen, selvom man naturligvis kan finde enkeltbeskrivelser af andre patienttyper.
I Danmark har vi valgt at tilbyde operationen til den patientgruppe, for hvilken det netop er dokumenteret at effekten af operationen er god. Ved operationen kan man både afhjælpe parkinsonsymptomer som rysten (tremor), stivhed (rigiditet) og langsomhed (bradykinesi), og fjerne bivirkningerne til medicinen: overbevægelser, OFF perioder og fluktuationer.
Hvis man skal have glæde af operation er det primære kriterium, at man har en almindelig (Idiopatisk) Parkinsons sygdom, og at man har eller har haft god effekt af parkinsonmedicin. Hvis man pga. sygdomsudvikling og udvikling af bivirkninger har et utilfredsstillende funktionsniveau på trods af den medicinske behandling, vil operation kunne være et alternativ. Det vil sige, at man må have gennemprøvet medicinsk behandling og fundet at den ikke længere kan kontrollere parkinsonsymptomerne tilfredsstillende, eller at den medfører bivirkninger, der er uacceptable.
Man vil dog ikke kunne opereres, hvis man lider af andre sygdomme der medfører, at man ikke kan skannes (hvis ikke man kan ligge i en MR skanner) eller hvis man ikke kan tåle at komme i fuld bedøvelse, hvilket man skal under en del af operationen. Det kunne f.eks. være alvorlig hjerte- eller lungesygdom. Svær almen sygdom af anden art end Parkinsons sygdom vil også kunne forhindre, at man vil kunne gennemføre operationen. Herunder psykisk sygdom, inklusive ubehandlet depression. Behandlet depression, eller medicinudløste hallucinationer eller tankeforstyrrelser der er velbehandlede, er derimod ingen hindring for operation.
Det kan være et problem, hvis udviklingen af Parkinsons sygdom har medført, at man har udviklet betydelige hukommelsesproblemer eller egentlig demens. Flere undersøgelser har vist, at udvikling af demens inden operationen kan medføre en forværring af tilstanden efter operationen.Det kan endvidere umuliggøre det nødvendige samarbejde i forløbet omkring en operation.
Vi har ikke noget fast alderskriterium; det er en individuel vurdering om man er i stand til at tåle operationen og det opfølgende forløb, så man vil kunne få et godt resultat. Patienterne vil dog typisk være yngre end 65 -70 år.
Det er under alle omstændigheder godt at komme til evaluering med henblik på operation, inden sygdommen har udviklet sig til sit senstadium. Det er lettere at opnå et godt resultat, hvis man ikke har nået en alt for fremskreden alder, og hvis man ikke er blevet for afkræftet af sygdommen. Man tåler selve indgrebet bedre og har mindre risiko for tilstødende komplikationer.
Der er ikke nogen egentlig ventetid på operation, men da det er vigtigt at lære patienterne godt at kende inden en evt. operation, vil der være en periode af mindst ca. tre mdr. varighed, hvor man gennemgår forskellige undersøgelser særligt med henblik på at vurdere de ovenfor nævnte kriterier.
Det er fantastisk at opleve indførelsen af en ny behandling, der kan give patienter en bedre hverdag og nogle flere gode år på et tidspunkt, hvor man ellers ville være handikappet af sygdommen.
Operation med stimulation i STN er en behandling, der hos en stor gruppe af parkinsonpatienter vil kunne medføre flere år med et rimeligt eller godt funktionsniveau. Det er vigtigt, at man erkender hos hvilke patienter der vil kunne være god effekt, og at tilbuddet om operation faktisk når ud til disse patienter.Men det er også vigtigt, at man ikke i sin glæde over disse nye muligheder tilbyder operation til patientgrupper hos hvilke en effekt ikke - eller endnu ikke - er dokumenteret. I denne betragtning ligger også, at det ikke vil være relevant at gennemføre operationer på patienter, der er godt medicinsk behandlede.
Effekten af stimulationsbehandlingen vil kunne blive lige så god som en stabil god effekt af levodopa, men ikke bedre.
Operationer
Af overlæge dr. med. Lene Werdelin, Bispebjerg Hospital, Neurologisk afdeling N og overlæge dr.med. Karen Østergaard, Århus Sygehus, Neurologisk afd. F.
Artikel fra 2005
Gennem de seneste år har man genopdaget en tidligere mulig behandling for parkinsonisme, nemlig operativt indgreb. Det drejer sig om en operation, hvorved man indsætter en elektrode i en velafgrænset del af hjernen, og hvorigennem man ved stimulationer kan hæmme rystebevægelser eller helt hæmme en del af parkinsonsymptomerne afhængigt af, hvor man placerer elektroden. I de sidste 6 år og i de sidste 4 år har denne teknik været anvendt på Århus Sygehus og Rigshospitalet i samarbejde med Bispebjerg Hospital med godt resultat.
De patienter, der kan blive tale om at operere, er patienter, hvor man ikke længere kan regulere sygdommen og dens svingninger med medicin til trods for mange gode nye medikamentelle muligheder indenfor de seneste år.
Det drejer sig især om yngre patienter, hvor sygdommen er startet tidligt, og som har fået de velkendte svingninger efter et vist antal år. Man regner med, at der skal opereres ca. 25 - 30 patienter om året i det østlige og ca. 25 - 30 patienter om året i det vestlige Danmark. Patienterne udvælges efter særlige kriterier. Der tages hensyn til alder, symptomer, den generelle helbredstilstand og de medikamenter, der er afprøvet.
Derefter foretages en skanning af hjernen med magnetscanning og en neuropsykologisk undersøgelse. På baggrund af disse undersøgelser besluttes, om patienten kan tilbydes operation. Patienten orienteres grundig om situationen. Såfremt patienten tilbydes operation, indgås en skriftlig aftale, og yderligere informationsmateriale om operationsforløbet udleveres.
Det er planen, at patienten indlægges på Århus Sygehus eller Bispebjerg Hospital forud for operationen og gennemgår et såkaldt præimplanteringsprogram. Patienten opereres efterfølgende på neurokirurgisk afdeling Århus Sygehus af overlæge, Ph.D. Niels Sunde eller professor, dr.med. Jens Chr. Sørensen og på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling af overlæge, dr. med. Flemming Find Madsen eller afdelingslæge Bo Jespersen. Efter operationen tilbageflyttes patienten til neurologisk afdeling på henholdsvis Århus Sygehus og Bispebjerg Hospital, til efterfølgende indstilling af stimulationen og medicinjustering. Den videre kontrol foregår også i neurologisk ambulatorium eller i dagshospitalet.
Elektroden, som lægges ind i hjernen, er via kabel under huden forbundet til en batteridreven stimulator. Gennem denne kan man svække eller intensivere stimulationseffekten, eventuelt helt slå den fra. Som omtalt har stimulationen en dæmpende virkning på symptomerne. Det kan være meget iøjnefaldende at se, hvordan den voldsomme rysten helt holder op, når stimulatoren slås til, og omvendt, hvis den slås fra, at se hvordan rysten tager voldsomt til igen.
De følgende måneder efter operationen vil der være brug for justering af stimulationen, især i de første måneder. Det team, der tager sig af udredningen forud for operationen og den efterfølgende justering består på neurologisk afdeling, Århus Sygehus af overlægerne: Karen Østergaard og Erik Hvid Danielsen i tværfagligt samarbejde med plejepersonalet på afdeling F1. På neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital består teamet af: overlæge Merete Karlsborg og sygeplejerske Steen Rusborg Jensen, der har den overordnede koordinerende funktion i tværfagligt samarbejde med en række læger og plejepersonalet på afdeling N16.
Ønsker du yderligere informationer, så tjek vores links, der ligger øverst på siden.
|
Du kan kontakte Parkinsonforeningens netværk for STN-opererede.
Kontaktoplysninger her
Knud Rørby er parkinsonpatient og er STN-opereret.
Læs hans historie her
|
