Overordnet om Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom er karakteriseret af muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser.
Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme i Danmark, man regner med at cirka én ud af 1.000 danskere har sygdommen. Sygdommen forekommer hyppigere blandt ældre mennesker.
Parkinsons sygdom blev første gang beskrevet af den engelske læge James Parkinson i 1817. Parkinsons sygdom er desuden en af de almindeligste sygdomme i nervesystemet blandt ældre mennesker.
Sygdommen kommer meget snigende og har et individuelt forløb. Ikke to patienter vil have et ens sygdomsbillede og skal derfor ikke behandles ens.
Hvorfor får man Parkinsons sygdom?
Hvad der udløser Parkinsons sygdom, ved man ikke. Man mener, at en kombination af genetisk skrøbelighed, det vil sige arv, og udefrakommende faktorer som miljø, opvækst og toksiske påvirkninger fra for eksempel sprøjtemidler, tungmetaller mv. kan have betydning for, at sygdommen opstår.
Parkinsons sygdom debuterer oftest i 50 til 60 års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. Ca. 10 procent vil være yngre end 55 år. Det er sjældent sygdommen debuterer før 40 års alderen. Mænd angribes lidt hyppigere end kvinder.
Sygdommen er betinget af et tab af dopaminproducerende nerveceller i lokaliserede hjerneområder centralt i hjernen. Dopamin er et signalstof, som er nødvendigt for at have et normalt bevægelsesmønster.
Dette stof dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen kaldet basale ganglier. Hjernen skal hele tiden bruge dette stof til kontrol af bevægelse - det dannes og nedbrydes derfor konstant. Ved Parkinsons sygdom nedsættes produktionen, mens nedbrydningen fortsætter som normalt, hvorfor man efterhånden kommer i underskud af signalstoffet.
Hvordan viser Parkinsons sygdom sig?
Parkinsons sygdom har følgende hovedsymptomer:
- Muskelstivhed
- Rysten, som en rysten i hvile
- Langsomme bevægelser
For at stille diagnosen skal to af hovedsymptomerne være til stede. Så man kan godt have diagnosen uden at ryste, men ca. 75 % med sygdommen har rysten. Symptomerne vil ofte starte i den ene side af kroppen for derefter på et senere tidspunkt at inddrage begge sider. Sygdommen kan desuden give følgende symptomer:
- Nedsat mimik i ansigtet
- Nedsat stemmekraft
- Problemer med spytflåd på grund af langsomme synkebevægelser
- Langsom og mere gnidret skrift
- Problemer ved at knappe knapper
- Besvær med at vende sig i sengen
- Almen træthed
- Søvnproblemer
- Forstoppelse
En langsom udvikling af symptomer som almen træthed, smidighedstab i en arm eller et ben, let rysten i en hånd, ændret eller langsommere skrift, ændret stemmeføring og rytme giver mistanke om sygdommen. Det samme gør langsommere bevægelser end hidtil og besvær med at vende sig i sengen. Gangen kan påvirkes med mindre skridtlængde og nedsat medsving af arm.
Det er ikke ualmindeligt, at det er omgivelserne, som først bemærker de langsomt indsættende ændringer hos personen. Lignende symptomer kan optræde ved en lang række andre sygdomstilstande.
Det er således vigtigt, at den endelige diagnose stilles af en neurolog.
Hvordan stiller lægen diagnosen Parkinsons sygdom?
Diagnosen Parkinsons sygdom bygger på sygehistorien og den kliniske neurologiske undersøgelse. Hertil kommer supplerende undersøgelser, som kun anvendes for at udelukke anden årsag. Hvis der er mistanke om diagnosen, bør den endelige diagnose stilles af en neurolog eller på en neurologisk afdeling, inden behandling iværksættes. Nyere viden viser, at valget af den tidlige behandling kan være af afgørende betydning for sygdomsforløbet.
Hvad kan man selv gøre?
Fysisk træning er vigtig
For at bevare bedst mulig funktion bør man i hele sygdomsforløbet opretholde det højest mulige fysiske aktivitetsniveau. Det er meget vigtigt at få motion, både ved egen kraft og ved regelmæssig træning af fysio- og ergoterapeuter.
Er man vant til at røre sig, så skal man blive ved.
For at holde muskler og led smidige og bibeholde funktionen længst muligt, bør man dagligt lave øvelser.
Motion i hverdagen er også centralt: gå en tur, tag cyklen, leg med børnene eller lav havearbejde. 30 minutters fysisk aktivitet om dagen gør en forskel
Psykisk aktivering er vigtig
En del patienter med parkinsons sygdom har tendens til at isolere sig, og en del har også i perioder tendens til depression. Det er vigtigt at være opmærksom på depression, som kan forværre sygdomsforløbet og kan nedsætte livskvaliteten. Depressionen kan behandles med medicin.
Det er vigtigt at holde sig i gang med forskellige aktivieter, og mange har glæde af de foranstaltninger, der er etableret via dels Parkinsonforeningen, men også ældreklubber og dagcentre.
Hvordan behandles Parkinsons sygdom?
Parkinsonpatienter kan ikke helbredes, men kan behandles.
Den medicinske behandling af Parkinsons sygdom vil være med medicin som:
Enten forbedrer virkningen af det eksisterende signalstof dopamin i hjernen.
Hæmmer nedbrydningen.
Erstatter det manglende dopamin.
Eller hæmmer de nedbrydende enzymer og hermed forsinker nedbrydningen.
Kognitive dysfunktioner
Hvad er kognitive forstyrrelser hos parkinsonpatienter?
Ved vurdering af om kognitive forstyrrelser er relateret til Parkinsons sygdom, vil det især være relevant at fokusere på frontale funktioner som f.eks. arbejdshukommelse, evnen til at danne og fastholde effektive strategier ved problemløsning, begrebsdannelse og evne til abstrakt tænkning, selektiv og delt opmærksomhed, samt styret sproglig produktivitet (“fluency”). For ikke-demente parkinsonpatienter vil evnen til genkaldelse af materiale, der kræver selvstændig strukturering, i reglen være markant forringet, hvorimod evnen til genkaldelse af struktureret materiale er relativt intakt. Også evnen til passiv genkendelse af det indlærte er relativt intakt ved Parkinson.
Der foreligger ikke en international konsensus om anvendelse af et fast batteri af neuropsykologiske tests til vurdering af parkinsonpatienter, men der er formuleret en række anbefalinger.
Parallelt til den motoriske træghed synes også at være tale om nedsættelse af tempoet for tænkning og informationsbearbejdning, den såkaldte bradyfreni. Temponedsættelsen ses ved komplekse opgaver, der involverer et element af valg eller omtanke, men ikke ved simple reaktionstidstests.
Kilde: Klinisk vejledning om Parkinsons sygdom
Indlærings- og hukommelsesvanskeligheder
Begge dele er hyppigt forekommende, men har en særlig karakter, idet der især er tale om svigtende aktiv mobilisering af det nyligt indlærte, hvorimod den passive genkendelse i reglen er intakt. Også den såkaldte fjernhukommelse (der omfatter bl.a. paratviden) er i reglen intakt. Flere undersøgelser peger på, at indprentning, lagring og konsolidering af erindringer er relativt upåvirket i den tidlige fase af Parkinson, men patienterne har svært ved at anvende effektive strategier ved genkaldelse og at mobilisere den nødvendige mentale energi for at afsøge hukommelsen.
Bivirkninger af medicinering (specielt antikolinergika, amantadin og dopaminagonister) menes at kunne forværre de kognitive forstyrrelser.
Kilde: Klinisk vejledning om Parkinsons sygdom
Både internationalt og i Danmark foregår til stadighed forskning, som er rettet mod at:
Kunne diagnosticere sygdommen sikkert og tidligt.
Finde årsagen/årsagerne til sygdommen.
Udvikle behandling.
Kunne forebygge sygdommen.
Forbedre livskvaliteten for patienter og pårørende.
Tekst baseret på brochuren ”Lær at leve med Parkinsons sygdom” af neurolog Lene Wermuth mfl. samt information fra Parkinsonforeningens informationsmaterialer.
|
På denne side kan du læse overordnet om Parkinsons sygdom. Der er masser af steder på internettet, hvor man kan læse meget om sygdommen. Se under "links" for flere anerkendte steder med god oplysning.
|
